Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colombey-Nouilly. Slaget ved C.-N., (1870) - Colombi, Marchesa, se Torriani, Maria. - Colombia (Columbia), Republik i det nordvestlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ved sin Ankomst paa Valpladsen havde søgt
at standse Kampen, lod af Hensyn til de Saarede
Tropperne bliver paa Valpadsen nogle Timer,
men befalede derefter Tilbagegang til de før
Slaget indtagne Stillinger. Tyskernes Tab af
Saarede og Døde var 222 Officerer og c. 4700
Mand. Franskmændene mistede 200 Officerer og
c. 3400 Mand.
B. P. B.
Colombi, Marchesa, se Torriani,
Maria.
Colombia [kå’låmbia] (Columbia),
Republik i det nordvestlige Sydamerika. Arealet c.
1200000 km2. Vestkysten er kun lidet indskaaret.
De faa større Bugter, saasom Bahia Cupica,
Bahia Coqui, Bahia Docampado og Bahia del
Choco, er brede og skærer sig kun lidet ind i
Landet. Inden for Kysten strækker sig S. f. 4°
n. Br. et sumpet, skovrigt Lavland, som mod N.
fortsætter sig i Sletterne omkr. Rio Atrato, der
adskiller den lave, skovklædte Kystcordillere fra
de østligere høje Cordillerer. Disse danner i C.
tre Kæder, adskilte ved de Dale, som
gennemstrømmes af Rio Magdalena og dens Biflod Rio
Cauca. (Nærmere om Terrainforholdene se
Cordilleras.) Mod N. bliver Cordillererne lavere
og giver endelig Plads for et stort Lavland, som
opfylder det nordlige C. Ved Nordkysten skærer
Darien-Bugten med de mindre Bugter Golfo de
Uraba og Golfo de Morosquillo sig ind
mellem C.’s og Panamás Kyster. Ø. f.
Magdalena-Flodens Munding hæver det 5100 m høje
Bjergland Sierra Nevada de Santa Marta sig nær ved
Kysten, og Ø. f. dette strækker sig den af indtil
800 m høje Bakker opfyldte Goajira Halvø. Ø. f.
Cordillererne strækker sig flade Sletter, som
sænker sig mod Ø. ned mod Orinoco og
Amazonas og gennemstrømmes af de til Orinoco
løbende Rio Meta og Rio Guaviare, Rio Negros
Biflod Rio Waupes og de til Amazonas
strømmende Rio Caquetá og Rio Putumayo. Mod N.
er Sletterne ganske flade, medens de S. f. Rio
Guaviare afbrydes af nogle lavere Højdedrag: Sierra
Padavida, Aracuri Cerros, Guasacavi Cerros
(890 m). Mellem Rio Caquetá og Rio Putumayo,
hæver sig Mainé Hanari til en Højde af c. 900 m.
Klimaet er tropisk, men lidet kendt, da
Maalinger kun foreligger fra meget faa Steder.
Vestkysten og den største Del af Højlandet har
to Regntider. Den ene Tørtid varer fra Decbr
til Marts ell. omfatter andre Steder kun Jan.
og Febr. Den anden Tør tid varer fra Juli til
Septbr ell. omfatter, hvor den er kortest, kun
Aug. ell. mangler helt. Tørtiderne er dog
langtfra regnløse og kunde snarere betegnes som de
mindre regnrige Aarstider. Temp. er høj i
Lavlandet. Fra Puerto Berrio ved Rio Magdalena
haves Maalinger. Varmest er Jan. (26,3°).
Herefter synker Temp. indtil Apr. (25,7°). Andet
Temperaturmaksimum kommer i Juni (26°).
Andet Temperaturminimum i Aug. (25,8°). I
Højlandet er der foretaget Maalinger af Temp.
og Regn i Medellin (1509 m) og Bogotá (2660 m).
I Medellin er Febr varmest med 21,6°, derefter
svinger Temp. fra Marts til Septbr mellem 21,2°
og 21,0°, uden at der i de 5 Aar, hvorover
Observationerne har strakt sig, har kunnet
paavises nogen bestemt Temperaturgang. Koldest
er Novbr (20,2°). Middelekstremerne er 13,6°
og 29,4°. Regnmængden er 159,6 cm aarlig i 207,1
Dage. De største Regnmængder kommer i Maj
(19,7 cm) og Oktbr (18,7 cm), de regnfattigste
Maaneder i hver af de to Tørtider er Jan.
(5,5 cm) og Juli (10,5 cm). I Bogotá har Jan. en
Middelvarme af 14,2°, Apr. 14,8°, Aug. 13,9° og
Novbr 14,6°. Middelekstremerne er 6,1° og 23,5°.
Aarets gennemsnitlige Regnmængde er 161,4 cm.
De regnrigeste Maaneder er Apr. (24,4 cm) og
Novbr (24,3 cm), medens Febr (9,0 cm) og Juli
(6,7 cm) er de regnfattigste Maaneder i de to
Tørtider. Folkevittigheden betegner Bogotás
Klima som 10 Maaneder Regnvejr og 2
Maaneder Plaskregn. I de mindre regnrige
Maaneder om Sommeren optræder ofte ganske
pludselig raakolde Taager (paramitos), som lige
saa pludselig atter kan forsvinde. Paa
Østcordillerens Østskraaning findes kun en enkelt
Regntid, som begynder i Marts-Apr. og slutter
i Novbr-Decbr. Sletterne ved Cordillerernes
Fod har Regntid fra Apr. til Septbr.
Regnmængden synes mindre stor, og Tørtiden er
meget regnfattig. Først S. f. 3° n. Br. mangler
en regnfattig Tid. Lavlandet fra Cordillerernes
nordlige Fod til Atlanterhavskysten er meget
hedt. Regntiden begynder i Apr.-Maj og varer
til Septbr-Oktbr. Paa Nordskraaningen af Sierra
Nevada de Santa Marta hersker atter Regn til
alle Aarstider. Mindst regnrige er Jan. og Febr.
Plantevækst. De regnrige Lavlande og
lavere Bjerge V. f. de høje Cordillerer er
ligesom Rio Caucas og Rio Magdalenas Dale
overvejende dækkede af tropisk Regnskov, i hvilken
Opdyrkningen kun har frembragt faa
Lysninger. Bl. de mangfoldige Træarter kan særlig
fremhæves Myrtaceer (Couroupita nicaraguensis
og guianensis), Arter af Ficus, pragtfuldt
blomstrende Arter af Bombax, Leguminoser (Arter
af Inga og Erythrina), Palmer (Cocos,
Phytelephas). Mod SØ. omtr. S. f. Rio Waupes er
Lavlandet atter klædt med Regnskov, som
slutter sig til Skovene ved Amazonas. I Lavlandet
ved Atlanterhavskysten forhindrer Tørtiden
Forekomst af Regnskov uden for Omraader med
høj Grundvandstand i Floddalene. Stor
Udbredelse har Tornekrat (Monte) paa Sletterne og
de lavere Bjerge. De dannes især af tornede
Acacier, Cæsalpinia Coriaria, Crescentia Cujete,
Cactaceer (Echinocactus, Mamillaria,
Melocactus, Pilocereus), Agaver og Bromeliaceer. De
fleste af Buskene er løvfældende. Paa mindre
tørre Steder optræder græsrige Savanner og
løvfældende Skov (Montañuela seca), denne
sidste især langs Floderne og i Bjergene som
Overgang mellem Tornekrattene og de fugtige
Bjergskove. Det østlige Lavland N. f. Rio
Waupes er et Savanneland, som slutter sig til
Venezuelas Llanos. I en Højde af 1300-3000 m
har den subtropiske, stedsegrønne Bjergskov en
stor Udbredelse. Den er rig paa Epifyter, især
Orchideer, og Lianer. Under de højere Træer
findes talrige træagtige Bregner. Bl. Træarterne
kan fremhæves Arter af Cinchona i de lavere
Højder, Vokspalmer (Ceroxylon andicola og
cerifera) indtil 3000 m. Fra 2800 m begynder
alpine Krat at afløse Skovene. Indtil 3100 m
optræder i disse Krat de smukke Andesroser
(Befaria), højere naar Arter af Buddleja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
