Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colombia (Columbia), Republik i det nordvestlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baccharis, Barnadesia, Escallonia, Drimys og
Podocarpus. Ved 3400 m ligger den øvre Grænse
for de alpine Krat. I Kratregionen er allerede
optraadt Strækninger, bevoksede med Græs,
Urter og Smaabuske, og over Kratgrænsen har
disse Eneherredømme. Disse Højfjeldsegne
betegnes med Navnet Páramo, en
Højfjeldssavanne, bevokset med Græs og Urter, hvori
optræder lave Buske og Træer. De mest
ejendommelige Smaatræer er de saakaldte frailejones
(store Munke), Arter af Espeletia. Disse,
sædvanlig 2-3 m høje Træer hører til
Kurvblomstrede. De bestaar af en enkelt Stamme med en
stor Roset af Blade paa Toppen. Stammen er
beklædt med et tykt Lag af tørre, visne Blade.
Hertil kommer andre kurvblomstrede Buske og
Smaatræer, særlig Senecio silphioides og
coccineus og Arter af Culcitium og Werneria. Smaa
Arter af Vaccinium og Ericaceer minder om
vore Hedebuske. Ved c. 4000 m afløses Páramos
af Fjeldmarker med spredte Planter. Under
3800 m smelter Sneen omtr. straks, men over
4200 m kan den ligge i fl. Uger. Ved c. 4700 m
ligger Grænsen for evig Sne.
Befolkning. Bedst befolket er
Cordillerernes Dale og Højsletter, medens Landet,
lavere end c. 1000 m, er yderst tyndt befolket.
Indianere og Mestizer anslaas til hver 40-45
%, tilsammen c. 85 %, de Hvide anslaas til c.
10 %, Negre og Mulatter til c. 5 %. Negrene
findes mest i det hede Lavland. Indianere er
næsten eneherskende i Egnene over 3000 m og
i enkelte Dele af Lavlandet. De Hvide lever i
Egne med køligt Klima. Østcordillerens
Urbefolkning var de højt kultiverede Chibchaer
ell. Muiscaer, som havde en ordnet Stat og levede
af Landbrug. Deres Efterkommere er endnu
Hovedmassen af Højlandets Mestizer og
civiliserede Indianere. I Centralcordilleren boede i
Opdagelsestiden de ligeledes agerdyrkende
Stammer Nutabé og Tahami, medens
Vestcordillerens Befolkning stod paa et lavt Kulturtrin.
Endnu lever i Vestcordilleren og V. f. denne
lavtstaaende Jægerstammer. I Sierra Nevada de
Santa Marta lever de agerdyrkende Arhuaco
ell. Köggaba. De tæller 3000 Individer og taler
4 forsk. Dialekter. De synes at være Rester af
mange forsk. Stammer, som i sin Tid er flygtede
for Spanierne og har fundet Tilflugt i Bjergene.
Paa Goajira-Halvøen lever Goajiroerne
fuldstændig uafhængigt. Opr. var de Jægere, men lever
i Nutiden af Kvægavl. Lavlandet Ø. f.
Cordillererne er mod S. næsten udelukkende beboet
af Indianere, som staar paa et lavt Kulturtrin
og lever af Jagt. Længere mod N. findes
foruden Indianerne en spredt Befolkning af
Mulatter, Mestizer og Hvide, som lever af
Kvægavl. Efter Folketællingen 1912 havde C. en
Befolkning paa 5475961 Indb. foruden nogle faa
Tusinde uciviliserede Indianere. Landbrug
sysselsætter Hovedmassen af Indbyggerne, men kun
lidet af Jorden er dyrket, og Produkterne er
vanskelige af afsætte p. Gr. a. daarlige
Samfærdselsmidler. Efter Kulturplanterne skelnes
mellem tierra caliente under 1000 m, tierra
templada 1000-2000 m og tierra fria over 2000
m. I tierra caliente dyrkes Kakao, Ris, Kokos og
Indigo, medens Tobak, Bomuld, Banan, Sukker
og Maniok tillige dyrkes i de lavere Dele af
tierra templada. Kaffe trives i Højder fra 600-
2000 m. I terra fria dyrkes Hvede, Kartofler og
europ. Køkkenurter. Byg kan dyrkes til en
Højde af 3400 m. Majs dyrkes i stor Udstrækning og
trives mellem 500 og 3000 m. Kautsjuktræer gror
vildt, og Dyrkning af dem er begyndt.
Tolubalsam dyrkes, Copaivabalsam vindes af
vildtvoksende Træer. Elfenbensnødder vindes i stor
Mængde i Skovene, ligeledes er Indvindingen af
Trævler af Carludovica palmata til Fremstilling
af Panamáhatte betydelig. C. er meget rig paa
værdifulde Mineraler, og Guld findes i alle
Departementer. 1911 udførtes Guld til en Værdi
af 3751833 Guldpesos. Desuden udvindes Kobber,
Platin, Bly, Kvægsølv, Mangan og Smaragder.
Næsten alle Smaragder, som kommer i
Handelen, stammer fra C. Jerngruberne ved Pradera
NØ. f. Bogotá leverer 30 t Raajern daglig. Salt
udvindes ved Zipaquirá N. f. Bogotá og tillige
ved Kysterne. Kul brydes ved San Jorge, men i
fl. Departementer findes rige, ubenyttede
Forekomster af Kul og Petroleum. Ved Kysterne
drives Fiskeri. Perlefiskerierne er
Regeringsmonopol. Industrien er ubetydelig. Der
produceres Panamáhatte, af hvilke de fleste gaar til de
forenede Stater. I Barranquilla findes
Tændstikfabrikker, Glasværk og nogle andre Fabrikker.
Indførselen havde 1911 en Værdi af 18,1 Mill.
Guldpesos, Udførselen 22,4 Mill. Guldpesos. Der
udføres Kaffe, Guld, Bananer, Kautsjuk, Kakao,
Tobak, Bomuld, Huder, Panamáhatte,
Elfenbensnødder og Platin. Der indføres Mel, Ris, Fedt,
Petroleum, Bomuldsvarer o. s. v. 1911 bestod
Sø-Handelsflaaden af 1 Damper paa 457 t og 4
Sejlskibe med 1121 t. I Cartagena indgik 257
Skibe med 0,6 Mill. t, i Puerto Colómbia 327
Skibe med 0,7 Mill. t. De colombiske Havne staar
i regelmæssig Forbindelse med Europa ved 7
Dampskibslinier. Af Jernbaner findes c. 1000 km.
Der fandtes 1909 524 Telegrafstationer, 17181
km Traad, og besørgedes (1907) 1357724
Telegrammer. Af Posthuse fandtes 1911 608. Der
besørgedes 3,2 Mill. Breve og Brevkort, 2,4 Mill.
Pakker, Tryksager og Forretningspapirer.
Vejene i Landet er slette. Magdalenafloden er sejlbar
paa en Strækning af 1500 km. Floddamperne
gaar til La Dorada, 953 km fra Barranquilla.
Bifloderne er sejlbare paa en Strækning af 300 km.
Floderne besejles af 42 Dampere med 7321 t. De
fleste tilhører britiske og tyske Selskaber.
Desuden er Rio Atrato og fl. Bifloder til Rio
Orinoco og Amazonas sejlbare, men paa disse
findes ikke regelmæssig Sejlads. Møntenheden er
en Guldpeso, som har en Værdi af 4 eng.
Shillings. Der cirkulerer Sølv og Nikkelmønt,
Papirspenge samt eng. Guldpenge. Det metriske
System indførtes 1857, men i alm. Handel
bruges gl. Enheder: 1 libra = 0,5 kg, 1 arroba -
12,5 kg, 1 quintal = 50 kg, 1 carga = 125 kg,
1 vara = 80 cm. C. er en Republik bestaaende
af 15 Departementer og 4 Intendentskaber. Den
lovgivende Magt indehaves af Kongressen, som
bestaar af to Kamre. Senatet bestaar af 34
Medlemmer, valgte ved indirekte Valg.
Repræsentanternes Hus har 92 Medlemmer, valgte i 24
Valgkredse, 4 Medlemmer udnævnte af
Intendentskabernes Intendenter, disses Sekretærer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
