Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colombia (Columbia), Republik i det nordvestlige Sydamerika - Colombiano eller Peso colombiano, Sølvmønt i Republikken Colombia - colombier, se Papir. - Colombina, en af de muntre Soubrettetyper i den ital. commedia dell'arte, Harlekin's ell. Pulcinella's Elskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Valgmænd, som vælges af Indb. i
Intendentskabernes Hovedstæder. Senatorerne vælges paa
4 Aar, Repræsentanterne paa 2 Aar.
Præsidenten vælges direkte af Folket paa 4 Aar. Hans
aarlige Gage er 9600 Guldpesos. Kongressen
vælger hvert Aar to Vicepræsidenter. Der er 7
Ministerier, som (1913) indehaves af 4 Ministre.
Paa Budgettet for 1913 balancerede Indtægt og
Udgift med 12,5 Mill. Guldpesos. Den største
Indtægt er Tolden med 8,5 Mill. Guldpesos,
derefter følger Skatter af Minerne c. 1,6 Mill.
Guldpesos. De største Udgiftsposter er
Krigsministeriet (2,7 Mill. Guldpesos) og Statsgældens
Forrentning (2,6 Mill. Guldpesos). Statsgælden var
1910 2954690 £ udenlandsk Gæld og 2656127
Guldpesos indenlandsk Gæld. Hærens Fredsstyrke er
6000 Mand. Krigsflaaden bestaar af 3 Krydsere
ved Kysten af Atlanterhavet, 2 Krydsere og nogle
mindre Skibe ved Kysten af det stille Hav, 1
Kanonbaad paa Rio Magdalena. Alle Skibene er
gi. og antages ikke at kunne gaa ud paa Havet.
Den herskende Religion er den romersk-kat., i
Spidsen for hvilken staar Ærkebiskopperne i
Bogotá, Cartagena, Medellin og Popayan. Ved
Siden af disse staar 9 Biskopper. Andre
Religioner er tilladte, for saa vidt de ikke strider mod
kristen Moral ell. Statens Love. Ministeriet for
Undervisning leder al Undervisning, som deles
i 5 Sektioner, Folkeskolen, den højere Skole,
professionelle Skoler, Kunst- og Industriskoler.
Der findes (1912) 4371 Skoler med 272873 Elever.
Næsten al højere Undervisning ledes af religiøse
Korporationer. Der findes et Univ. i Bogotá.
Kunst- og Handelsskoler er under Ledelse af de
salesianske Fædre.
Historie. Nordkysten af C. besejledes
allerede 1499 af Hojeda og Vespucci, 1500 af
Bastidas. 1522 sejlede Andagoya ned langs
Vestkysten. Kort efter Opdagelsen anlagdes Kolonier
paa Nordkysten, og 1536 foretog Statholderen i
Sta Marta, Gonzalo Jimenez de Quesada et Tog
ned i Landet til Bogotásletten, hvor han
grundlagde Byen Santa Fé. 1547 blev C. konstitueret
som et selvstændigt Generalkapitanat Ny
Granada, hvori Ecuador indlemmedes (1710). 1718
ophøjedes det til Vicekongerige. 1810 udbrød
der Oprør mod det sp. Herredømme, og ved
Bolivar’s Indflydelse forenedes Ny Granada med
Venezuela til Republikken C. (1819), hvortil
Ecuador 1822 sluttede sig. 1829 udtraadte
Venezuela og 1830 Ecuador af Forbundet, og C.
dannede derefter en selvstændig Republik Ny
Granada, hvis Forfatning proklameredes 1831, og
hvis første Præsident General Santander
udnævntes 1833. Under den næste Præsident,
Marquez (1839-41), udbrød en Opstand under
Obando. De følgende Præsidenter, Herran og
Mosquera, søgte at reducere Statsgælden,
fremme Oplysning og begunstige Indvandring, men
under de næste Præsidenter, Lopez og Obando,
gled alt ud i det rene Anarki. En ny
Forfatning af 1853 opløste Staten i et Forbund af
Republikker, hvis Selvstændighed under den næste
Præsident, Ospina (1857-61), ved Forfatningen
af 1858 blev yderligere forøget. Denne
Forfatning gav Anledning til en Borgerkrig mellem
Føderalisterne under Mosquera og Centralisterne
under Ospina og Arboleda, i hvilken Mosquera
sejrede (1861) og udnævntes til Diktator, hvilken
Værdighed han dog nedlagde 1863. De flg. Aar
optoges af Uroligheder og Oprør, indtil 1885, da
de forbundne Republikker omdannedes til Prov.
i Republikken C. De senere Aar har været
optagne af Stridigheder mellem Klerikale og
Liberale. 1898 valgtes den klerikale Sanclemente til
Præsident, men de Liberale gjorde Oprør under
Marroquin, som styrtede Sanclemente og indtog
hans Plads. Urolighederne vedblev. Samtidig
udbrød en Konflikt med Venezuela, som
beklagede sig over, at Oprørerne i Venezuela fik
Støtte fra C., og samtidig understøttede
Venezuelas Præsident, Castro, aabenlyst de klerikale
Oprørere i C. Først 1902 gjordes ved Mægling
fra de forenede Staters Side Ende paa Oprøret.
1903 afsluttedes en Traktat, hvorved C. overlod
de forenede Stater en Landstrimmel paa
Panamátangen til Anlæg af Kanalen, men da C.’s
Senat nægtede at anerkende Traktaten,
erklærede Dept Panamá sig for uafhængigt og
anerkendtes straks som saadan af de forenede
Stater. 1904 afløstes Marroquin af Reyes, denne
atter (1910) af Restrepo. (Litt.: Sievers,
»Reise in der Sierra Nevada de Santa Marta«
[1887]; Hettner, »Reise in den
colombianischen Anden [1888]; Samme, »Die Kordillere
von Bogotá« [»Petermann’s Mitteilungen«, 1892,
»Ergänzungsband«]; Jahay, La République de
Colombie [Bryssel 1893]; Seruggs, The
Colombian and Venezuelan Republics [London 1900];
Vergara, Nueva Geografia de C. [Bogotá
1901]; Petre, The Republic of C. [London 1906];
Mozans, Up the Orinoco and down the
Magdalena [New York 1910]).
M. V.
Colombiano [kålåm’bianå] eller Peso
colombiano, Sølvmønt i Republikken Colombia.
Mønten vejer 25 g, har en Finhed af 9/10, indeholder
saaledes 22,5 g fint Sølv.
(E. M.). Th. O.
colombier [kålå’bie], se Papir.
Colombina, egl. »lille Due«, en af de muntre
Soubrettetyper i den ital. commedia dell’arte,
Harlekin’s ell. Pulcinella’s Elskede. Typen kom
til at spille en stor Rolle i Slutn. af 17. Aarh.
paa det ital. Teater i Paris, paa en Tid, da dette
var mere fr. end ital. og forsynedes med
Stykker af Regnard, Dufresny o. a. fr.
Lystspildigtere (disse Komedier findes samlede i Gherardi’s
Théâtre italien). Under Teaternavnet C.
optraadte Caterina Biancolelli, Datter af den
berømte Harlekinfremstiller, Domenico Biancolelli;
hun debuterede 1683 og vandt snart saa stor
Berømmelse for sit Spil i Soubretterollerne, at den
typiske Skikkelse C. fik Navn efter hende. 1697
blev Caterina gift med den fremragende
Skuespiller La Thorillière og trak sig tilbage fra
Scenen; men siden var C. (i 18. Aarh.) en typisk
Fig. paa Les Théâtres de la Foire, hvor navnlig
Lesage, Gil Blas’s Forf., lod opføre Stykker med
hende som Hovedperson, og hvor fl.
Skuespillerinder vandt et stort Navn for Udførelsen af denne
Rolle. I Holberg’s »De Usynlige« hedder
Arlequin’s Kæreste C., og S. Meisling har skrevet en
lille Maskekomedie i C. Gozzi’s Smag, med Titel
»C. som Due« (1855). I Danmark er C. nutildags
bedst kendt som konstant Pantomimefigur i de
Casorti’ske Pantomimer og deres Efterligninger,
saaledes som de bestandig spilles paa Tivolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
