Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colosseum (lat.) »det kolossale«, italiensk Coliseo, det alm. Navn for det Flaviske Amfiteater - Colossæ, se Kolossai. - Colostrum, Raamælk, den Vædske, der af sondres, før den egl. Mælkeafsondring kommer i Gang - Colquhoun, Archibald Ross, eng. Ingeniør og Embedsmand, (1848- ) - Colt, Samuel, nord amerikansk Industridrivende og Opfinder (1814-62) - Coluber, Colubridæ, se Snoge. - Colubrintræ, se Slangetræ. - Columba, se Duer. - Columba (astron.), se Duen. - Columba, den Hellige, irsk Munk, (521-597)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryk for Oldtidens tekn. Ydeevne. Materialet
er mest Kvadere af Travertin, indvendig med
nogen Tuf og Teglsten. Hele Bygningen er af
oval Form med lodret Ydervæg, Længdeaksen
c. 188, Tværaksen 156 m, med en samlet
Omkreds af 524 m, en Højde af 48,5 m. Alene
Materialværdien af Ruinen, som nu staar tilbage,
beregnedes i 18. Aarh. til 1 1/2 Mill. Scudi =
8 Mill. frc. Om den i 4 Etager inddelte
Ydermur og Tilskuerpladsens Ordning, se
Amfiteater. Adgangen var forneden gennem 80
Porte, hvoraf 4 var særlig monumentale, de 2
for Enderne af Længdeaksen, førende til
Arenaen, og 2 for Tværaksen, forbeholdte Kejseren,
der havde sin særlige Plads, Pulvinar, nær
Arenaen midt for Langsiden. Nederste Del af
Tilskuerpladsen (Podium) var i øvrigt forbeholdt
Senatorer, Embedsmænd og Vestalinder (Navne
paa Indehavere af en Del Pladser kendes fra
5.-6. Aarh.); opefter sad den øvrige
Folkemængde efter Rang og Stand, de fattige øverst.
Sejl kunde udspændes for Regn og Sol. Podium
var hævet ret højt over Arenaen og desuden
ved Gitre m. m. beskyttet mod de i denne
optrædende vilde Dyr. Arenaen, elliptisk, ca. 86
X 54 m, havde store Underbygninger, hvoraf
nogle var Støttemure, andre indeholdt
Elevatorer til at føre Burene med Vilddyr op, atter
andre henhørte til de mangfoldige
Arrangementer, som vides at have kunnet iværksættes. C.
var bestemt for Gladiator- og Dyrekampe.
Kejser Commodus skal personlig være optraadt og
paa een Dag have nedlagt 100 Bjørne; i øvrigt
høres sjældnere om, at andre end Slaver og
dømte Forbrydere maatte optræde; 248 fejrede
Kejser Philippus Arabs Roms 1000 Aars Fest i
C.; 405 afskaffedes Gladiatorkampene som
stridende mod Tidens kristne Følelse. Tidligere
havde C. lidt ved Lyn og Brand; 442 led det ved
Jordskælv, restaureret c. 445. Først i 8. Aarh.
synes Bygningen at være betegnet med det nu
brugelige Navn. Mellem 8. og 14. Aarh. led C.
det meste af den Overlast, hvoraf det nu er
præget, delvis atter ved Naturbegivenheder.
Store Mængder Materiale borttoges til
Bygningsbrug; til Tider var Dele indrettede til Fæstning
for rom. Stormænd. Endnu i XV-XVII Aarh.
borttog Paver og Kardinaler Materiale,
væsentlig dog løse Dele, bl. a. til Palazzo Venezia og
Farnese, Cancelleria og Ripettahavnen. Først
Pave Benedict XIV standsede Ødelæggelsen ved
i Erindring om det paa Arenaen udgydte
Martyrblod kristeligt at fredlyse C. (Passio Christi), c.
1750. Senere er der paa forsk. Maade draget
Omsorg for Bevarelsen af den kolossale og trods
Ødelæggelsen imponerende Ruin. Stræbepiller
opførtes o. l., bl. a. ved Canina. Arenaens
Underbygninger fremdroges 1871. Af den plastiske
Udsmykning er kun lidet bevaret, mere af de
kolossale Trappe- og Korridoranlæg, hvori det
hedder, at i paakommende Tilfælde samtlige
Tilskuere kunde rummes.
H. A. K.
Colossæ, se Kolossai.
Colostrum, Raamælk, den Vædske, der
afsondres, før den egl. Mælkeafsondring kommer
i Gang. Det er en gullig, ofte tykflydende
Vædske, der er rigere paa faste Stoffer, navnlig
Fedt, Mælkesukker og Salte, end egl. Mælk.
Foruden de sædvanligt i Mælken indeholdte
Mælkekugler, indeholder C. de saakaldte
Colostrumlegemer, der dannes af store Hobe af
mangekernede, fedtholdige, hvide Blodlegemer.
Endvidere er C.’s Æggehvidestof overvejende
Albumin (Sero-Albumin) og ikke, som Mælkens,
Kasein. - C. afsondres hos Kvinden fra 3.-4.
Maaned i Svangerskabet til nogle Dage efter
Fødselen, i hvilket Omdannelsen til egl. Mælk
gaar for sig, saa at der i Reglen fra 4. Dag kun
udskilles ren Mælk. Man har opstillet den
Formodning, at C., p. Gr. a. sit større Indhold af
Sukker og Salte, skulde virke afførende og
derved bidrage til en hurtig Udtømmelse af det i
Tarmen under Fosterlivet opsamlede Indhold
(Mekonium).
Lp. M.
Colquhoun [ko’hu.n], Archibald Ross,
eng. Ingeniør og Embedsmand, f. 1848 af skotsk
Byrd, blev 1871 Jernbaneingeniør i Britisk
Birma og fulgte 1879 som Sekretær den eng.
Sendemand til Siam. Han udkastede 1880-83 Plan
til en Jernbane fra Indien gennem Siam til
Kina og vandt siden det geogr. Selskabs
Guldmedaille for sine Rejseskildringer fra disse
Lande Across Chrysé (1883) og Among the
Shans (1885). Efter at have været Bladet Times’
Korrespondent under Frankrigs Krig med Kina
1883-85 virkede han for, at England skulde
tilknytte Øvre Birma og forbinde sig med Kina
som Modvægt mod Frankrigs og Ruslands
Planer i Østen. Da den eng. Regering fulgte hans
Raad, blev han 1885-89 Kommissær i Øvre
Birma for at ordne dets Forvaltning og styrede
derefter 1890-91 Masjona Landet i Sydafrika,
skrev herom Matabeleland and our position in
South Africa (1893). Senere har han som Times’
Korrespondent foretaget talrige Rejser rundt om i
Verden, dog mest i det østlige Asien og forfattet
en Række Skr om disse Lande og deres politiske
Bet. for England. Af disse kan nævnes The key
of the Pacific (1895) og The mastery of the
Pacific (1902), China in transformation (1898),
Greater America (1904), The Africander Land
(1906) o. fl.
E. E.
Colt [kou£t], Samuel, nordamerikansk
Industridrivende og Opfinder (1814-62),
erhvervede sig paa egen Haand en Del Kundskaber i
Kemi, som han udnyttede som Foredragsholder,
hvorved han fik Midler til at forbedre sin
Opfindelse, Konstruktionen af en Revolver. 1835 tog
C. sit første Patent; en af ham oprettet
Revolverfabrik i Patterson i New Jersey fallerede,
men 1847 kunde han atter optage Fabrikationen
og fik fra Regeringen en større Bestilling paa
sine Revolvere. 1850 flyttede han sin Fabrik til
Hartford; den tog hurtig et stort Opsving, der
fremmedes bl. a. ved Indførelsen af Revolveren
i den amer. Hær.
Coluber, Colubridæ, se Snoge.
Colubrintræ, se Slangetræ.
Columba, se Duer.
Columba (astron.), se Duen.
Columba, den Hellige, irsk Munk, f. 521,
d. 597 paa Øen Jona. Født af fyrstelig Familie
i Gartan i Donegal; hans Døbenavn var Colum
ell. Colum-cille. Han drev lærde Studier, blev
præsteviet og drog 40 Aar gl med 12 Ledsagere
til Skotland for at kristne Nordpikterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
