- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columba, den Hellige, irsk Munk, (521-597) - Columbacsermyg, se Kvægmyg. - Columbanus, irsk Munk, (543-615) - Columbarium (lat.), Rum i et Dueslag, ogsaa = Dueslag. i Oldtiden en Niche i ejendommelige Fællesgravanlæg (Ossuarium) - Columbia, se Colombia. - Columbia, District of C., forkortet D. C., Forbundsdistrikt i U. S. A. med Forbundshovedstaden Washington (s. d.) - Columbia er Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 1) C. i South Carolina, ligger 208 km NV. f. Charleston ved Congaree River - 2) C. i Pennsylvania, ligger 45 km SØ. f. Harrisbury ved Susquehannah - 3) C. i Missouri, ligger 55 km NNV. f. Jefferson - 4) C. i Tennessee, ligger 41 km SSV. f. Nashville paa venstre Bred af Duck River

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midtpunktet for hans Mission var det af ham
grundede Kloster paa Øen Jona. Hvor han fandt en
modtagelig Jordbund, grundede han et Kloster,
hvis Opgave var at kristne det omliggende Land,
og han vandt Pikterne for Kristendommen. Jona
blev Hovedet for den af ham grundede Kirke,
og dets Abbed, skønt kun præsteviet, ordinerede
Biskopperne. C.’s store og ædle Personlighed led
ingen Skade, da Romerkirken senere
bekæmpede og udryddede den keltiske Kirke, hvis tro
Søn han var. (Litt.: Moran, Irish Saints in
Great Britain
[Dublin 1903]).
L. M.

Columbacsermyg, se Kvægmyg.

Columbanus, irsk Munk, f. i West Leinster
543, d. 615, blev opdraget i Klostret Bangor. 590
forlod han med 12 unge Mænd Bangor og slog
sig ned i Burgund, hvor han grundede Klostrene
Anegray, Luxeuil og Fontenay med en meget
streng Regel. Fra disse Klostre udgik en
alvorlig sædelig Reformation. Menigmand beundrede
C. for hans strenge Alvor; men det burgundiske
Hof med Dronning Brynhild hadede ham for
hans frimodige Vidnesbyrd. C. forplantede den
keltiske Kirkes ejendommelige Skikke til
Fastlandet, hvorfor de rom. Præster modarbejdede
ham og fik ham anklaget paa en Synode af fr.
Bisper (602). Brynhild og hendes Søn Kong
Thierry II lod ham ved Magt føre ud af Landet.
Han slog sig saa ned i Schweiz og prædikede
ved Zürich og Boden-Sø; men da Thierry II
erobrede Austrasien, drog C. til Italien. Han blev
vel modtaget af Longobarderkongen Agilulf og
grundede Klostret Bobbio, hvor han døde efter
at have arbejdet for Ortodoksiens Sejr over
Arianismen. I 8. Aarh. tog de af ham stiftede
Klostre, der blev Arnesteder for videnskabeligt
Liv, Benedikt’s Regel. Den af C. bl. Frankerne
skabte religiøs-sædelige Rejsning er
Forudsætningen for deres Kraftudfoldelse under Karl
den Store. (Litt.: Seebass, »Ueber C.’s
Klosterregel und Bussbuch« [Dresden 1883]; A.
Hauck
, »Kirchengeschichte Deutschlands« I
[4. Udg., Leipzig 1904]).
L. M.

Columbarium (lat.), Rum i et Dueslag,
ogsaa = Dueslag. Særskilt betegnedes som C.
i Oldtiden en Niche i ejendommelige
Fællesgravanlæg (Ossuarium) og især i nyere Tid
selve disse Anlæg, større halvt underjordiske
Gravrum, i hvis Sider der fandtes smaa
firsidede ell. mest hvælvede Nicher med en ell.
fl. ollæ, Urner for de brændte Ben fra Ligbaalet.
De kom i Brug i den første Kejsertid, under
Augustus og Tiberius, men anvendtes ned til
2.-3. Aarh.; de findes næsten udelukkende i
Rom og nærmeste Omegn. Der kendes over 100
saadanne Anlæg, af meget forsk. Størrelse, med
indtil 700 Gravnicher. Det her afbildede, i vigna
Codini
, har 425 Nicher. Et Gravrum for
Augustus’ Hustru Livia’s Slaver og Frigivne, ved
via Appia, er 6,16 X 10,5 m bredt, c. 7 m højt
og er af de største. De kunde være i fl. Etager.
Ved hver Niche anbragtes, naar den toges i
Brug, en Marmorplade med Indskrift.
Gravrummets (sjælden Nichens) Vægge var klædte med
Stuk og malede, oftest rent dekorativt, stundom
med landskabelige, mytologiske o. l. Billeder.
Til Anlægget hørte et Areal med Have, stundom
Brændingsplads m. m. C. benyttedes i Reglen
kun af Folk af lav Stand. Mest byggedes
Gravrummene af den til en Privatmands, ell. et
Medlem af Kejserhusets Husstand hørende Slaver
ell. Frigivne, stundom af en Forening, som
solgte de enkelte C. ell. fordelte dem ved Lod,
sjælden af enkelte som halvt ell. helt privat
Foretagende.
H. A. K.

illustration placeholder
Columbarium i vigna Codini.


Columbia [kə’£ambja], se Colombia.

Columbia [kə’£ambja], District of C.,
forkortet D. C., Forbundsdistrikt i U. S. A. med
Forbundshovedstaden
Washington
(s. d.), ligger mellem Staterne Virginia og
Maryland og er siden 1846 181 km2 med (1910)
331069 Indb. C. oprettedes 1791 af et af Staterne
Virginia og Maryland opstaaet kvadratisk Areal,
der var 16 km paa hver Side og liggende paa
begge Sider af Potomac River. 1846 fik
imidlertid Virginia sin Del tilbage, saaledes at C. nu
kun ligger paa venstre Bred af Potomac River.
Samtidig fik Distriktet sin nuv. Stilling i Staten,
idet det hører direkte under
Nationalkongressen, men ikke sender Repræsentanter til denne.
H. P. S.

Columbia [kə’£ambja] er Navn paa fl. Byer
i U. S. A., af hvilke nævnes: 1) C. i South
Carolina, ligger 208 km NV. f. Charleston ved
Congaree River. (1910) 26319 Indb. C. er anlagt
1787 og er regelmæssig bygget med brede,
retvinklede Gader. Den har et Statsuniversitet,
fl. Colleges, et Vajsenhus og betydelig
Bomuldshandel. 2) C. i Pennsylvania, ligger 45 km SØ.
f. Harrisbury ved Susquehannah. (1910) 11450
Indb. C. har Træ- og Kulhandel og store
Støberier. - 3) C. i Missouri, ligger 55 km NNV. f.
Jefferson. (1910) 9660 Indb. C. har Missouris
Statsuniversitet. - 4) C. i Tennessee, ligger
41 km SSV. f. Nashville paa venstre Bred af
Duck River. (1910) 5750 Indb. C. er
Jernbaneknudepunkt.
H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:13 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free