- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadig blev fattigere, er det rimeligt, at han har
søgt Lykken i fremmede Lande, og 1476 (77)
træffer man ham i Portugal, som dengang var
et livligt søfarende Land og derfor husede mange
ital. Søfolk. 1477 foretog han en Rejse til
England, hvorfra han selv beretter at have besøgt
Island, hvad Finn Magnussen benytter til
derigennem at antyde, at C. paa Island skal have
faaet Underretning om Nordboernes tidligere
Rejser til Vinland. Denne Islandsrejse er meget
omtvistet og næppe sandsynlig, og navnlig er
det meget usandsynligt, at han skal have hørt
om de gl. Vinlandsrejser, da han sikkert saa
havde fremført dette glimrende Bevis for sin
Teoris Rigtighed paa Kongressen i Salamanca.
Derimod er det temmelig sikkert, at han under
sit Ophold i Portugal har foretaget Rejser til
Guinea-Bugten.

1478 ægtede C. Felipa Moniz de Perestrello,
en Dame af adelig Byrd, Datter af Bartholomeo
P., den første Guvernør paa Porto Santo. 1479
besøgte han Porto Santo, men levede ellers de
flg. Aar i Lissabon, sandsynligvis beskæftiget
med at tegne Kort for sit Livsopholds Skyld.

I Portugal, hvor Interessen for
Opdagelsesrejser efter Prins Henrik Søfarerens Død (1460)
havde været noget kølnet, var den paa den Tid
atter vaagnet til nyt Liv, og i Lissabons Havn
herskede der den livligste Færdsel af Søfolk
fra alle Verdens Egne. Beretninger om
nyopdagede vidunderlige Lande hørtes overalt, og
Planer om ny større Rejser voksede frem,
efterhaanden som Kendskabet og Fortroligheden
til lange Sørejser gav Sømændene mere
Selvtillid. Det endelige Maal for alle disse Planer
var de eventyrlige, vidunderlig rige Lande
Cathay (Kina) og Indien, som Marco Polo og
Nicolo Conti havde berettet om. At Tanken om
at kunne naa disse Lande ved at sejle mod V.
let kunde dukke op, var ikke saa mærkeligt,
da alle Videnskabsmænd og Søfolk dengang
allerede var paa det rene med Jordens
Kugleform. I en saadan Atmosfære har C. faaet
Ideen til selv at prøve paa at virkeliggøre
denne Tanke, ell., hvis han tidligere har haft
Ideen, har den her let kunnet fæstnes og
modnes hos ham. Og da den først er blevet fast,
maa man indrømme, at han arbejder med en
sjælden og usædvanlig Ihærdighed paa at
bringe den til Udførelse, den bliver hans store
Livsidé. Rimeligvis har han ogsaa haft et
aabent Øje for den store Bet., en saadan Rejse
vilde have, og den Berømmelse og personlige
Fordel, han kunde høste deraf, derpaa tyder
de i Virkeligheden næsten ublu Fordringer, han
stiller som Løn. Omhyggelig indsamler han alle
Oplysninger, der kan tjene hans Idé, baade
mundtlige Beretninger af Søfolk om opskyllede
fremmede Genstande og ukendte Lande, sete i
Vesten, og skriftlige Beviser af Forf. baade fra
Oldtiden og Datiden. Sine Beviser for Planens
Udførlighed inddeler han i 3 Grupper: De
naturlige Grunde (Jordens Kugleform, etc.), lærde
Mænds Autoritet (Aristoteles, Ptolemæus,
Seneca, Marco Polo, Jean de Mandeville og
fremfor alle Petrus d’Alliacus) og Søfolks
Beretninger. Men den bedste Støtte faar han dog
fra den florentinske Læge Paolo
Toscanelli
(1397-1482), en af sin Tids berømteste
Astronomer og Kosmografer. Denne havde
allerede 1474 sendt den portug. Kong Alfons V’s
Skriftefader, Fernam Martinez, et Brev, hvori
han gør Rede for, hvorledes en vestlig Rejse til
Indien skal udføres, og et Kort, hvorpaa den
bedste Rute var anlagt. Dette Brev fik C. Nys
om, og han satte sig i Forbindelse med
Toscanelli (Tiden er uvis), fra hvem han modtog et
lgn. Kort og en Kopi af Brevet til Martinez,
senere endnu et lgn. Brev. Dette Brev findes
endnu, derimod er desværre det interessante
Kort bortkommet; hvorledes det har set ud,
faar man en Forestilling om ved at betragte
Martin Behaim’s Globus Ira 1492, der støtter
sig paa Toscanelli’s Kort. C. har sikkert haft det
med paa sin første Rejse og brugt det; thi hans
Rute lader sig nøje indskrive paa Behaim’s
Globus. Styrket med dette Hjælpemiddel tror
C., at Tiden er kommet til at iværksætte sin
Plan, og han henvender sig naturligst først til
Kongen af Portugal; det portug. Hof vilde
imidlertid ikke indlade sig paa Foretagendet,
sandsynligvis fordi C.’s Betingelser var for
uantagelige. Kort Tid efter, 1484, forsvandt C.
hemmelig fra Portugal, efterladende i Lissabon sin
Hustru og sine yngste Børn, som han aldrig
gensaa mere, og kun medtagende sin ældste
fireaarige Søn Diego. Grunden til, at han
saaledes flygtede hemmelig fra Portugal, søger man
i, at han var kommet i Konflikt med de
borgerlige Domstole; thi i et senere Brev, hvor Kong
João II indbyder ham til at komme til Lissabon,
lover han ham frit Lejde: »saa at I ikke for
nogen som helst Aarsag, hverken af civil ell.
kriminel Art, skal blive sat fast, holdt tilbage,
kaldt for Retten ell. udspurgt«. Hvilken
Lovovertrædelse han har gjort sig skyldig i, vides
ikke, men noget alvorligt maa det være.

C. dukker op i Spanien, hvor han blev godt
modtaget af Hertugerne af Medina Sidonia og
Celi; hans Plan forelagdes Hoffet, og der
sammensattes en Junta, der i Salamanca 1486
skulde prøve hans Plan. Junta’ens Bedømmelse var
ingenlunde ugunstig; men den fandt ikke Tiden
passende til Udførelsen p. Gr. a. de krigerske
Forhold i Landet, og C. blev holdt hen med en
lille Ventepenge. Tiden blev ham imidlertid for
lang, og han besluttede at drage andensteds
hen, sandsynligvis til England, 1491. Paa Vejen
til Palos kom han til Klostret La Rabida, hvis
Prior ikke vilde lade ham rejse, men sendte
Bud til Dronning Isabella, der kaldte C. til
Hoffets Lejr foran Granada. Endnu en lille
Ventetid forestod ham her, idet Dronningen ikke
kunde indlade sig paa noget inden Granadas
Fald; men endelig kom det dog til et Resultat,
særlig ved Aragoniens Skatmester, De
Sant-Angel’s Hjælp, og 17. Apr. 1492 undertegnedes
den Kontrakt mellem Kronen og C., der satte
denne i Stand til at foretage sin
verdenshistoriske Fart. C. skulde være livsvarig Admiral
for alle de Øer og Fastlande, han maatte
opdage, Værdigheden skulde være arvelig og have
samme Rang som Storadmiralen af Kastilien.
Han skulde være Guvernør ell. Vicekonge i de
nyopdagede Lande, og til ethvert Embede skulde
han foreslaa 3 Personer, hvoriblandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:13 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free