- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regeringen kunde vælge. Han skulde have en Tiendedel
af Værdien af alle de Skatte, Perler, Guld, Sølv,
Krydderier o. a. Varer, der kom fra hans
Opdagelser. Som man ser, var det ikke smaa
Fordringer, C. stillede, og man kan godt forstaa,
at den sp. Regering saa længe trykkede sig
ved at opfylde den fremmede og ukendte
Sømands Forlangender. Den lille By Palos i
Andalusien blev udset til Stedet for Afrejsen. C.
var her saa heldig at vinde en af Byens
betydeligste Familiers Bistand, nemlig Pinzonerne.

Første Rejse. 3. Aug. 1492 løb den lille
Eskadre ud fra Palos. Den bestod kun af 3
Smaaskibe, Karaveler, »Santa Maria« under C.
selv, »Pinta« under Martin Alonso Pinzon, og
»Nina« under Vicente Yanez Pinzon.
Skibsmandskabet beløb sig til i alt 120 Personer.
Allerede s. D. beskadigedes Roret paa »Pinta«,
og C. maatte søge ind til de Canariske Øer for
at reparere. Det tog ikke mindre end 4 Uger,
i hvilken Tid de bl. a. iagttog et Udbrud af
Teneriffa. Først 6. Septbr kunde C. tiltræde
Farten mod det ubekendte og styre mod V.,
stolende paa Toscanelli’s Kort. Vejret var godt,
Passaten gav mild og regelmæssig Medbør, og
Mandskabets Stemning var gennemgaaende
munter; ganske vist forskrækkedes de over
Magnetnaalens Afvigelse og Forekomsten af store
Tangmasser i Havet - det er den første
Iagttagelse af Sargasso-Havet - men Mytteri har
der ikke været Tale om; C. roser selv
Mandskabets Holdning, og Historien om den Frist
paa 3 Dage, det gav ham, maa sikkert som
saa mange andre Historier om C. henregnes
til Fablernes Verden. C. førte en dobbelt
Dagbog; en privat, hvori han angav den rigtige
Afstand, der var tilbagelagt, og en officiel, hvori
han angav for korte Afstande for ikke at
forskrække Folkene. Flere Gange i Septbr meldtes
Land; men det viste sig altid at være
Skymasser. 7. Oktbr ændrede C. efter Pinzon’s Raad
Kursen mod SV., da han af Fuglenes Flugt
sluttede, at der der maatte være Land. At C.,
hvis han havde bibeholdt sin opr. Kurs, havde
stødt paa selve Nordamerikas Fastland, og at
saaledes Opdagelsernes Forløb sandsynligvis
havde formet sig anderledes, har allerede Las
Casas gjort opmærksom paa. Tegnene paa Lands
Nærhed blev i de flg. Dage stedse talrigere, og
Kl. 2 om Morgenen 12. Oktbr 1492 opdagede en
Matros, Rodrigo de Triana, Land. Det var Øen
Guanahani, ell., som C. kaldte den, San
Salvador
, en af Bahama-Øerne,
sandsynligvis den nuv. Watling Island. Da det var blevet
Dag, betraadte C. som den første, bærende
Kastiliens Banner, den ny Verdens Jordbund og
tog den højtidelig i Besiddelse for den spanske
Krone. Da de Indfødte ved Tegn gav til Kende,
at der fandtes Guld imod S., styrede Flaaden
efter 3 Dages Forløb i denne Retning imellem
Bahama-Øernes Sværm og naaede 28. Oktbr
Kuba, hvor de forblev til 12. Novbr, da de
styrede imod SØ. efter ny Guldlande. 6. Decbr
naaede C. Haiti (Hispaniola, Española), hvor
Admiralskibet, »Santa Maria«, strandede
Julenat. Af dets Rester byggedes et lille Fort, La
Navidad, hvori der efterlodes 40 Mand, og 16.
Jan. 1493 tiltraadte C. Tilbagerejsen paa »Niña«,
idet »Pinta« allerede forinden havde skilt sig
fra Flaaden. Endnu inden C. havde forladt de
vestindiske Farvande, stødte Pinzon med
»Pinta« til C., og begge Skibe satte Kursen direkte
tilbage til Spanien. Hjemrejsen gik ikke saa let
som Udrejsen, og i en frygtelig Storm, da
Skibene atter blev skilt, blev C. saa bange for, at
Skibet skulde gaa under, at han nedskrev
Beretningen om sine Opdagelser, og lagde den i
en Tønde, som kastedes i Havet, for at Verden
dog muligvis, selv om han omkom, kunde faa
Kundskab om hans Bedrift. 4. Marts naaede han
dog lykkelig Mundingen af Tejo og blev
modtaget i Audiens af Kong Joao II. 15. Marts
ankom han endelig til Palos, og samme Aften
indkom; ogsaa »Pinta«. Jubelen i Byen var
ubeskrivelig, da de fleste af Deltagerne hørte
hjemme der. C.’s Rejse til Hoffet i Barcelona var et
sandt Triumftog og hans Modtagelse storartet;
det var den glorrigeste Dag i hans Liv. I
offentlig Audiens, omgivet af Kastiliens og Aragoniens
Ridderskab, hørte Regenterne paa hans
Beretning, efter at de havde vist ham den store
Ære at lade ham sætte sig ned i deres
Nærværelse. Han fik atter Bekræftelse paa sin
Admiralsværdighed og øvrige Rettigheder og fik
Tilladelse til at føre Kastiliens Borg og Leons
Løve i sit Vaaben. Det blev straks bestemt, at
der skulde udrustes en ny stor Ekspedition til
Erobring og Kolonisation af de nyopdagede
Lande, og Regeringen indledede
Underhandlinger med Vatikanet om Bekræftelse paa de ny
Besiddelser; som Resultat fremkom den berømte
pavelige Bulle, der delte Jorden mellem
Portugal og Spanien ved en Demarkationslinie, der
senere (7. Juni 1494) blev bestemt til at skulle
gaa 370 Leguas V. f. de Capoverdiske Øer.

25. Septbr 1493 var Udrustningen af den ny
Ekspedition færdig, og C. stak i Søen paa sin
anden Rejse med 17 Skibe og 1500 Mand.
Han styrede denne Gang noget sydligere og
stødte allerede 3. Novbr paa en Ø, Dominica,
bl. de smaa Antiller. I de flg. Dage opdagedes
Mariegalante, Guadeloupe, Montserrate,
Jomfru-Øerne og Puerto Rico. 27. Novbr kom han til
La Navidad, men fandt Fortet ødelagt og hele
Besætningen dræbt. Da denne Egn ikke egnede
sig til Anlæg af en Koloni, sejlede Flaaden
tilbage langs Nordkysten af Haïti, og her anlagdes
den første europ. By i Amerika, Isabella,
hvorefter C. gik videre ud paa Opdagelser. Han
sejlede langs Sydsiden af Kuba for at undersøge,
om den var en Ø ell. en Halvø af Fastlandet, og
da han ikke naaede den vestligste Ende af Øen,
følte han sig overbevist om, at han her havde
truffet Indiens Fastland, hvilket han lod
Mandskabet tage i Ed paa og føre til Protokols.
Senere opdagede han Jamaica og kom over Puerto
Rico tilbage til Isabella 29. Septbr 1494. Her var
der imidlertid stor Utilfredshed. De fleste var
draget ud for at vinde Ære og Rigdomme, men
fandt kun Savn og Anstrengelser, ja Kolonien
maatte endog have Proviant fra Spanien. Der
udbrød ligefrem Mytteri, og for at stille de
urolige Hoveder tilfreds maatte C. give dem
Anvisning paa de Indfødte som Slaver.

Hans Broder, Bartholomeo, var
imidlertid ankommet med Understøttelser fra Spanien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free