Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbus, Christoffer (ital. Christoforo Colombo, sp. Christobal Colon), Amerikas Opdager, (1446(?)-1506)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i denne dygtige og handlekraftige Mand fik
C. en Stedfortræder, hvem han med
Fortrøstning kunde overlade Kommandoen over
Kolonien i sin Fraværelse. 10. Marts 1496 gik han
under Sejl til Spanien og naaede Cadiz 11. Juni.
Skønt Resultatet af denne Rejse kun var ringe,
anviste Dronning Isabella ham dog Midler til en
ny Rejse; men p. Gr. a. Krigen med Frankrig
og sørgelige Familieforhold i Kongehuset,
navnlig Infantens Død, kunde C. først 30. Maj 1498
drage ud paa sin tredie Rejse med 6 Skibe
fra San Lucar. Mærkelige Teorier om, at
Jordens værdifuldeste Frembringelser skulde
findes nærmest Ækvator, førte ham til med de 3
Skibe at styre langt sydlig, medens de 3 drog
direkte til Hispaniola. 31. Juli fik C. den
sydligste af Antillerne i Sigte og kaldte den
Trinidad. Langs Sydkysten kom han ind i Pariagolfen
og ud for Orinocos Delta. Den store
Vandmængde, Floden førte, lod ham ane, at han
her var stødt paa et Fastland; men religiøs
Sværmer, som han efterhaanden var blevet, fik
han her den mærkelige Opfattelse, at han
havde fundet Paradiset; mærkeligere endnu var dog
hans ny Idé, at Jorden ikke var kugleformet,
men snarere pæreformet, hvad han sluttede af
den Kraft, hvormed Flodens Vande førtes ud i
Havet. En nærmere Undersøgelse af dette ny
Land foretog han dog ikke, dertil interesserede
hans Kolonis Skæbne ham for meget, og ved
Perle-Øen Margarita vendte han sig mod N.
til Hispaniola, hvor Bartholomeo havde
grundlagt en ny By, San Domingo, paa Sydsiden, den
ældste endnu eksisterende By i Amerika. De
paafølgende Administrationsaar var for C. de
drøjeste i hans Liv, og han viste til fulde, at
han ikke besad Evner til at styre en Koloni.
Ved sin Ankomst fandt han Kolonien i fuldt
Oprør; Hovedmanden, Roldan, havde
Bartholomeo forjaget til en afsides Del af Øen, hvor
de Utilfredse flokkedes om ham og vidste at
sende Bud paa Bud til Spanien om C. Denne
kunde ikke faa Bugt med Oprørerne og
nødsagedes endog til at genindsætte Roldan i hans
Dommerembede. Til sidst var Forholdene saa
forvirrede, at Hoffet afsendte en Overdommer
med kgl. Fuldmagt til at dømme i
Stridighederne. Men den Mand, Bobadilla, der valgtes, viste
sig meget uheldig. Straks ved sin Ankomst
overtog han egenmægtig Vicekongens Myndighed, og
da C. modsatte sig det, lod han ham samt hans
to Brødre, Diego og Bartholomeo, kaste i
Lænker og føre tilbage til Spanien, hvor de ankom
25. Novbr 1500. Her gjorde den Ydmygelse, der
var tilføjet den ny Verdens Opdager, stor
Opsigt, og selv Majestæterne blev pinlig berørt.
C. blev straks kaldt til Hoffet, hvor man lovede
ham en streng Undersøgelse af Bobadilla’s Færd
og genindsatte ham i hans gl. Værdigheder.
Bobadilla blev afsat; men da det kom til Stykket,
turde man dog ikke atter afsende C. som
Vicekonge, hvortil Nicolas de Ovando blev udnævnt
1502. Derimod udrustedes en ny Flaade, med
hvilken C. skulde søge at finde et Stræde, der
kunde føre til det Indre af Indien; thi at det
virkelig var Indiens yderste Lande, han var
kommet i Berøring med, tvivlede C. ikke et
Øjeblik om.
9. Maj 1502 brød han med 4 Skibe op fra
Cadiz paa sin fjerde Rejse. Han ledsagedes
af sin Broder Bartholomeo og sin 13-aarige,
uægte Søn Fernando, hans senere
Historieskriver. Fra Canarerne naaede han til Martinique,
hvorpaa han vendte sig mod Hispaniola. Her
ventede ham den Ydmygelse, at Ovando af
Frygt for Uroligheder nægtede ham Lov til at
gaa i Land. C. gik da atter under Sejl og
styrede mod V. mellem Jamaica og Cuba,
derpaa mod SV., saa at han traf Mellemamerikas
Kyst i Honduras-Bugten, hvor han første Gang
stødte paa Kulturfolk i den ny Verden,
Maya-Folket. Desværre vendte han sig mod S. og ikke
mod N., hvorved han vilde have opdaget
Yucatan og Meksiko; nu sejlede han langs
Mellemamerikas Kyst lige til Tangen ved Panama.
Da han fandt talrige Spor af Guld, besluttede
han sig til at grunde en ny Koloni; men de
Indfødtes Modstand og hans Skibes usle
Tilstand tvang ham til at søge Hispaniola. Han
naaede dog kun Jamaica, hvor han saa sig
nødsaget til at sætte sit sidste Skib paa Land.
De Skibbrudnes Stilling var her meget
trøstesløs; men det lykkedes ham dog at faa sendt en
Baad til Hispaniola, hvorfra Ovando sendte ham
et Skib til Undsætning. Inden Hjælpen kom, led
de Tilbageblevne utrolig; de Indfødte nægtede
at give dem Levnedsmidler, indtil C. truede
dem med en Maaneformørkelse, der skulde
indtræffe 29. Febr 1504; det hjalp, men derpaa
udbrød der bl. hans egne Folk Mytteri, som det
dog lykkedes den handlekraftige Bartholomeo
at undertrykke. 13. Aug. kom C. endelig til San
Domingo, som han en Maaned senere forlod for
aldrig mere at gense den ny Verden, 7. Novbr
1504 landede han i Cadiz samme Maaned, som
hans Velynderinde, Isabella, døde. Den Jubel,
der havde mødt ham efter hans første Rejse,
var forstummet, Reaktionen var kommet; den
ny Verden bragte ingen Indtægt, kostede kun
Penge og Menneskeliv. Ingen bekymrede sig
mere om Admiralen, Kong Ferdinand
behandlede hans Fordringer som ganske
uvedkommende sit Land, Aragonien; man tilbød ham
Besiddelser i Spanien til Erstatning for hans tabte
Vicekongedømme; men derpaa vilde C. ikke
indlade sig. Sine sidste Leveaar tilbragte han syg
og nedbøjet, men ingenlunde i Trang ell.
Armod, da han ejede en anselig Formue. Hans
Død vakte saa liden Opsigt, at end ikke Byens
Kronik omtaler den med et eneste Ord. Hans
Lig blev først bragt til Franciskanerklostret i
Valladolid, derpaa bisat i Kirken Santa Maria
de las Cuevas i Sevilla. Senere blev hans
jordiske Levninger 1537 overførte til San Domingo,
hvorfra Spanierne 1796, da de maatte rømme
Øen, lod dem bringe til Havannas Domkirke.
Det synes dog, som om der er sket en
Forveksling ved denne Lejlighed, og 1877 vil man
have fundet hans Grav i San Domingo, der
saaledes endnu maaske huser Støvet af sin
første Vicekonge.
C. staar for alle Tider som Amerikas egl.
Opdager, den Ære kan ikke tages fra ham, selv
om man kan paastaa, at Ideen ikke er hans egen,
og at det kun var et storartet Held, der havde
ladet det falde i hans Lod at udføre denne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
