Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coma (gr.), dyb Søvn, kaldes den dvale- ell. dødlignende Tilstand - Coma Berenices, se Berenikes Hovedhaar. - Comacchio, By i det nordøstlige Italien, Prov. Ferrara, ligger 90 km SSV. f. Venedig - Comanchean, en især af amer. Geologer anvendt Betegnelse for den nedre Kridtformation. - Comancher, se Komantscher. - Comarum, se Potentila. - Comatulidæ, se Sølillier. - Comayagua, Hovedstad for Dept C. i den centralamerikanske Republik Honduras - Comba, Emilio, valdensisk Teolog, (1839-1904) - Combarieu, Jules Léon Jean, fr. Musikforfatter, (1859- ) - Combe, Andrew, skotsk Fysiolog, (1797-1847) - 2) George, skotsk Frenolog, (1788-1858) - Combes, Emile, fr. Statsmand, (1835- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Cheyne-Stokes’ Fænomen, men bliver
ligesom Hjerteslaget kun svagere henimod
Dødens Indtræden, for hvilken C. ofte er en
Forløber. C. skyldes altid, en Paavirkning af
Hjernen og er karakteristisk for visse Sygdomme,
som Epilepsi, Apopleksi, Slutningsstadiet af
Nyresygdomme (C. uræmicum), Sukkersyge (C.
diabeticum), og ender her som oftest med
Døden; men den kan ogsaa skyldes Indvirkning af
visse Gifte, navnlig de narkotiske.
Kloroformnarkosen er saaledes ligesom Alkoholrusen en
komatøs Tilstand, hvoraf Individet imidlertid
atter kan vækkes.
(A. F.). H. I. B.
Coma Berenices, se Berenikes
Hovedhaar.
Comacchio [ko’mak.io], By i det nordøstlige
Italien, Prov. Ferrara, ligger 90 km SSV. f.
Venedig. (1911) 12202 Indb. (Magnacava iberegnet),
der næsten alle beskæftiger sig med Fiskeri,
særlig af Aal. C. er bygget paa 13 ved talrige
Broer forbundne Smaaøer i den 430 km2 store
Lagune, Valli di C., der ligger umiddelbart
S. i. Po-Flodens sydligste Arm, Po di Volano,
og ved Dæmninger er inddelt i fl. Bassiner. Paa
den Landstrimmel, som skiller Valli di C. fra
Adriaterhavet, findes en Indsejling, hvor den
befæstede Havneplads Magnacava ligger;
herfra fører dels en Kanal, dels en Vej med
Broer tværs gennem Lagunen. I Oldtiden hed
C. Comacula.
H. P. S.
Comanchean [kå’mänt∫ian], en især af amer.
Geologer anvendt Betegnelse for den nedre
Kridtformation.
J. P. R.
Comancher [ko’mantsjər], se
Komantscher.
Comarum, se Potentilla.
Comatulidæ, se Sølillier.
Comayagua [kåma’jagwa], Hovedstad for
Dept C. i den centralamerikanske Republik
Honduras, ligger 650 m o. H., i en smuk og frugtbar
Dal ved Floden Ulua og ved Jernbanen fra
Puerto Cortes til Fonseca-Bugten og har c. 8000
Indb. C. er grundlagt 1540 under Navnet
Valladolid la Nueva og havde stor Bet. under det
sp. Herredømme; 1827 havde den 18000 Indb.
Der findes endnu en smuk Katedral, opført 1715.
Univ., grundet 1678, eksisterer ikke mere. C. har
lidt meget under Krig og Revolutioner. Indtil
1880 var den Hovedstad i Honduras, men
afløstes af Tegucigalpia. Omegnen er rig paa
indianske Ruiner.
G. Ht.
Comba, Emilio, valdensisk Teolog, f. 31.
Aug. 1839 i San Germano Chirone i
Valdenserdalene, d. 3. Septbr 1904. Han studerede i
Genève og blev ordineret 1863. Han virkede først i
Perugia, hvor han havde et Sammenstød med
Ærkebiskop Pecci, den senere Pave Leo XIII,
kom derfra til Brescia og senere til Venedig.
1872 kaldtes han af Valdensernes Synode til
Prof. i Kirkehistorie og Homiletik ved deres
Præsteskole i Firenze, og i denne Stilling, som
han beholdt til sin Død, udfoldede han en stor
Virksomhed. Han var en betydelig
Kirkehistoriker, og han tog sig meget af Studenterne. St
Andrews-Univ. i Skotland udnævnte ham 1885
til Dr. theol. For at spare Valdensernes
Evangelisationskomité for Udgifter udfyldte han i
mange Aar Pladsen som Præst ved en af
Kirkerne. Han har skrevet fl. mindre Værker og
grundlagt Maanedskriftet Rivista Christiana, men
sit Hovedværk om Valdensernes Historie fik han
desværre ikke fuldendt. (Litt.:
»Valdensermissionstidende 1904«).
A. Th. J.
Combarieu [kåba’riø], Jules Léon Jean,
fr. Musikforfatter, f. 3. Febr 1859 i Cahors og
studerede Musikvidenskab bl. a. under Spitta i
Berlin. C., der er Prof. ved Lyceum Louis le
Grand i Paris, indtager en fremskudt Plads bl.
fr. Musikskribenter. Hans Arbejder er af
æstetisk og historisk Art, og fremkomne dels som
selvstændige Værker, dels i Fagskrifter o. l.
W. B.
Combe [koum ell. ku.m], Andrew, skotsk
Fysiolog, f. 27. Oktbr 1797 i Edinburgh, d. 9.
Aug. 1847. C. studerede i Paris og Edinburgh;
1827 blev han Præsident i frenologisk Selskab,
1835-36 Livlæge hos Kong Leopold af Belgien,
derefter hos Dronning Victoria. Hans vigtigste
Arbejder er: Principles of physiology applied to
the conservation of health (1834), The
physiology of digestion (1836, Folkeudg. 1860), Treatise
on the physiological & moral management of
infancy (1840, Folkeudg. 1847 og 1860),
Observations on mental derangement (1841).
2) George, skotsk Frenolog, ovenn. A. C.’s
Broder, f. 21. Oktbr 1788 i Edinburgh, d. 14.
Aug. 1858 i Moor Park i Surrey. C. uddannede
sig først til Sagfører, men studerede senere
Frenologi. Hans Bøger blev meget udbredte: Essays
on Phroenology (1819, fl. Udg.), System of
Phroenology (1824, 5 Udg., Oversættelser), On
popular Education (1832, fl. Udg.); The Constitution
of man, considered in relation to external
objects (1828, fl. Udg. og Oversættelser) var et
meget yndet Skrift. Efter at have foretaget
Rejser i Amerika og Tyskland skrev han: Notes on
the United States (3 Bd, 1841) og Notes on the
Reformation in Germany (1846).
G. N.
Combes [kå.b], Émile, fr. Statsmand, f. 6.
Septbr 1835. Han var opr. bestemt til at blive
kat. Præst, men blev ved sine filos. Studier
Fritænker (forfattede Skr om Abailard og om
Thomas fra Aquino) og gav sig senere til at
studere Lægevidenskab. Han blev derefter
Læge i Byen Pons (i Nedre Charente), blev
Maire her 1875 og, efter forgæves at have
søgt Valg til Deputeretkamret 1881, 4 Aar
senere valgt til Senatet. Siden har han
opnaaet 3 Genvalg og blev
snart en af det radikale Partis Ledere, var
Ordfører for Undervisningsministeriets Budget og
gav i den store Undersøgelseskommission om
Algier 1888 værdifulde Bidrag til Ordningen af
Skolevæsenet for Muhammedanerne. 1894 blev
 |
| É. Combes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
