Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Comenius, Johan Amos (egl. Komensky efter Faderens Fødeby Komna), Grundlæggeren af den nyere Pædagogik, (1592-1670)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at kende. 1614 vendte han hjem, blev Rektor
ved Brødremenighedens Skole i Prerau, som
han omdannede til en Slags Realskole. 2 Aar
efter blev han præsteviet og 1618 ansat i
Brødremenighedens Hovedsæde Fulnek som
Præst og tillige som Inspektør for den
nyoprettede Skole. I Prerau havde han
begyndt at skrive Skolebøgerefter ny
Grundsætninger, og dette Arbejde
fortsatte han her. Men med den Vending,
Trediveaarskrigen tog efter Slaget paa det
hvide Bjerg, begyndte en Trængselstid for C. og
hans Trosfæller. Kejserens sp. Tropper
plyndrede og afbrændte Fulnek 1621, og C.’s Bøger
og Manuskripter blev et Rov for Luerne.
Menigheden adspredtes, og C. flakkede fredløs om. En
Tid lang fandt han et Fristed hos de evangeliske
Adelsmænd Karl v. Zerotin i Mähren og Georg
Sadowsky v. Slaupna i Böhmen. Pesten bortrev
hans Børn og første Hustru; men desuagtet
vidste han at trøste sine Lidelsesfæller ved
Opbyggelsesskrifter, af hvilke »Verdens Labyrint og
Hjertets Paradis« (1623), en af den tschechiske
Litt.’s Perler, skildrer hans eget Liv under
Billedet af en Pilegrim, der til sidst finder Hvile i
Gud. Da alle Protestanter endelig blev forviste
fra Kejserens Lande, udvandrede C. 1628 med
Resten af Brødremenigheden til Lissa i Polen
(nuv. Posen). Her virkede han ufortrødent for
sin Menighed og arbejdede tillige for Skolen.
Gymnasiet i Lissa blev omordnet efter hans
Plan, og 1636 blev han dets Rektor. Han udgav
»Moderskolen«, fuldendte 1629 sin i Böhmen
paabegyndte Didactica magna seu omnes omnia
docendi artificium (»Almindelig
Undervisningslære ell. Kunsten at lære alle alt«), der dog først
blev trykt 1657, og skrev sin Janua linguarum
reserata (»Den aabne Sprogdør«), en Anvisning
til at lære Sprog paa en ny Maade (1631). Den
sidstnævnte Bog, der snart blev fulgt af en
Vestibulum (1633) som Indledning, vakte en saadan
Opsigt, at den blev oversat paa mange Sprog
og spændte Forventningerne til det
pædagogiske System, som her var antydet. Ledet af den
samme Overbevisning, der laa til Grund for hans
pædagogiske Anskuelse, besluttede C. at skrive
en Fremstilling af al menneskelig Viden og Tro,
en Art Encyklopædi (Pansofi), hvis
Udarbejdelse han efterhaanden ansaa for sit Livs
Hovedopgave, da han mente, at en fælles
Verdensanskuelse vilde føre til religiøs Fordragelighed,
om ikke Enighed. En kort Fremstilling af
Planen til dette Arbejde (Pansophiæ Prodromus) lod
hans Ven Samuel Hartlib mod C.’s Villie trykke
i London 1637, og det henledte i den Grad
Opmærksomheden paa C., at han 1641 efter
Opfordring fra fl. fremragende Mænd rejste til
England, hvor Parlamentet selv interesserede
sig for ham; men Borgerkrigen forhindrede ham
fra at omordne Skolevæsenet, og han arbejdede
videre paa sin Pansofi. Af den holl. Købmand
Louis de Geer, der som Laangiver til den sv.
Krone var blevet Godsejer i Sverige og nu vilde
fremme Videnskabeligheden i sit ny Fædreland,
blev C. 1642 indkaldt til Sverige, hvorfra han 4
Aar før havde modtaget en Opfordring til at
reformere dets Skoler, hvilken han havde
af-slaaet. Nu udviklede C. i Norrköping og
Stockholm sine Tanker for de Geer og Axel
Oxenstjerna, og den sidste raadede ham til foreløbig
at holde sig til Skolens Omdannelse for
derigennem at bane Vej for sine større Planer. Med
Overvindelse maatte C. tilsidesætte sine
pansofiske Arbejder og forfattede efter de nævnte
Mænds Opfordring en Rk. Skolebøger, medens
han for at være Sverige nærmere opholdt sig i
Elbing 1642-48. Han omarbejdede sine tidligere
lat. Lærebøger, skrev en lat. Ordbog og
Sproglære samt (1646) den geniale Methodus
linguarum novissima. 1648 blev han valgt til Biskop
over Brødremenigheden og maatte derfor drage
tilbage til Lissa, bittert skuffet i sin
Forventninger om, at hans Trosfæller skulde opnaa
Beskyttelse ved den westfalske Fred. C. fik nu
Anmodninger om at reformere Skolerne i
Litauen, Siebenbürgen og Ungarn. Kun den sidste
tog han imod. Efter Fyrst Sigismund v. Rakoczi’s
Ønske bosatte han sig 1650 i Sarospatak, i
Nærheden af Tokai, og indrettede den derværende
Skole ganske efter sine Grundsætninger. For at
lette Eleverne Tilegnelsen af
Undervisningsstoffet dramatiserede han sin <i></i>Janua i Schola ludus
(»Skolen som Leg«) og skrev sin epokegørende
Bog Orbis sensualium pictus (»Den afmalede
Sanseverden«), det første Grundlag for
elementær Anskuelsesundervisning. Paa Grund af
Vanskeligheden ved at tilvejebringe Billederne
i Bogen udkom den først 1657. Imidlertid var
C. vendt tilbage til Lissa 1654. Under Krigen
mellem Sverige og Polen blev Byen besat af
Svenskerne, men 1656 tilbageerobret af
Polakkerne og fuldstændig ødelagt. Herved mistede
C. alt, hvad han ejede, og deriblandt en
Mængde uerstattelige Manuskripter. Paa ny maatte
han som hjemløs drage til fremmede Lande.
Efter at have opholdt sig i Schlesien,
Brandenburg og Hamburg bosatte han sig de sidste 14
Aar af sit Liv i Amsterdam efter Indbydelse af
Lorenz de Geer, en Søn af hans gamle
Velynder. C. tog sig vedvarende af de adsplittede
Medlemmer af Brødremenigheden, hvis sidste
Biskop han var, og fik samlet betydelig
Pengehjælp til dem. Han blev understøttet af de rige
Købmænd, hvis Børn han underviste. 1657
udgav han i 4 Foliobind alle sine pædagogiske
Værker (Opera didactica omnia); men da han
samlede en Rk. Sværmeres Forudsigelser af
Kirkens og Menneskehedens Fremtid og udgav
dem i god Tro under Titlen Lux in tenebris
(»Lys i Mørket«), mødte han megen Modstand
og Spot. 1668 udkom hans sidste Bog Unum
neccessarium (»Det ene fornødne«), hvori han
 |
| J. A. Comenius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
