Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Comenius, Johan Amos (egl. Komensky efter Faderens Fødeby Komna), Grundlæggeren af den nyere Pædagogik, (1592-1670) - Comeniusselskabet, se Comenius. - Comeniusstiftelse, se Comenius. - Comerre, Léon-François, fr. Maler, (1850- ) - comes (lat., egl. Ledsager; Flertal comites) kaldtes hos Romerne opr. Medlemmer af Statholderens Følge (cohors) - Comes (lat.), Ledsageren, Svaret, er i en Fuga Gentagelsen af Hovedtemaet (Dux, Føreren) - comes stabuli, se comes og Connétable. - Comettant, Oscar, fr. Forf. og Komponist (1819-98) - Comines (Commines), By paa Grænsen af Belgien og Frankrig, 20 km NNV. f. Lille - Comino, en af de maltesiske Øer i Middelhavet, ligger mellem Gozzo og Malta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formaner sine Venner til ikke at fortabe sig i
Verden, gennemgaar sit Levned og viser, at han
altid har stræbt efter ideale Formaal, og takker
Gud, som har villet, at han i hele sit Liv skulde
være »en Længselens Mand«. Syslen med hans
aldrig afsluttede Pansofi optog ham til hans
Død.
Til C.’s bevægede Liv svarede en rig
Personlighed med omfattende Tænkning, dyb Følelse
og et fromt, menneskekærligt Sind. Midt i
Fanatismen prædiker han Fordragelighed, og under
Trediveaarskrigens Rædsler haaber han paa
Harmoni mellem Nationerne ved Hjælp af
Kristendommen, den universelle Tænkning og en
forbedret Opdragelse. Denne Tankegang gaar
igennem alle hans henimod 100 Skr, der
spænder over de forskelligste Omraader, især
Teologiens og Pædagogikkens. Sin Hovedbetydning
har han dog som Pædagog. C. saa stort paa
Skolens Opgave; i hans Øjne var den et
Værksted for sand Humanitet, idet den burde være
for alle, uden Hensyn til Stand og Køn, og
lære Eleverne alt, d, v. s. Hovedtrækkene af
alle Sider af Tilværelsen. De forsk. Arter Skoler
burde udgøre en Enhed, delt i 4 seksaarige Trin:
1) Moderskolen, 2)
Modersmaalsskolen, 3) Latinskolen og 4)
Akademiet. Ved Undervisningen vil C. lade al
Erkendelse hvile paa Anskuelse, hvorfor han
bekæmper den herskende Metode, der udgik fra
Ord (Verbalisme) og ikke fra Ting (Realisme),
vil skride naturmæssig fremad, fra det nærmere
til det fjernere, saa at Eksemplet gaar forud
for Reglen, Modersmaalet for de fremmede
Sprog, og vil endelig fængsle Elevens Interesse
og lægge Beslag paa hans Selvvirksomhed, alt
under mild Tugt og uden at tilsidesætte den
legemlige Udvikling. I disse Tanker var han saa
langt forud for sin Samtid, at først Nutiden har
forstaaet at vurdere ham. Som den moderne
Pædagogiks Grundlægger, hvis Tanker endnu er
vejledende for Skolens Udvikling, fejredes hans
Minde 1892 Verden over paa 300-Aarsdagen
for hans Fødsel, og Comeniusselskabet
stiftedes med den Opgave at arbejde for
Folkeoplysning i C.’s Aand. Ved en lgn. Fest 1871
oprettede Leipzig Lærerforening
Comeniusstiftelsen, et pæd. Centralbibliotek i denne
By, med det Formaal at samle et saa
fuldstændigt Materiale som muligt til Fremme af det
pæd. Studium. Under Ledelse af Julius Beeger
og støttet af Underafdelinger i hele Tyskland er
det blevet Verdens største pæd. Bogsamling; det
tæller nu 204000 Bd. I tysk Oversættelse
foreligger C.’s Skr i mange Udgaver, deriblandt
»Pädagogische Schriften« ved C. T. Lion (3. Opl.,
1891). Paa Dansk findes kun »Moderskolen«, ved
J. Pio (1874). (Litt.: I »Monatshefte der
Comenius-Gesellschaft« 1892, Side 19-53 samt Side
77-91 findes en omfattende C.-Bibliografi, saavel
Skr af som om C. - Jfr. H. Trier, »Comenius’
Grundtanker om Opdragelsen« [1874]; »Fra
C.’s Samtid« og »A. C.’s Didactica magna« i H.
Trier, »Af Opdragelsens Historie« [1893] samt
Mindeskrifter 1892 af Fridtjuv Berg [Sthlm] og
Otto Anderssen [Kria]).
(J. L.). Fr. Th.
Comeniusselskabet, se Comenius.
Comeniusstiftelse, se Comenius.
Comerre [kå’mæ.r], Léon-François,
fr. Maler, f. 10. Oktbr 1850 i Trélon, Elev af
Cabanel, 1875 Indehaver af Rom-Prisen,
Udstiller paa Salonen fra 1873, har malet en Mængde
flotte Portrætter (især af Kvinder), endvidere
»Pierrot« (Louvre), »Samson og Dalila« (1880,
Mus. i Lille), »Danserinden« (Mus. i Béziers) o.
m. a. Historie- og Genrestykker, samt en Del
større dekorative Arbejder (for Rhône-Dept.’s
Præfektur, Odéon-Teatret i Paris m. v.).
A. Hk.
comes (lat., egl. Ledsager; Flertal comites)
kaldtes hos Romerne opr. Medlemmer af
Statholderens Følge (cohors), naar han drog til sin
Prov. I Kejsertiden blev det fast Skik, at
Kejseren paa Rejser medtog et vist Antal
højtstaaende Venner som en Art Raad, især ved
retslige Afgørelser (comites Augusti); de fik
Løn, og Stillingen blev efterhaanden fastere, saa
at der heraf udviklede sig et ogsaa i Rom
fungerende Statsraad (consistorium). Tillige blev C.
fast Benævnelse dels paa et Par af Ministrene:
c. sacrarum largitionum (Finansminister), c. rei
privatæ (Domæneminister), dels paa visse højere
Embedsmænd, baade civile og milit. (c. stabuli,
den kejserlige Staldmester, o. s. v.) af en
bestemt Rang; Titlen gaves ogsaa til udtjente
Embedsmænd. Af den rom. Brug af Ordet har den
middelalderlige Bet. Greve udviklet sig.
A. B. D.
Comes (lat.), Ledsageren, Svaret, er i en
Fuga Gentagelsen af Hovedtemaet (Dux,
Føreren) i en anden Stemme og paa andre Tonetrin.
S. L.
comes stabuli, se comes og Connétable.
Comettant [kåmæ’tã], Oscar, fr. Forf. og
Komponist (1819-98). Som Medarbejder og
Korrespondent ved forsk. Blade har C. berejst
baade den gl. og den ny Verden og søgt Stof til
talrige Artikler og Værker. 1889 besøgte han de
nordiske Riger. Han skrev ogsaa om Musik og
Komponister og komponerede Romancer og
Klaverstykker. Af hans Bøger kan nævnes: Trois
ans aux États-Unis (1857), Musique et musiciens
(1862), Les civilisations inconnues (1863), Le
Danemark tel qu’il est (1865), Francis Planté,
portrait musical à la plume (1874), Les
compositeurs illustres de notre siècle (1883), Histoires
de bonne humeur (1883), Un nid d’autographes,
recueil de lettres de compositeurs (1885), Études
morales L’homme et les bêtes (1895). o. fl.
S. Ms.
Comines [kå’min] (Commines), By paa
Grænsen af Belgien og Frankrig, ved den fr.
Nordbane, 20 km NNV. f. Lille, skilt i to Dele
ved Grænsefloden Lys, saaledes at den Del, der
ligger ved venstre Bred, C.-Nord, hører til
Belgien, Prov. Vestflandern, Arrond. Ypres, og
den, der ligger paa den højre, er fr., Dept Nord,
Arrond. Lille. Den belg. Del har (1911) 6714
Indb., den fr. (1911) 8575 Indb. C. har Industri
i Uld, Lærred og Bomuld; i den fr. Del findes
Ruiner af en Borg og et Beffroi fra 14. Aarh. I
C. er Philippe de Commines født. Begge Dele
udgjorde tidligere en stærk Fæstning, som
nedlagdes, da Frankrig fik den sydlige Del ved
Freden i Utrecht 1713.
G. Ht.
Comino, en af de maltesiske Øer i
Middelhavet, ligger mellem Gozzo og Malta og har et
stærkt britisk Fort, som ligger over for
Castel Rosso paa Malta. C., der er 2 km2 stor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
