- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Comino, en af de maltesiske Øer i Middelhavet, ligger mellem Gozzo og Malta - Comisa, Havnestad paa Øen Lissa. - Comiso, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 33 km NV. f. Modica, 25 km fra Havet - Comissatio (lat.), Sviregilde, Drikkegilde - Comitán ell. Comitlán (San Domingo C.), By i den meksikanske Stat Chiapas, ved Rio Grijalva og ved Grænsen af Guatemala - comitas gentium ell. comitas nationum (lat., fr. courtoisie internationale), egl. den Høflighed, Folkene viser hinanden - comitatus (lat.), egl. Ledsagelse, Følge - Comité maritime international, en i Belgien 1896 dannet Komité, der udsendte Opfordring til Søretskyndige i forsk. Lande - comitia (Flertal; i Enkélttal comitium, s. d.) rom. Folkeforsamling, for saa vidt den træder sammen for at tage Beslutning - 1) c. curiata, den ældste rom. Folkeforsamling - 2) c. centuriata - 3) c. tributa var ikke nogen Forsamling af det hele Folk, men kun af Plebejerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er i øvrigt ubeboet. V. f. C. ligger Holmen
Comineto.
H. P. S.

Comisa [’kå-], Havnestad paa Øen Lissa.

Comiso [’kå-], By paa Sicilien, Prov. Siracusa,
ligger 33 km NV. f. Modica, 25 km fra Havet.
(1911) 20769 Indb. C. har Fabrikation af Sæbe
og Lervarer og var tidligere kendt for sin
Springbrønd (»Dianabadet«).
H. P. S.

comissatio (lat.), Sviregilde, Drikkegilde;
opr. betegner Ordet det med et saadant Gilde
ofte forbundne Tog gennem Gaderne, der
foregik under Larm og Munterhed.
A. B. D.

Comitán [kåmi’tan] ell. Comitlán (San
Domingo C.), By i den meksikanske Stat
Chiapas, ved Rio Grijalva og ved Grænsen af
Guatemala, med en smuk Kirke og et
Dominikanerkloster, Handel med Belize og Guatemala og
c. 10000 Indb.
G. Ht.

comitas gentium ell. comitas nationum
(lat., fr. courtoisie internationale), egl. den
Høflighed, Folkene viser hinanden, er Betegnelsen
for det Indbegreb af Regler, som Staterne, uden
at være retlig forpligtede dertil, plejer at
iagttage i deres indbyrdes Forhold for derved at
give Udtryk for de venskabelige Følelser, de
nærer for hinanden. c. g. danner altsaa
Modsætningen til Folkeretten, der er Indbegrebet af
de retlig forpligtende Regler. Som Eksempler
paa Handlinger, der falder ind under c. g., kan
nævnes de Æresbevisninger, som plejer at blive
fremmede Suveræner og Gesandter til Del, og
ligeledes det saakaldte internationale
Søceremoniel, d. v. s. de Hilsener, som Krigsskibe af
forsk. Nationalitet ell. Krigsskibe og Fæstninger
i Land plejer at udveksle med hinanden. Naar
en Stat udleverer Forbrydere uden i H. t. en
Udleveringstraktat at være forpligtet dertil, maa
ogsaa dette henføres under c. g. Da det i alle
Tilfælde drejer sig om Regler, som Staten ingen
Pligt har til at følge, berettiger en
Tilsidesættelse af dem ikke til Anvendelse af folkeretlige
Tvangsmidler. Derimod kan den give den
fornærmede Stat Anledning til Udøvelse af
Retorsion.
P. J. J.

comitatus (lat.), egl. Ledsagelse, Følge. I
Oldtiden brugtes Ordet særlig om den rom.
Statholders Følge (se comes), senere om Kejserens
Følge ell. Hof, af Tacitus o. a. Forf. ogsaa om
den germanske Konges Hird. I Middelalderen
betegner Ordet som oftest en Greves Værdighed
(ogsaa comitiva) ell. det af en Greve bestyrede
Distrikt ell. Grevskab, jfr fr. comté og eng.
county. I Karolingertiden forekommer det dog
ogsaa i den antikke Bet. af Hof.
P. J. J.

Comité maritime international [kåmi’te-
mari’tim-ætærnasiå’nal], en i Belgien 1896
dannet Komité, der udsendte Opfordring til
Søretskyndige i forsk. Lande om at danne
Lokalkomiteer til at drøfte og erklære sig om
fremkommende Spørgsmaal af praktisk international
søretlig Bet. Der har siden 1897 aarlig været afholdt
fælles Møder af Delegerede fra disse Komiteer
for at tilvejebringe Erklæringer om, paa hvilke
Punkter i det foreliggende Emne modstridende
Bestemmelser i de forsk. Landes Lovgivninger
har vist sig at medføre Ulemper, og i hvilken
Retning Forandringer bør gaa.
E. T.

comitia (Flertal; i Enkelttal comitium, s. d.)
hedder paa Latin den rom. Folkeforsamling,
for saa vidt den træder sammen for at tage
Beslutning af en hvilken som helst Art (ogsaa
ved Valg), i Modsætning til den blot
debatterende Forsamling, contio, der regelmæssig indleder
c., men ogsaa kan afholdes selvstændig. Medens
Folket i contio staar blandet, træder det til c.
fra hinanden i visse Afdelinger, i hvilke der
stemmes. Stemmerne optælles først inden for
hver enkelt Afdeling, hvorved dennes Stemme
udkommer, saa at der ved den endelige
Optælling ikke er fl. Stemmer end Afdelinger
(Kollektivstemmer). Efter de forsk.
Inddelingsprincipper er der tre Slags c.:

1) c. curiata, den ældste rom.
Folkeforsamling og før Oprettelsen af c. centuriata den
eneste. Folket stemte her efter den gl. Inddeling
i 30 curiæ, Afdelinger, der holdtes sammen ved
visse religiøse Baand, men hvis Karakter i
øvrigt er lidet klar. Paa c. curiata, der kun kunde
holdes paa Roms Grund, valgtes Kongerne (ell.
stadfæstedes deres Valg) og vedtoges de ældste
Love. Senere benyttedes de kun ved visse rent
ceremonielle Handlinger, som ved Adoption af
en Myndig (arrogatio), og ved Vedtagelsen af
den Lov, der gav de højeste Embedsmænd den
fulde Feltherremyndighed (lex curiata de
imperio
, se Imperium); det hele Folk
repræsenteredes her af 30 Liktorer.

2) c. centuriata fremkommer (efter
Traditionen) først ved Servius Tullius’ Inddeling af hele
Folket efter Formuen i Klasser og Centurier
(se Census, Centurie). Idet denne
Inddeling tillige laa til Grund for Hærordningen,
fik c. centuriata et bestemt milit. Tilsnit: de
kan kun holdes af en Magistrat med imperium
(ordinært Konsul ell. Prætor); de skal afholdes
uden for Byens Grund (extra pomoerium, i
Reglen paa Marsmarken, den gl. Eksercerplads);
saa længe de holdes, vajer Krigsfanen paa
Capitolium, o. s. v. Paa c. centuriata valgtes i hele
Republikkens Tid Konsuler (Krigstribuner med
Konsulmagt), Prætorer og Censorer; her stemtes
over alle af en Konsul (Prætor) indbragte Love,
og her dømtes i den ældre Tid, indtil
Oprettelsen af staaende Domstole i Midten af 2. Aarh.,
i Sager, der gik ud paa Livsstraf ell. en dermed
sideordnet Straf, som Landsforvisning. I en
senere Tid foregik der en Forandring i
Indretningen af c. centuriata, idet Centurieinddelingen
sattes i Forbindelse med de 35 Tribus, saaledes
at der blev 70 Centurier, to i hver Tribus. Men
denne i øvrigt lidet kendte Ændring berørte i
hvert Fald ikke Centuriatcomitiernes
ejendommelige Karakter som den Forsamling, hvor de
besiddende Borgere havde størst Indflydelse, og
hvis Lovgivning var bundet til Konsulernes af
Senatets Ønsker begrænsede Initiativ.

3) c. tributa var ikke nogen Forsamling af det
hele Folk, men kun af Plebejerne, og kunde kun
ledes af disses særlige Øvrighed,
Almuetribunerne; efter Traditionen holdtes de første Gang 491
ved Almuetribunernes Anklage mod Coriolan.
Almuen stemte her efter Inddelingen i 35
Tribus, uden nogen Forskel efter Formue ell. Rang.
Da Forsamlingen kun bestod af Plebejerne,
kunde den opr. kun fatte Beslutninger, der alene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free