Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) c. tributa var ikke nogen Forsamling af det hele Folk, men kun af Plebejerne - Comitialis morbus kaldtes Epilepsi (Ligfald) hos Romerne - Comitium kaldtes i det gl Rom en næsten kvadratisk Plads (omtr. 90 m paa hver Led) ved Nordsiden af Forum - commandant, se Kommandant. - Commanderivine, se Cypervine. - comme chez nous (fr.), ligesom hos os. - comme ci comme ça (fr.), nogenlunde, saa som saa. - Commedia (ital.) bruges fra det 16. Aarh. i Italien som Betegnelse for et Lystspil paa Vers ell. Prosa - Commedia dell' arte (ital.) er en Slags improviserede, folkelige Stykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedrørte Plebejerne (Plebiscitter), samt vælge
disses Embedsmænd, Almuetribunerne, hvad den
gjorde fra 471. Senere, da Patricierne blev saa
faa, at deres Udelukkelse ingen praktisk Bet.
havde, fik den plebejiske Forsamlings
Beslutninger bindende Kraft for det hele Folk (lex
Publilia 339), og den blev efterhaanden den
vigtigste lovgivende Forsamling, paa hvilken
navnlig Reformer i demokratisk Retning fremsattes
ved Tribunernes af Senatet uafhængige
Initiativ. Fra gl Tid havde c. tributa ligeledes
dømmende Myndighed i Sager, der kun gik ud
paa en Bøde, en Ret, som indtil Midten af 2.
Aarh. ofte udøvedes. I den senere Tid valgtes
tillige her foruden Tribunerne de lavere
Øvrigheder (Ædiler, Kvæstorer og Krigstribuner),
disse undtagelsesvis under Forsæde af en
Konsul, c. tributa kunde holdes hvor som helst i og
uden for Rom, dog inden for en rom. Mils
Afstand fra Byen.
Om Enkeltheder ved Formen for c.’s
Afholdelse o. s. v., se Madvig, »Den rom. Stats
Forfatning og Forvaltning«, I, Kap. 3;
Mommsen, »Röm. Staatsrecht«, III, 1. I Kejsertiden
bevaredes c. som et Skin under August, men
ophørte allerede i alt væsentligt under Tiber,
der henlagde deres vigtigste Funktioner til
Senatet.
A. B. D.
Comitialis morbus kaldtes Epilepsi (Ligfald)
hos Romerne, fordi Comitierne blev afbrudte,
naar der indtraadte et saadant Tilfælde af
Krampeslag. Det var meget alm., at man ansaa
Patienter, der fik Krampe, for besatte af onde
Aander o. l.
G. N.
comitium kaldtes i det gl Rom en næsten
kvadratisk Plads (omtr. 90 m paa hver Led)
ved Nordsiden af Forum. Op til den stødte
curia (Senatets Mødesal). Paa c. holdtes opr.
Folkeforsamling og Retsmøder, men fra 2. Aarh.
f. Kr. henlagdes Møderne til Forum, fordi
Pladsen paa c. blev for indskrænket, og alene
comitia curiata vedblev at afholdes paa c.
H. H. R.
commandant [kåmã’dã], se
Kommandant.
Commanderivine [fr. kåmã’dri-], se
Cypervine.
comme chez nous [kåm-∫e-’nu] (fr.),
ligesom hos os.
comme ci comme ça [kåm-’si-kåm-’sa] (fr.),
nogenlunde, saa som saa.
Commedia (ital.) bruges fra det 16. Aarh. i
Italien som Betegnelse for et Lystspil paa Vers
ell. Prosa, anlagt opr. efter de rom. Komediers
Mønster, hvad Stilen og Karaktertyperne
angaar. De ældste ital. Lystspildigtere viser deres
nøje Tilslutning til Plautus og Terents endog
ved Stykkernes halvt lat. Navne (Cassaria o.
desl.); og C. - ell. som man ogsaa har kaldt
den: C. erudita - naaede aldrig at blive
Nationaldrama, hvor meget Talent og Vid end
dens Forf. har udfoldet, især i 16. Aarh.(Ariosto,
Bibbiena, Macchiavelli, Cecchi), og hvor megen
kulturhistorisk Interesse den end besidder.
Noget lgn. gælder om Goldoni’s og hans
Samtidiges og Efterfølgeres C.: Lokalbilleder med
fr. Paavirkning fra Landets Fornedrelsestid.
Selv i vore Dage, efter Italiens Genfødelse og
Sammenslutning, er det hidtil ikke lykkedes at
frembringe nogen national Lystspildigtning af
blivende Værd.
E. G.
Commedia dell’ arte (ital.) er den Slags
improviserede, folkelige Stykker, der siden 16.
Aarh. har været en Yndlingsforlystelse for
Italienerne og derved ogsaa er komne til at øve
Indflydelse paa den dram. Litt. ad forsk. Veje.
Navnet bet. »Haandværkskomedie«, fordi den
udførtes af Skuespillere af Faget; man har
ogsaa kaldt den Commedia a soggetto
(Emnekomedie e. l.), fordi kun Scenegangen er
angivet af Forf., medens det er overladt
Skuespillerne at improvisere Replikker og Indfald
(Lazzi). Genren, har man ment, stammer
maaske opr. fra de oldromerske Atellaner og Mimer,
der kan spores langt ned i Middelalderen; men
den har vel nok nærmest sin Oprindelse fra
Karnevalslystigheden. Det er drøj Komik, uden
Karakterskildring. Betegnende for C. dell’ a. er
de faste Typer ell. Masker, der repræsenterer
forsk. ital. Prov. Der er de to gl. Mænd,
Pantalone og Il Dottore Graziano, af
hvilke især den sidste fremstilles som latterlig.
Capitano’en (en Storpraler, som til syvende
og sidst bliver til Nar), Tjenerne (»i Zanni«),
nemlig Pedrolino, en lystig Fyr, der sætter
Intriger i Gang, og Arlecchino, der er
mindre kløgtig og ofte kommer galt af Sted;
dummere end han er imidlertid Mezzettino, og
en lgn. Figur som denne er Burattino;
endelig Bonden Cavicchio med sine Viser
og Historier. Som Pantalone repræsenterer
Venedig, saaledes er il Dottore Bologneser, Zanni
er gerne Neapolitaner og Capitano’en sp.
Senere hen i Tiden kom mange andre Masker til:
men de kunde dog i det hele henføres til de 4
Hovedgrupper. Man har af Gammelmandsroller
bl. a. Cassandro, Il Pedante
(Modifikationer af Il Dottore), endvidere
Spezzaferro, Matamoros, Spavento o. fl.
Soldatertyper, Tjenerne Trappolino,
Francatrippe, Trivellino, Tartaglia,
Pulcinella, Coviello, Scapino,
Scaramuccia, Beltrame, Brighella m.
m. Kvinderollerne og Elskerrollen er ikke saa
fremtrædende; dog er den muntre og listige
Tjenestepige blevet en ret vigtig Person i
Komedien, under Navn af Franceschina,
Colombina o. m. Fra C. dell’ a.’s Moderland
bragtes den 1576 til Frankrig ved Selskabet »I
Gelosi«, under Ledelse af Flaminio Scala, der
indkaldtes af Kong Henrik III for at forlyste
Stænderforsamlingen i Blois. Fremragende
Medlemmer af Truppen, der blev i Frankrig,
var Francesco Andreini og hans Hustru
Isabella (d. 1604), efter hvem Elskerinderollen fik
Navn. Fra den Tid og til langt ned i 18. Aarh.
havde den ital. Maskekomedie fast Fod i
Frankrig, efterhaanden dog paavirket af det fr.
Kunstdrama, saaledes som den selv havde indvirket
paa Molière; berømte Skuespillere ved Paris’
ital. Teater var Tiberio Fiurelli (d. 1694,
Scaramuccia), Angelo Costantini (Mezzettino) og en
hel Række Harlekinfremstillere: Domenico
Biancolelli (d. 1688), Evaristo Gherardi, Tommaso
Vicentini (d. 1739), og Carlo Bertinazzi. I Italien
selv florerede C. dell’ a. lige fra 16. Aarh.’s 2.
Halvdel til henimod Slutn. af 18. Aarh.; Goldoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
