Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Commedia dell' arte (ital.) er en Slags improviserede, folkelige Stykker - Commedia divina, se Dante. - comme il faut (fr.), som det bør være, passende; med fine Manerer; paa Moden, o. l. - Commelina L., Slægt af Commelinaceer, hvis Blomster har hudagtige Bægerblade og oftest blaa Kronblade - Commelinaceæ, Familie af enkimbladede Planter af Ordenen Enantioblastæ, en- ell. fleraarige Urter - commemoratio (lat.), Omtale; i den katolske Kirke: Mindefest - commenda, se Kommende. - Commenda, i Middelalderen Betegnelse for en Kontrakt, ved hvilken Nogen overdrog Værdigenstande ell. Penge til en Anden - commendationes, se Kommendationer. - Commentarii (lat.), Optegnelser for at huske en Ting, Noticer - Commentry, By i Mellemfrankrig, Dept Allier - Commer, Franz, tysk Musiker (1813-87) - commercium (lat., af cum og merx, Vare), egl. Handelsomsætning ved Tuskhandel - Commercy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, ved venstre Bred af Meuse - Cmmmilito (lat.), Krigskammerat; i fl. Forbindelser ogsaa for Kammerat i Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slog den omtr. ihjel, uagtet C. Gozzi tog den i
Forsvar og søgte at hæve den til et højere Stade
ved sine Fiabe; i vore Dage er der nu kun
svage Spor tilbage af den. - I Danmark
eksisterer endnu de Casorti’ske Pantomimer som en
Aflægger af de gl. ital. Maskespil; og af de
ital.-fr. Stykker i Gherardi’s Samling (Repertoiret
fra Aarene 1682-97) har Holberg øst ikke saa
lidt. Af den rigtige C. dell’ a.’s ældre Repertoire
findes, som rimeligt er, kun Scenari. Allerede
Flaminio Scala udgav et Antal saadanne i
Venedig 1611, fra Dom. Biancolelli’s Tid haves ogsaa
nogle, og 22 Scenari inediti blev udgivne af A.
Bartoli i Firenze 1880 efter et Haandskrift fra
Beg. af 18. Aarh. (Litt.: L. Riccoboni,
Histoire du théâtre italien [Paris 1731, 2 Bd]; S.
Meisling, Afh. om »Kunstkomedien« (i hans
Oversættelse af Gozzi’s dram. Eventyr [Kbhvn
1821]); Brødrene Parfaict, Histoire de
l’ancien théâtre italien [Paris 1753]; Maurice
Sand, Masques et bouffons [Paris 1862]; L.
Moland, Molière et la comédie italienne
[Paris 1867]; Scherillo, La commedia dell’ arte
in Italia [Turin 1884]).
E. G.
Commedia divina, se Dante.
comme il faut [kåm-il-’fo] (fr.), som det
bør være, passende; med fine Manerer; paa
Moden, o. l.
Commelina L., Slægt af Commelinaceer, hvis
Blomster har hudagtige Bægerblade og oftest
blaa Kronblade; tre Støvblade er gerne
frugtbare. Frugten har kun to Frø i hvert Rum. 88
Arter i alle tropiske Egne af Jorden. Nogle er
Prydplanter (C. coelestis Willd. fra Meksiko),
andre Lægeplanter i deres Hjemstavn, og atter
andre Køkkenurter, saaledes C. tuberosa L.
(Meksiko), hvis Rodstok spises, og C. Rumphii
Kostel., af hvilken de overjordiske Dele nydes
som Gemyse.
A. M.
C. coelestis er en Staude, 40-60 cm høj, med
himmelblaa Blomster fra Juni til Septbr.
Knoldene tages op om Efteraaret ligesom Georginer
og overvintres i en frostfri Kælder, indslaaet i
Sand. Den formeres ved Frø, der saas i Apr.-
Maj paa halvvarm Bænk, de unge Planter
udplantes paa Friland.
L. H.
Commelinaceæ, Familie af enkimbladede
Planter af Ordenen Enantioblastæ, en- ell.
fleraarige Urter med leddede (knæede) Stængler og
hyppigst med omskedende Blade. Blomsterne
sidder i Svikler i Bladhjørnerne; de er
tvekønnede, oftest regelmæssige og sammensatte af
3-tallige Kranse. De 3 ydre Blosterblade er grønne,
de indre kronbladagtige. Støvdragerne, der ofte
er tæt klædte af perlesnorformede Haar, kan
være golde ell. delvis undertrykte, hvorved der
fremkommer en vis Grad af Zygomorfi i
Blomsten. Frugten er en trerummet Kapsel med
rumdelende Opspringning ell. Nød; ud for
Kimroden findes et Laag, der falder af ved
Spiringen. C. tæller noget over 300 Arter, fordelte paa
25 Slægter; de er næsten alle tropiske og
mangler fuldstændig i Europa. Ikke faa dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
commemoratio (lat.), Omtale; i den
katolske Kirke: Mindefest; c. omnium defunctorum,
Alle Sjæles Fest; c. omnium sanctorum, Alle
Helgens Dag.
commenda, se Komménde.
commenda, i Middelalderen Betegnelse for
en Kontrakt, ved hvilken Nogen overdrog
Værdigenstande ell. Penge til en Anden, for at denne
skulde nyttiggøre dem, og Gevinsten deles
mellem Parterne efter aftalt Maalestok. Deraf
»Kommanditselskab«.
E. T.
commendationes, se
Kommendationer.
commentarii (lat.), Optegnelser for at huske
en Ting, Noticer; specielt om Docentens Noticer
til Brug ved hans Forelæsninger saavel som om
Tilhørernes Optegnelser; deraf har Bet.
»Kommentar« udviklet sig (opr. om Forelæsninger til
Fortolkning af et Værk). Cæsar kaldte sine Skr
om Gallerkrigen og Borgerkrigen c. for at
betegne dem ikke som udarbejdede hist. Værker,
men som blotte Optegnelser om Begivenheder i
hans eget Liv.
A. B. D.
Commentry [kåmã’tri], By i Mellemfrankrig,
Dept Allier, Arrond. Montluçon, 390 m o. H. ved
Orléans-Banen, har (1911) 10112 Indb., er
Centrum for et stort Kulminedistrikt og har en stor
Jernindustri.
G. Ht.
Commer, Franz, tysk Musiker (1813-87),
hvis Ansættelse i det daværende kgl.
Musikinstituts Bibliotek bragte ham i Forbindelse med den
fremragende Forsker v. Winterfeld; herfra
stammer C.’s hist. Studier, der førte til Udgivelsen
af gl Musik i Collectio operum musicorum
Batavorum sæculi XVI, Musica sacra XVI, XVII
sæculorum, Cantica sacra o. fl. 1844 grundede C.
den berlinske »Tonkünstler Verein«. Hans egne
Kompositioner er navnlig Kantater, Messer og
andre Korværker.
W. B.
commercium (lat., af cum og merx, Vare),
egl. Handelsomsætning ved Tuskhandel,
betegner i det rom. Retssprog Retten til at
deltage i Handelsomsætningen (emendi
vendendique invicem jus), d. v. s. Retten til med fuld
Retsvirkning efter rom. Ret, ex jure Quiritium,
at erhverve og overdrage Ejendomsret, indgaa
Kontrakter, samt indsætte nogen ell. selv blive
indsat som Arving (mancipatio, nexum o. s. v.).
c. tilkom enhver rom. Borger i Kraft af selve
hans Borgerret (civitas). En fremmed Stats
Borgere, perigrini, kunde ved en særlig Traktat
(foedus) faa tildelt c. I visse Tilfælde, f. Eks.
Ødselhed, kunde c. fortabes.
C. W. W.
Commercy [kåmær’si], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Meuse, Hovedstad i Arrond. C.,
ved venstre Bred af Meuse, 240 m o. H., ved
Østbanen, lige S. f. det strategisk vigtige
Højdedrag »Hauts de la Meuse«, der strækker sig
med nordvestlig Retning mellem Toul og
St.-Mihiel. C. har (1911) 8876 Indb., Jernindustri,
Fabrikation af Trikotage og Fodtøj, et
Benediktinerkloster, nu benyttet som
Lærerseminarium, og et Slot fra 17. Aarh., nu anvendt som
Kavaleri-Kaserne. C. stod i den ældre
Middelalder under Biskopperne af Metz, senere under
Lothringen. 1744 blev C. Residens for Kong
Stanislaus af Polen og kom s. A. under
Frankrig.
G. Ht.
commilito (lat.), Krigskammerat; i fl.
Forbindelser ogsaa for Kammerat i Alm.
(Professoren tiltaler paa Latin Studenter commilitones,
o. s. v.).
A. B. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
