- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
163

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Comptroller- and Auditor-General, i England en Embedsmand, der svarer til de af Rigsdagen for valgte Statsrevisorer - Compulsoire. Fremgangsmaade til blive bekendt med et Dokument hos en Notar - computatio (lat.), jur. Beregning af Tiden - Computus ecclasiasticus, den kirkelige Beregning, ifølge hvilken Paasken og de andre bevægelige kirkelige Festdage bestemmes - Comstock, George Cary, amer. Astronom, (1855- ) - comte (fr., af lat.), Greve. - Comte, François Charles, fr. politisk Forf. (1783-1837) - Comte, Isidore Marie Auguste François Xavier, fr. Filosof, (1798-1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om en af Parlamentet bevilget Post er
overskredet, om en Udgift er afholdt af andre
Midler end de bevilgede, om en paastaaet afholdt
Udgift er regnskabsmæssigt redegjort m. v.
Denne Beretning skal inden 31. Jan. i det paa
Regnskabsaaret flg. Aar indsendes til
Finansministeriet, der forsyner den med sine
Bemærkninger, inden den forelægges Underhuset,
hvilket skal ske senest 15. Febr.

Beretningen samt Statsregnskabet i det hele
bliver i Underhuset at prøve af et særligt
Udvalg, Committee of Public Accounts, der har
ikke blot som C.-General at prøve Regnskabets
Rigtighed og Overensstemmelse med
Bevillingerne, men ogsaa at undersøge
Hensigtsmæssigheden af de afholdte Udgifter. (Litt.:
Hatschek, »Engl. Staatsrecht« [1905] I, S. 570 ff.).
K. B.

Compulsoire [kåpyl’swa.r]. Autentiske
Eksemplarer af vigtige Kontrakter, Gavebreve,
Testamenter o. l. private Dokumenter opbevares i
Frankrig hyppig hos Notarerne. Disse er
selvfølgelig forpligtede til strengt at hemmeligholde
Dokumenternes Indhold for Trediemand. Hvis
imidlertid en saadan under en Proces kan
godtgøre, at han har retfærdigt Krav paa at blive
bekendt med et ell. andet saaledes opbevaret
Dokument, kan han af Retten opnaa
Bemyndigelse til at forlange, at vedk. Notar skal
levere ham en Kopi ell. et Uddrag deraf ell. give
Adgang til Gennemsyn af Originalen. Den
Fremgangsmaade, som en Procespart maa følge for
at opnaa saadan Bemyndigelse, er angivet i
code de procedure civile, §§ 847-52, og
benævnes c.
E. T.

computatio (lat.), jur. Beregning af Tiden.
Herom kan som Hovedregel opstilles, at naar
en Tidsfrist, f. Eks. et Stævnevarsel, ansættes i
Dage, da er derved ikke at forstaa Tidsrum
paa 24 Timer, men den saakaldte civile c.
anvendes, hvorefter man kun regner med hele
Dage og lader Dagen gaa fra Midnat til Midnat.
Skal der f. Eks. gives 14 Dages Varsel til et
Møde den 15. Kl. 9 Form., da er Varslet givet,
naar Indkaldelsen sker den 1., selv om det er
nok saa længe efter Kl. 9 Form. - Er
Tidsfristen bestemt i Maaneder, da vil der, hvor
ikke særlige Data taler derimod, ved Maaned
ikke være at forstaa en naturlig ell. Ugemaaned
(= 4 Uger ell. 28 Dage), men en i Dagantal
varierende Kalendermaaned, saaledes at der
regnes fra Datum til Datum. Ang. Veksler
bestemmer Veksellovens § 33, at er en Veksels
Forfaldstid bestemt til Beg. af en Maaned, skal
den indfris paa Maanedens første Dag; ved
Midten af en Maaned forstaas den 15. Dag og
ved Slutn. af en Maaned dens sidste Dag. -
Ved Aar forstaas ligeledes Kalenderaar. Varslet
»Aar og Dag« (1 Aar og 6 Uger) bliver altsaa
en Dag længere, hvis vedk. Aar er et Skudaar.
- Endelig mærkes, at Udtrykket 8 Dage i
Overensstemmelse med alm. Sprogbrug kan betyde
en Uge ell. 7 Dage, men ogsaa kan være at
forstaa som fulde 8 Dage.
K. B.

Computus ecclasiasticus, den kirkelige
Beregning, ifølge hvilken Paasken og de andre
bevægelige kirkelige Festdage bestemmes.
A. Th. J.

Comstock [’kamstək], George Cary, amer.
Astronom, f. 12. Febr 1855 i Madison Wisc.,
ansattes 1877 som Geodæt ved U. S. Opmaaling
af de store Indsøer og Mississippi, blev 1879
Assistent ved Washburn Observatory i Madison,
1885 Prof. i Matematik og Astronomi ved Ohio
State University
og er siden 1887 Direktør for
Washburn Observatory og Prof. i Astronomi
ved University of Wisconsin. Han har publiceret
talrige Observationer af Dobbeltstjerner, Eros
etc. foruden Investigation of the Aberration and
atmospheric refractiort
(1896). Af hans øvrige
Publikationer nævnes: Text Book of Astronomy
(1900), Field Astronomy for Engineers (1902).
J. Fr. S.

comte [kå.t] (fr., af lat. comes), Greve.

Comte [kå.t], François Charles, fr.
politisk Forf. (1783-1837), viste allerede 1804 sit
Frisind ved at stemme mod Kejserdømmet og blev
1806 Sagfører i Paris, hvor han 1814 vandt Ry
som Forsvarer for General Excelmans. Han
grundlagde Juni s. A. med Dunoyer det
frisindede Ugeblad Le Censeur, der snart maatte
omdannes til et Tidsskr. for at unddrages
Censuren. Marts 1815 udgav han et Flyveskrift, hvori
udvikledes, at et konstitutionelt Monarki var
umuligt med en milit. Chef og særlig Napoleon,
og han lod sig ikke - som Benjamin
Constant - lokke til at slutte sig til Kejseren, skønt
han fik Tilbud om at være Redaktør af Moniteur.
Uafhængigt til alle Sider havde hans Tidsskrift
den Skæbne, at 5. Hæfte blev beslaglagt af
Fouché og 7. Hæfte af den bourbonske
Regering. 1816 opstod det paa ny som Le Censeur
européen
og drøftede særlig nationaløkonomiske
Spørgsmaal, men blev alligevel forfulgt af
Myndighederne; han drog derfor 1820 til Schweiz
og blev Prof. i Lausanne, men maatte 1823
drage til England, fordi den fr. Regering
forlangte hans Udvisning, og kom først 1826 tilbage
til Frankrig. Septbr 1830 blev han kgl. Prokurør,
men allerede Marts 1831 afskediget for sin
Uafhængighed. Som Medlem af Deputeretkamret
siden 1831 hørte han til den dynastiske
Opposition, og siden 1832 var han fast Sekretær i
Académie des sciences morales. Af hans mange
Skr kan fremhæves en omfattende
»Fremstilling af de alm. Love, hvorefter Folkene trives,
aftage ell. staa stille« (4 Bd, 1827-35), som
det fr. Akademi lønnede med den Monthyonske
Pris.
E. E.

Comte [kå.t], Isidore Marie Auguste
François Xavier
, fr. Filosof, f. 19. Juni
1798 i Montpellier, d. 5. Septbr 1857 i Paris, fik
først en strengt kat. Opdragelse. 1814 kom han
til Paris og studerede paa den polytekniske
Skole. Han fik her et klart Blik for den eksakte
Naturforskning, tillige blev han en begejstret
Tilhænger af liberale Ideer. Nogle
Polyteknikeres Demonstration mod en Lærer
bevirkede, at Regeringen 1816 lukkede Skolen og
hjemsendte Eleverne. Kort Tid efter kom C.
dog atter tilbage til Paris og tog ny Studiefelter
op. 1818 stiftede han Bekendtskab med St Simon,
der kom til at øve stor Indflydelse paa C.’s
Tænkning, baade heldig og uheldig. De tidligste
Fremstillinger af sine Ideer gav han i
Sommaire appréciation de l’ensemble du passé

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free