Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Condillac, Étienne Bonnot de, fr Filosof, (1715-1780) - con discrezione, se con. - conditio (rigtigere condicio), Betingelse, Tilstand, Beskaffenhed - con dolcezza, se con. - con dolore, se con. - Condom, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gers - condominium (lat.), Sameje. Smlg. Kondominat. - Cóndor, Guldmønt i Chile = 20 Pesos - Condorcet, Marie Jean Nicolas Caritat, Marquis de, fr. Revolutionsmand, Matematiker og filos. Skribent, (1743-1794).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
før Syndefaldet og Livet efter Døden som
Undtagelser fra sine psykologiske Love, og han
antager endvidere en Sjælesubstans. Hans
Værter udgaves af Arnoux og Mousnier (23 Bd,
Paris 1798).
A. T-n.
con discrezione [-’tsione], se con.
conditio (rigtigere condicio), Betingelse,
Tilstand, Beskaffenhed, conditionaliter eller sub
conditione, betingelsesvis, paa Betingelse af. c.
sine qua non, ordret: Betingelse uden hvilken
ikke ɔ: ufravigelig Betingelse.
A. B. D.
con dolcezza [-’tset.sa], se con.
con dolore, se con.
Condom [kå’då], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gers, Hovedstad i
Arrondissementet C., ligger i en smuk Dal ved Gèle’s
Forening med Garonnes Biflod, Baise, hvorover
der fører to Stenbroer til en Forstad paa
venstre Bred. (1911) 6380 Indb. C. har Savskæreri,
Jernstøberi og Fabrikation af Spirituosa og stor
Handel med Korn og Armagnac-Brændevin. Der
findes en Underret og et kommunalt Collège.
Byen har snævre Gader og mange gl. Huse, men
er mod Ø. omgivet af smukke Promenader. Den
got. Kirke St-Pierre, opført 1506-21, var
Domkirke indtil 1790. C. er grundet i 8. Aarh. og
blev 840 ødelagt af Normannerne. Senere
voksede Byen op igen omkr. et c. 900 bygget Kloster,
som nu ligger i Ruiner. C. var Hovedstad i
Grevskabet Condomois, og Bispesæde 1317-1790.
G. Ht.
condominium (lat.), Sameje. Smlg.
Kondominat.
Cóndor [’kandår], Guldmønt i Chile = 20
Pesos. Værdi 27 Kr 20 Øre, i Ecuador = 10
Sucres. Værdi 18 Kr 16 Øre.
Th. O.
Condorcet [kådår’sæ], Marie Jean
Nicolas Caritat, Marquis de, fr.
Revolutionsmand, Matematiker og filos. Skribent, f. 17.
Septbr 1743 i Ribemont ved Saint-Quentin, d. i
Bourg-la-Reine ved Paris 9. Germinal II =
24. Marts 1794. Han mistede tidlig sin
Fader, en adelig Officer, og fik en omhyggelig
Opdragelse, men hans fornemme Slægt
tog ham ilde op, at han i St f. at indtræde i
Hæren udelukkende vilde vie sig til Videnskab
og Litteratur. 22 Aar gammel
vakte han Opmærksomhed ved en Afh. om
Integralregning; i de flg. Aar udgav han en Række
andre grundlæggende mat. Arbejder.
d’Alembert fattede Venskab for ham og skaffede ham
1769 Sæde og 1777 Sekretærposten i Académie
des sciences, 1782 Sæde i selve Académie
française. Ogsaa til andre af den ny Tids Mænd,
navnlig til Turgot, traadte han i nært Forhold.
Hans strenge og stærke Retsind og hans varme
Menneskekærlighed gjorde ham ikke blot til en
god Ven for disse Venner, men kaldte ham
snart fra den egl. Videnskab til rastløs
Deltagelse i deres Reformarbejde. Han bistod
d’Alembert med Encyklopædien og forfattede i
Turgot’s Ministertid Skr om Kornhandelens
Frigivelse og Lettelse af Bøndernes Byrder; han
bekæmpede Slaveriet, den religiøse Ulighed og
Retsplejens Overgreb, og udsendte antikirkelige
Skr i Voltaire’s Stil, men med ateistisk
Tendens. Offentlige Forhold lagde stedse stærkere
Beslag paa ham, som Revolutionen nærmede
sig, og ved dens Udbrud 1789 stillede han sig,
skønt nylig lykkelig gift, begejstret i dens
forreste Rækker. Som de store afdøde
Oplysningsmænds Ven og den sidste af
Encyklopædisterne nød han nu overordentlig Anseelse.
1790 blev han Medlem af Paris’ Byraad, 1791
valgtes han af Paris til den lovgivende
Forsamling, 1792 af 5 forsk. Dept. til Konventet. I Beg.
stod han sammen med det konstitutionelle
Monarkis Mænd og skrev i deres Blade (Journal
de Paris, Feuille villageoise), men han gik straks
mod Forslaget om Formuekrav som
Valgbarhedsvilkaar, og efter Kongens Flugtforsøg tog
han tidligere end nogen anden fremragende
Mand Ordet for Republikken. Ogsaa i Rigsdagen
virkede han mere ved sin Pen end ved Tale.
20. Apr. 1792 forelagde han sin udførlige
Rapport som Formand i det nedsatte
Undervisningsudvalg, et Forslag til en gennemgribende
Nyordning. I Kraft af sin Tillid til Frihedens
opdragende Virkning gav han ingenlunde
Jakobinerne efter i Radikalisme, men hans
doktrinære Aand og akademiske Form maatte til
en vis Grad nærme ham Girondinerne, og da
disse, delvis af personlige og lokale Grunde,
rejste Modstand mod Bjergets Forsøg paa at
centralisere Magten og foreløbig lade Friheden
vige for en lille Kreds’ Autoritet, fulgte C. dem
i det krænkede Selvstyres Navn. Efter
Girondinernes Arrestation protesterede han mod det
ny jakobinske Forfatningsforslag, der var blevet
sat i St f. et af ham selv, og som gav
Konventet, ikke de lokale Valgforsamlinger, Ret til at
udpege Ministrene. Der udstedtes da
Arrestdekret mod ham 8. Juli 1793, og da han
flygtede, sattes han uden for Loven. I 8 Maaneder
holdt han sig skjult i Paris hos Billedhuggeren
Vernet’s Enke. der med største Fare for sig
selv stod fast paa at ville yde ham Ly. Der
skrev han Esquisse d’un tableau hist. des
progrès de l’esprit humain og det smukke og
værdige Afskedsskrift Avis d’un proscrit à sa fille.
Til sidst, da han ikke længere vilde sætte sin
Værtinde i Fare, forlod han uden hendes
Vidende hendes Hus og strejfede et Par Dage
om i Paris’ Omegn forklædt som Arbejder; men
da han vovede sig ind i et Værtshus for at faa
sin Sult stillet, vakte han Mistanke, og den
stedlige Revolutionskomité lod ham kaste i
Fængsel. Her fandt man ham den anden Dags
Morgen død; om af Afkræftelse ell. af Gift er
uvist. Hvem den Døde var, blev først kendt
Maaneder efter, da »Bjergets« Magt var
knækket; hans Minde hædredes nu, og hans Esquisse
 |
| M. J. N. C. Condorcet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
