Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Condorcet, Marie Jean Nicolas Caritat, Marquis de, fr. Revolutionsmand, Matematiker og filos. Skribent, (1743-1794). - Condoritræ, se Koraltræ. - Condottiere (ital., af det latinske conducere) Betegnelse for en Fører af Soldtropper i Italien - Condrieu (Condrieux), By i det østlige Frankrig, Dept Rhone - Condroz, det paa Cæsars Tid af de germanske Condrusi beboede Landskab i Belgien mellem 174 Meuse, Ourthe og Lesse - con duolo, se con. - Condurangobark (Cortex Condurango}. i Sydamerika Middel mod Slangebid, Syfilis og Kræft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgaves paa Statens Bekostning. - C.’s Værdi
for Efterverdenen hviler for det første paa dette
Skrift, saa at sige Programmet for en af
Historiens skæbnesvangreste Overgangstider. Dets
rolige, forhaabningsfulde Tone staar i gribende
Modsætning til de personlige Skuffelser og den
Livsfare, hvorunder det er blevet til. Det er et
energisk, originalt og kundskabsrigt Forsøg paa
at tegne Fremtidens Udvikling ved en
Undersøgelse af de sociologiske Love, der har gjort
sig gældende i Fortiden: Menneskehedens Evne
til gennem Iagttagelse og Arbejde at vinde
Herredømme over Naturen giver et
ubegrænset Haab om den Herlighed, man kan naa til,
naar først Præsters og Kongers Fordom og
Tyranni er afrystet, Fornuften fuldstændig har
sejret, og Opdragelsen har udviklet alle
Muligheder hos Individet. Paa adskillige Omraader
har Eftertiden givet C. Ret; men mange af hans
Synspunkter virker - og det ikke blot set i
Lyset af vore moderne Erfaringer - ensidigt og
troskyldigt. Den udmærkede Matematiker har
god Forstand paa, hvad Sparekasser og
Forsikring kan udvikles til, mindre paa
Menneskenaturens uforanderlige Brøst. - For det andet
maa C. mindes for sine Opdragelsesplaner; paa
dem har Liberalismen i Frankrig stedse
bygget videre, naar den havde Magten, og det er
hans Arbejde i Opdragelsens Tjeneste, der har
skaffet ham den Statue, som indtager en
Hædersplads foran Institut de France’s Bygning.
C.’s Værker (ikke de matematiske) er udgivne
af Garat og Gabanis i 21 Bd (Paris 1801-04),
bedre af Condorcet O’Connor og Arago i 12 Bd
(Paris 1847-49) med Levnedsskildring af C.
ved Arago og Udvalg af Korrespondance. Hans
Korrespondance med Turgot er udg. af Ch.
Henry (Paris 1893). (Litt.: Cohen, C. et la
Révolution française [Paris 1904]).
P. L. M.
Condoritræ, se Koraltræ.
Condottiere [-tiære] (ital., af det latinske
conducere) er Betegnelse for en Fører af
Soldtropper i Italien fra Midten af 14. til Slutn. af
15. Aarh. Fyrsterne overdrog en C. at
tilvejebringe, uddanne og underholde en større ell.
mindre Styrke mod et bestemt Vederlag, i
Reglen i Penge. Dette Vederlag varierede og var
f. Eks. (1434) 60 Dukater for en saakaldt »Lanse«,
bestaaende af 3 Ryttere. For Fodfolk var
Prisen betydelig lavere. Forholdene i Italien
gjorde, at der var stærk Efterspørgsel efter
saadanne Tropper; og de mange smaa Stæder
opretholdt herved deres Magt. Modsætningen
mellem Welfer og Ghibelliner og mellem Adel og
Folket førte til forbitrede Kampe, som
krævede Tropper. Der fandtes intet stærkt
Ridderskab, og Borgerne var blødagtige og uskikkede
til Krigsføring, og endelig var hele Halvøen
ubeskyttet mod fjendtlige Indfald. De forsk.
Magthavere som Visconti’erne, Scala’erne og
Ubaldini’erne henvendte sig derfor til Førerne
for tyske, fr. og eng. Compagnies. Disse Førere
var ofte af højadelig Byrd, undertiden af
Fyrsteæt. I Beg. var Disciplinen bl. disse Soldtropper
god, saaledes under Førere som Werner v.
Urslingen, Konrad v. Landau,
Albert Sterz, Anichino Bongarden og
John Hakwood. Alberico v.
Barbiano indlagde sig stor Fortjeneste ved med sine
af Italienere dannede Soldtropper at fordrive
andre, fædrelandsløse Bander og erstatte dem
med Italienere. Ved C. udvikledes Datidens
Krigskunst, og mange af dem var Tidens
betydeligste Feltherrer. Det opr. nationale og ideale
Standpunkt bevaredes dog ikke længe.
Tropperne blev ofte indisciplinerede og upaalidelige,
saaledes at de ofte forlod den Herre, de tjente,
naar en anden bød højere Sold. Det opr. rent
milit. Formaal opretholdtes vel i nogen Tid,
saaledes endnu under den af Bondestanden
fremgaaede betydelige Fører Attendolo
Sforza og Aristokraten Braccio da
Montone, men allerede under sidstnævntes
berømte Efterfølger Colleoni traadte politiske
Formaal og personlig Ærgerrighed i
Forgrunden. Behændig Udnyttelse af politiske Forhold
skaffede undertiden C. stor Magt, og ofte
modtog de i St f. Penge et Stykke Land, der kunde
føre til Grundlæggelse af en lille Stat. Paa
saadan Maade blev Colleoni Øvreitaliens rigeste og
politisk set mest uafhængige Jorddrot, med en
overordentlig stor finansiel Indflydelse. Han var
tillige en stor Kunstmæcen. Francesco I
Sforza blev endog 1450 Hertug af Milano.
Efterhaanden som Fyrsternes Magt steg i 15.
Aarh., indskrænkedes C.’s Magt, og mod Slutn.
af Aarh., da de staaende Hære opstod,
indskrænkedes og afløstes de af de store sp. og
fr. Hære af Schweizere og de tyske
Landsknægte, førte ikke af C., men af Statens egne
Feltherrer. (Litt.: Ricotti, Storia delle
compagnie di ventura [Turin 1893]; Burckhardt,
»Kultur der Renaissance« [Leipzig 1898]; von
Graevenitz, »Gattamelata und Colleoni und
ihre Beziehung zur Kunst« [Leipzig 1906]; A.
Semerau, »Die C.« [Jena 1909]).
B. P. B.
Condrieu [kå’driø] (Condrieux), By i
det østlige Frankrig, Dept Rhône, Arrond. Lyon,
ved Rhône og Foden af Mont Pilat og ved
Lyon-Banen, har 3 Kirker og c. 1900 Indb. og
Fabrikation af Hatte, Silkevarer og Kniplinger
samt Vinavl.
G. Ht.
Condroz [kå’dro], det paa Cæsars Tid af de
germanske Condrusi beboede Landskab i
Belgien mellem Meuse, Ourthe og Lesse. Det
omfatter den østlige Del af Prov. Namur og
den sydvestlige Del af Prov. Liège og har
frodige Kornmarker og gode Græsgange. De
vigtigste Byer er i den øvre, sydlige Del Ciney,
i den nedre, nordlige Huy.
G. Ht.
con duolo [-’duålo], se con.
Condurangobark (Cortex Condurángo).
Under Navn af Condurango ell. Cundurango
benyttes i Sydamerika forskellige Planter af
Asclepiadaceernes Fam. som Middel mod Slangebid,
Syfilis og Kræft. I 70’erne af forr. Aarh. fik C. i
Europa et ikke senere bekræftet Ry som Middel
mod Kræft. Den officinelle Bark stammer fra
Marsdenia Condurango, en Slyngplante, der
vokser paa Andes-Bjergene i Peru og Ecuador;
dens Bark danner sammenrullede, lette Stykker,
der er indtil 15 cm lange og fra 1-6 mm tykke;
den graalige ell. brunlige Yderflade er glat
længdefuret ell. vortet, Inderfladen er lys
graabrun og groft stribet. Brudfladen er
længdetrævlet i den ydre Del, medens der i den indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
