Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 175 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Condurangobark (Cortex Condurango}. i Sydamerika Middel mod Slangebid, Syfilis og Kræft - Condyloma kaldes en vorteagtig, blød og fugtig Form af smaa Hudsvulster - Condylura (Stjernemuldvarp), se Muldvarp. - condylus, se Led. - Condys liquid er en Opløsning af Natriumpermanganat (manganoversurt Natron). - Conegliano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Treviso, ligger 27 km N. f. Treviso - Conegliano, italiensk Maler, se Cima. - Conejera, ubeboet Ø mellem de sp. Balearer Mallorca og Gabrera - con espressione, se con. - Coney Island, »Kaninøen«, en lille Sandø, der ligger nær Kysten S. f. New York og danner den vestligste Del af den Sandbanke - confarreatio (lat.) kaldtes i Rom den højtideligste Form for Indgaaelsen af et Ægteskab - confer (lat., afkortet cf. ell. c/r.), conferatur, jævnfør, sammenlign. - confessio (lat.), Bekendelse; c. fidei, Trosbekendelse; c. augustana, Augsburgske Konfession. - confessio in jure (lat.). I den rom. den af Indstævnte for Prætor afgivne Anerkendelse af Søgsmaalets Rigtighed - Confessionarius (lat.), Skriftefader - Confessio tetrapolitana (d. v. s. Firstads-bekendelsen), der den 11. Juli 1530 paa Rigsdagen i Augsburg overraktes Kejseren - confessores, se Bekendere - confessoria actio, romerretlig Betegnelse for den Klage, ved hvilken en Servitut-Ret gjordes gældende - confetti (ital.). Sukkerkugler, Konfekt, smaa farvede Papirslapper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del ses mørkere farvede, glinsende Korn; den
smager bittert og noget skarpt. C. indeholder
to Glykosider, α- og β-Condurangin, der er
lettere opløselige i koldt end i varmt Vand. Den
anvendes i Form af et Koldtvandsudtræk ved
Fordøjelsessygdomme og finder ogsaa nogen
Anvendelse ved Mavekræft.
B. G.

Condyloma kaldes en vorteagtig, blød og
fugtig Form af smaa Hudsvulster. Der maa
skelnes mellem to grundforskellige Arter. C. latum,
flade Kondylomer, har man kaldt de særligt paa
og om Genitalia optrædende ophøjede,
vædskende, sekundær-syfilitiske Papler; men denne
Benævnelse anvendes i den senere Tid sjældnere.
C. acuminatum, de egl., spidse Kondylomer, er
af lokal Natur, beror paa stærk Udvikling af
Hudens Papiller og viser sig som
hanekamformede, ofte stilkede Dannelser, der oftest
findes paa Genitalia, men ogsaa kan vise sig andre
Steder, og som skyldes Irritation af skarpe
Afsondringer, hyppigst Dryppertsekret. Ved
Urenlighed og Forsømmelse kan de blive meget store
og generende. Behandlingen bestaar
hovedsagelig i Fjernelse ved Hjælp af Instrumenter ell.
Ætsmidler.
E. P-n.

Condylura (Stjernemuldvarp), se
Muldvarp.

condylus, se Led.

Condys liquid [’kånd_iz(?)-’£ikv_id] er en
Opløsning af Natriumpermanganat
(manganoversurt Natron).
(O. C.). R. K.

Conegliano [kone’l_jano], By i det
nordøstlige Italien, Prov. Treviso, ligger 27 km N. f.
Treviso ved Foden af en Høj, der bærer Ruiner
af et Kastel (Rocca). (1911) 6000 Indb. og som
Kommune 13030 Indb. C. er omgivet af Mure,
har fl. Kirker og Paladser med seværdige
Malerier og driver Silkeindustri og Avl af Vin. I
C. fødtes Maleren Giambattista Cima, der fik
Navn efter Byen. Efter denne fik ogsaa Marskal
Moncey af Napoleon I Titel af Hertug af C.
(C. A.). H. P. S.

Conegliano [kone’l_jano], italiensk Maler, se
Cima.

Conejera [kånæ’kæra], ubeboet Ø mellem de
sp. Balearer Mallorca og Cabrera, 1,7 km², siges
at være Hannibal’s Fødested.
M. V.

con espressione, se con.

Coney Island [’ko_un_i-’a^i£_ənd eller ’kan_i-],
»Kaninøen«, en lille Sandø, der ligger nær
Kysten S. f. New York og danner den vestligste
Del af den Sandbanke, der i nogen Afstand fra
Landet strækker sig langs hele Sydkysten af
Long Island (s. d.). Den smukkeste Del er
Manhattan Beach med store Parkanlæg; en
Jernbane forbinder den med Brighton
Beach. Den faste Befolkning tæller c. 3000
Indb., men om Sommeren er C. I. et søgt
Udflugtssted for New York’s Befolkning.
(C. A.). H. P. S.

confarreatio (lat.) kaldtes i Rom den
højtideligste Form for Indgaaelsen af et Ægteskab.
Den bestod i en Offerceremoni, hvorved et Brød
af Spelt (far, deraf Navnet) spillede en Rolle,
og som foretoges i Overværelse af 10 Vidner
og med Anvendelse af bestemte Formularer.
Retsvirkningen af c. var den ved de strengere
Ægteskabsformer sædvanlige: Hustruen blev
undergivet Mandens fulde Myndighed (manus)
og betragtedes retlig som hans Datter og sine
egne Børns Søster. Visse højere Præster
(flamines) skulde være fødte af et saadant Ægteskab
og selv indgaa Ægteskab ved c.; af Hensyn
hertil holdtes Skikken i visse Kredse kunstig i Live
helt ned i Kejsertiden.
A. B. D.

confer (lat., afkortet cf. ell. cfr.),
conferatur, jævnfør, sammenlign.

confessio (lat.), Bekendelse; c. fidei,
Trosbekendelse; c. augustana, Augsburgske
Konfession.

confessio in jure (lat.). I den rom. Proces,
der opr. var delt i 2 Stadier, en af Prætor ledet
foreløbig Forhandling (in jure) og en afsluttende
Forhandling (in judicio), under hvilken bl. a.
Dommen afsagdes, betegner c. den af Indstævnte
for Prætor afgivne Anerkendelse af Søgsmaalets
Rigtighed, c. medførte, at Forhandlingen in
judicio bortfaldt, idet Indstævnte, naar c. var
afgivet, behandledes som Domfældt. Ogsaa i
Nutidens Retssprog kan Udtrykket c. forekomme
og betegner da, at Indstævnte for Retten
indrømmer Rigtigheden af Sagsøgerens Krav; men
saafremt ikke Indrømmelsen har til Følge, at Sagen
sluttes ved Forlig, vil det nu trods c. være
nødvendigt at tage Dom over Indstævnte.
K. Hch.

Confessionarius (lat.), Skriftefader. Ordet
er bibeholdt i Danmark i Kongefamiliens
Sjælesørgers Titel: Kgl. C.
A. Th. J.

Confessio tetrapolitana (d. v. s.
Firstadsbekendelsen), den Bekendelse, der den 11. Juli
1530 paa Rigsdagen i Augsburg overraktes
Kejseren af de 4 overtyske Stæder Strassburg,
Lindau, Memmingen og Konstanz. De var
paavirkede af den fra Zwingli udgaaede
Reformationstypus og kunde derfor ikke slutte sig til den af
Melanchton paa de lutherske Stænders Vegne
affattede Bekendelse. Firstadsbekendelsen, der
er affattet af Strassburg-Reformatorerne Bucer
og Capito, adskiller sig fra denne ved at betone,
at der i Sakramenterne ogsaa sker en
Bekendelse af Troen, og at Nadvernydelsen maa
forstaas aandeligt som en Mættelse af Sjælen.
Den blev ikke oplæst, men Kejseren lod sine
Teologer skrive en Gendrivelse, der atter
fremkaldte et Forsvarsskrift for Tetrapolitana. C. t.
fik kun Bet. i Øjeblikket, thi Aaret efter
godkendte de fire Stæder den augsburgske
Konfession.
(J. P. B.). A. Th. J.

confessores, se Bekendere. Efter
Kristenforfølgelsernes Dage fik Ordet en noget videre
Bet. og bruges hyppig om den Helgen, der vel
døjede Modgang, men ikke led Martyrdøden, i
Danmark f. Eks. Provst Kjeld. Den
angelsachsiske Kong Edvard (1042-66), der efter Folkets
Mening viste munkeagtig Fromhed, fik ogsaa
Tilnavnet Confessor.
H. O.

confessoria actio, romerretlig Betegnelse
dels for den Klage, der anvendtes over for den,
der erkendte sin Forpligtelse, for at faa
Forpligtelsens Omfang fastslaaet, dels for den Klage,
ved hvilken en Servitut-Ret gjordes gældende.
E. T.

confetti (ital.). Sukkerkugler, Konfekt, smaa
farvede Papirslapper, med hvilke man i
Karnevalstiden og ved lgn. Lejligheder for Morskabs
Skyld overdænger Festdeltagerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>