- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conrad von Hötzendorf, Franz, østerr.-ungarsk General, (1852- ) - Conrart, Valentin, fr. Forfatter (1603-75) - Conrat, Max Joseph Adolph, tysk Retslærd, f. Cohn, (1848-1911) - Conring, Herman, tysk Videnskabsmand, (1606-1681)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigsskolen ansattes han 1876 som Generalstabsofficer
ved 6. Kavaleribrigade og forfremmedes det flg.
Aar til Oberløjtnant. Under Felttoget i
Bosnien 1878 stod han ved 4. Infanteridivision. 1879
deltog han i Bosniens Opmaaling og
forfremmedes 1880 til Kaptajn. I 3 Aar var han nu ved
topografisk Virksomhed, men gjorde dog
Tjeneste i 47. Infanteridivisions Stab under Oprøret
i Syddalmatien. 1883 kom han til 11.
Infanteridivisions Stab i Lemberg og blev senere
Generalstabschef ved samme Division, blev 1887
Major og ansattes 1888 som Lærer i Taktik ved
Krigsskolen. 1890 forfremmedes han til
Oberstløjtnant og 1893 til Oberst. 1895 blev han
Regimentskommandør i Treppau og 1899 Chef for
55. Infanteribrigade i Triest som Generalmajor.
1903 udnævntes han til Chef for 8.
Infanteridivision i Innsbruck og blev 2 Maaneder senere
Feltmarskalløjtnant. 1906 kom han. i Spidsen for
Generalstaben og forfremmedes 1908 til General.
C. er en meget betydelig Militærforfatter. Bl.
hans mest betydelige Skr skal anføres:
»Vorgang, beim Studium unserer taktischen
Reglements« (1895), »Taktikaufgaben« (1896), »Zum
Studium der Taktik« (1898), »Die
Gefechtsausbildung der Infanterie« (1902), »Infanteristische
Fragen und die Erscheinungen des
Burenkrieges« (1903).
B. P. B.

Conrart [kå’ra.r], Valentin, fr. Forfatter
(1603-75). Han besad udstrakte Kundskaber i
Sprog og Litt., og i hans Hus samledes til
ugentlige Møder en Mængde af Datidens litterært
interesserede Mænd. Af disse Møder fremgik
l’Académie française, hvis Sekretær C. var til
sin Død.
Kr. N.

Conrat [’kånra.t], Max Joseph Adolph,
tysk Retslærd, f. af jød. Forældre under Navnet
Cohn, 16. Septbr 1848 i Breslau, d. 13. Decbr 1911 i
Heidelberg. 1873 Privatdocent i Heidelberg, 1874
ekstraord. Prof., 1875 ord. Prof. i Zürich, 1878
-1907 i Amsterdam. Af C.’s Skr, der bærer
Vidne om ualmindelig Lærdom og Forf.’s sikre
og bestemte Forskning, skal, foruden talrige
fortrinlige Afh., flg. fremhæves: »Zum römischen
Vereinsrecht. Abhandlungen aus der
Rechtsgeschichte« (1873), »Das Florentiner
Rechtsbuch« (1882), »Die epitome exactis regibus«
(1884), »Der Pandekten- und Institutionenauszug
der Britischen Dekretalensammlung« (1887), det
grundlæggende og betydelige »Geschichte der
Quellen und Litteratur des Römischen Rechts
im früheren Mittelalter« I (1891), »Die
Christenverfolgungen im römischen Reiche vom
Standpunkte des Juristen« (1897), det mægtige
»Breviarium Alaricianum. Romisches Recht im
fränkischen Reich in systematischer
Darstellung« (1903), »Die Lex Romana canonice compta,
Römisches Recht im frühmittelalterlichen
Italien« (1904), »Die Entstehung des Westgothischen
Gaius« (1905) og »Der Westgothische Paulus«
(1907). C. oversatte og bearbejdede desuden T.
M. C. Asser’s internationale Privatret (Berlin
1880) og J. Kappeyne van de Coppello’s
romerretlige Afh. (Stuttgart 1885). Efter hans
Overgang til Kristendommen 1880 udgav han sine
Skr under Navnet Conrat (Cohn). (Litt:
Hermann U. Kantorowicz i »Zeitschrift der
Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte.
Romanistische Abteilung« XXXIII, S. 417-83).
Fz. D.

Conring [’kån-], Herman, tysk
Videnskabsmand, f. i Norden (Østfriesland) 9. Novbr 1606, d.
i Helmstedt 12. Decbr 1681. C.’s ualmindelige
Aandsevner røbede sig tidlig. Et af ham i hans
Skoletid forfattet satirisk Digt tiltalte
den filos. Prof. i Helmstedt Cornelius
Martini saa meget, at han overtalte C.’s
Fader til at sende ham til Helmstedt,
hvor han immatrikuleredes 1620 og
studerede Filosofi og Teologi. 1626-31
opholdt C. sig i Leiden. Han lagde sig der
særlig efter Naturvidenskaberne og Medicinen med
Afstikkere til de politiske og statsretslige Fag,
disputerede oftere og optraadte som Udgiver af
med. Forf.’s Skr. 1632 Prof. i philosophia
naturalis
i Helmstedt, disputerede over Skørbug,
1636 samtidig Dr. med. og Dr. phil., 1637 Prof. i
Medicin. Virkelighedsklar og kritisk, paa sin Post
over for al videnskabelig Mystik og Fantasteri,
repræsenterede han det rolige Fremskridt over
for antikvarisk og mytol. Bagstræv. C.’s vægtige
Støtte (De sanguinis generatione et motu
naturalii
[1643]) bidrog mægtigt til, at Harvey’s Lære
om Blodets Kredsløb gik sin Sejrsgang
gennem Tyskland. C.’s afvisende Holdning over
for Alkemiens Overgreb og Paracelsus’ Lære
(De hermetica Ægyptiorum vetere &
Paracelsicorum nova medicina
[1648]) paadrog ham et
hvast Angreb af Ole Borch, hvilket han
besvarede i Apologiticus adversus calumnias et
insectationes Olai Borrichii
, der igen fremkaldte
Borch’s hæftige og veltalende Skrift Hermetis
Ægyptiorum et Chemicorum sapienti ab
Hermani Conringii animadversionibus vindicata

(1674). I Günther Christopher Schelhammer’s
Udg. af C.’s Introductio in universam artem
medicam
fik Borch Svar paa Tiltale; i
Schelhammer’s forsk. Udg, af dette Værk optog han bl. a.
den danske Læge Johan Rode’s Introductio ad
medicinam paulo accuratiorem
. 1664 udnævntes
C. til Livlæge hos Fyrstinden af Østfriesland.

C.’s mærkelige Alsidighed og aarvaagne
Interesse for Realiteterne, ogsaa som de
fremtraadte i Statens indre og ydre Liv, i
Forfatning og Politik, var medvirkende til hans
jur.-politiske Optræden baade som Teoretiker og
Praktiker. Han holdt hist.-politiske
Forelæsninger, der indtager en ærefuld Plads i
Statskundskabens Historie. Skarpere end sin Lærer,
Teologen Georg Calixt, gjorde han Front mod den
vidt udbredte Fabel om Indførelsen af Justian’s
Ret i Tyskland allerede i 12. Aarh. ved en Lov

illustration placeholder
H. Conring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free