- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
184

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conring, Herman, tysk Videnskabsmand, (1606-1681) - Consalvi, Ercole, ital. Kardinal, (1757-1824) - Conscience, Hendrik, flamsk Romanforfatter og Novellist, en af den flamske Bevægelses Forkæmpere, (1812-1883)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kejser Lothar II; de deraf flydende
Undersøgelser resulterede bl. a. i det berømte Skrift
De origine iuris Germanici Liber unus (1643),
der efter Brunner’s autoritative Dom giver et
afrundet samlet Billede af den tyske Rets
Historie, hvis Grundlinier er trukne med en saa
genial Træfsikkerhed, at de den Dag i Dag maa
anerkendes som rigtige. C. saa med sine egne,
friske Øjne, var ikke som Juristerne af Lauget
hildet i overleverede romanistiske Fordomme.
Ikke mindst ved dette Værk udbredtes C.’s Ry
over hele Europa. Han stod i Brevveksling med
sin Samtids betydeligste Mænd. Han blev den
Vismand, hvem Fyrster og Regeringer spurgte
til Raads i politisk-statsretlige Sager. Axel
Oxenstierna fandt Behag baade i Bogen og Forf. 1650
indbød Dronning Kristina C. til Sthlm, han blev
udnævnt til Livlæge og Geheimeraad, men
modstod Fristelserne til at blive i sv. Tjeneste.
Ogsaa med Brandenburg og Colbert knyttede C.
Forbindelser, fra 1664 oppebar han en aarlig
Løn af Ludvig XIV; hans Forhold til Frankrig,
hvis politiske Idealer han støttede, har
paadraget ham skarpe Bebrejdelser, særlig af hans
Biograf Stobbe. Om han maaske ikke i tykt og
tyndt har sluttet sig til Hippolithus a Lapide’s
(B. G. Chemnitz’s) anti-østerrigske og
anti-Habsburgske Stridsskrift Dissertatio de ratione
status in imperio Romano-Germanico
, indtager han
i hvert Fald en reserveret Holdning over for
det Habsburgske Hus og Politik. Ogsaa
Frederik III af Danmark ofrede paa C.’s Alter. I
Kongeloven af 14. Novbr 1665 har C. ingen Del,
1669 udnævntes han til lønnet »Raad«, afgav sin
frimodige »Ohnmassgebliches Bedencken von
stets-wæhrender Erhaltung der neuen
Erb-Monarchie des hoechts-loeblichsten Koenigreichs
Dennemarck«, der dog ingen politisk Bet. fik,
Forslag om Fiskerier og Kronens Ret over
Havene, og Beretning om Englændernes Ret til
Fiskeri »auff der Norwegischen und Issländischen
See«. Griffenfeld tilegnede han sin Joannis
Bodini Responsio ad paradoxa Malestretti de
caritate rerum ejusque remediis
(1671);
Griffenfeld’s Slægtning Gerhard Schroder omtaler i
øvrigt ret uærbødigt C. i Breve til Griffenfeld. C.’s
Opera blev samlede og udgivne af Joh. Wilh.
Goebel (I-IV, Brunsvig 1730, med et
Repertorium), men Udg. er ikke fuldstændig. Mod C.’s
Karakter er der rettet stærke Angreb, men
hans Bet. som videnskabelig Foregangsmand
har ingen benægtet. Han er Tysklands sidste
Polyhistor i stor Stil, men hans Mangeviden
betød ikke Overfladiskhed. Der var det ægte
videnskabelige Tømmer i C. (Litt.: O. Stobbe,
»H. C., der Begründer der deutschen
Rechtsgeschichte« [Berlin 1870]; K. F. H. Marx, »Zur
Erinnerung der ärztlichen Wirksamkeit H. C.’s«
[Göttingen 1872]; Nathan Goldschlag,
»Beiträge zur politischen und publizistischen
Thätigkeit H. C.« [Berlin s. A.]; Ernst. v.
Moeller
, »H. C., der Vorkämpfer des
deutschen Rechts 1606-81« [Hannover 1915]; E. F.
Koch
, »Oluf Borck« [Khvn 1866], S. 99-104;
A. D. Jørgensen, »Peter Schumacher
Griffenfeld« [Kbhvn 1893] I, S. 133, 225, 471, 477,
484; Jul. Petersen, »Bartholinerne og
Kredsen om dem« [Kbhvn 1898], S. 122-24; Harald
Westergaard
, »Statistikens Teori i
Grundrids« [2. Udg., Kbhvn 1915], S. 14-15. En
sammenfattende Biografi mangler endnu).
Fz. D.

Consalvi, Ercole, ital. Kardinal, f. 8. Juni
1757, d. 24. Jan. 1824, Søn af en rom. Markis,
fik sin Uddannelse af Jesuitter og blev 1783
pavelig Kammerherre; fik senere andre
Embeder, blev 1792 Medlem af Overdomstolen Rota
Romána; og det overdroges ham at organisere
den pavelige Hær. Han viste stor Strenghed
over for dem, der var Tilhængere af Frankrig,
og blev derfor efter Roms Indtagelse af fr.
Tropper Febr 1798 fængslet i Engelsborg og 3
Maaneder senere sendt til Neapel sammen med en
Flok Galejslaver. Han drog derfra til Venedig,
overværede Pius VI’s Død og ledede Konklavet
i Venedig 1799-1800, samt virkede ivrig for
Pius VII’s Valg. Til Løn blev han Kardinal og
Statssekretær. Som saadan førte han med stor
Dygtighed Underhandlingerne om Konkordatet
med Frankrig 1801, samt fraraadede Pius VII
at drage til Paris til Kejserkroning 1804. Da han
ikke vilde føje sig efter Napoleon’s Villie, blev
han efter dennes Forlangende afskediget 1806.
Han førtes 1810 tillige med Paven til Frankrig
og forvistes til Reims, fordi han ikke vilde
overvære Napoleon’s Ægtevielse med Marie
Louise. 1814 fik han dog Lov at bo i
Fontainebleau hos Paven og overtalte denne til at
omstøde det med Kejseren aftalte ny Konkordat.
Han var 1814 pavelig Sendemand paa
Wien-Kongressen og udvirkede her Legationernes og Mark
Ancona’s Tilbagegivelse til Kirkestaten; samt
blev derefter paa ny Statssekretær. Han var
siden Kirkestatens egl. Styrer og havde
væsentlig Del i den ny Ordning af Forvaltningen,
medens han modsatte sig den yderlige Reaktion.
Han afsluttede en Række Konkordater med
fremmede Regeringer og viste herunder stor
diplomatisk Dygtighed; drog Omsorg for Kunst
og Videnskab, fik Colosseum istandsat og A.
Mai udnævnt til Bibliotekar ved Vatikanet. Efter
Leo XII’s Valg til Pave Oktbr 1823 fik han
Afsked og fulgte snart efter Pius VII i Døden,
Crétineau-Joly udgav C.’s Erindringer (2. Bd,
1864).
E. E.

Conscience [kån’sjænsə (ogsaa kåŋ’siaŋs?)],
Hendrik, flamsk Romanforfatter og
Novellist, en af den flamske Bevægelses Forkæmpere,
f. 3. Decbr 1812 i Antwerpen, hvor nu hans
Statue er rejst paa den lille Plads foran det
kommunale Bibliotek, d. 10. Septbr 1883 i
Bryssel. Hans Fader stammede fra Besançon,
Moderen var en Flamlænderinde. P. Gr. a.
Svagelighed maatte han tilbringe sine første Leveaar
i en lille Stol ved Vinduet, og hans Moder søgte
at forkorte ham Tiden ved at fortælle ham gl.
antwerpenske Historier. C. blev først Lærer og
gik 1830 med som Frivillig i Kampen mod
Holland. Efter at være traadt ud af Tjenesten kom
han i Forbindelse med den flamske Bevægelses
Forkæmpere i sin Fødeby Antwerpen og blev nu
vundet for den flamske Sag, for hvilken han
skulde blive en saa væsentlig Støtte. Medens
han tidligere havde skrevet fr. Vers, satte han
nu al Kraft ind paa at blive flamsk
Folkeskribent. Paa dette Omraade blev han
Foregangsmand. Han debuterede 1837 med »In’t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free