Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Constantine, det østligste Dept i Algier mellem Tunis og Dept Algier - Constantinsborg, opr. Stadsgaard, Hovedgaard i Ning Herred, SV. f. Aarhus - Constantinus med Tilnavnet Afer eller Africanus, Læge, (c. 1018-?) - Constantinus, se Konstantin. - Constantius I, Flavius Valerius (med Tilnavnet Chlorus, den Blege), rom. Kejser ( -306) - Constantius II, Flavius Julius, rom. Kejser 337-361 - Constanza (rum. Constanta, tyrk. Kystendsche). By i Rumænien, Landskabet Dobrudsha ved det sorte Hav - Constipantia, d. s. s. Obstipantia, Stoppemidler. - Constitución (tidligere Nueva Bilbao), Havnestad i Prov. Maule i Chile, ved Rio Maules Munding - Constituens kaldes indifferente Stoffer, bringer Lægemidlernes virksomme Stof i en ønsket Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Franskmændene havde erobret Algier,
hævdede C. endnu i lang Tid sit Renommé for
Uindtagelighed, indtil den 13. Oktober 1837
stormedes efter en yderst haardnakket Kamp af
Franskmændene under Marskal Vallée.
C. A.
Constantinsborg, opr. Stadsgaard,
Hovedgaard i Ning Herred, SV. f. Aarhus, tilhørte i
15. Aarh. Slægten Lykke. Frederik II
erhvervede den 1583 ved Mageskifte. Frederik III
overlod den efter 1660 til den holl. Bankierfamilie
Marselis, som fik store Godser i denne Egn, og
den første Ejer kaldte den efter sig C. Hans
Enke, Sofie Elisabeth Charisius, oprettede 9.
Decbr 1703 af C. et Stamhus, som 1741 gik over
til Slægten Charisius og 1787 til den
rigsgrevelige Slægt Fædder Charisius. 1799 blev C.
substitueret med en Kapital af 193251 Rdl., hvilken
Fideikommiskapital senere er gaaet i Arv til
Efterkommerne i Slægten Charisius. C. gik som
Allodialgods over paa private Hænder og
købtes 1867 af Generalkonsul Pontoppidan, som
snart bragte den forfaldne Ejendom paa Fode,
- Hovedbygningen er opført 1802, ombygget
1868. Den nu til Dels tørlagte Brabrand Sø
naaede tidligere helt op til C., fra hvis Have der
havdes en prægtig Udsigt over Søen.
B. L.
Constantinus med Tilnavnet Afer eller
Africanus, Læge, f. c. 1018 i Karthago,
foretog lange Rejser til Babylonien, Indien,
Ægypten og Æthiopien, lærte paa dem en Mængde
orientalske Sprog og samlede saa mange
Kundskaber, at han, da han var vendt tilbage til sin
Fødeby, maatte flygte bort, da han mistænktes
for Trolddom. Han rejste til Italien, slog sig
ned i Salerno, hvor han skal have været
Sekretær hos Robert Guiscard. Man ved intet om, at
han har været Lærer ved den med. Skole i
Salerno, skønt han i Litteraturen staar bl.
dennes ypperste Repræsentanter. Sin
Forfattervirksomhed udfoldede han efter 1070 i Monte
Cassino, i hvilket Kloster han var blevet
optaget af sin Ven Abbeden Desiderius. Udgaverne:
Opera (Basil 1536) og Operum reliqua (Basil
1539) indeholder næppe alle hans Værker. For
Danmark har hans Skr nogen Bet. som Kilde
til Harpestreng.
J. S. J.
Constantinus, se Konstantin.
Constantius I, Flavius Valerius (med
Tilnavnet Chlorus, den Blege, som dog først
skriver sig fra en senere Tid), rom. Kejser, var
f. i Illyrien af ringe Stand, men arbejdede sig
op ved sin Dygtighed. Han blev adopteret 293 af
Kejser Maximianus og udnævntes til Cæsar;
forinden havde han ægtet Maximianus’ Stifdatter
Theodora. Den Del af Riget, der tilfaldt ham,
var Gallien og Britannien, men sidstnævnte
Provins maatte han erobre ved
Vaabenmagt, da Usurpatoren Carausius havde taget
den i Besiddelse. Desuden kæmpede C.
med Held mod Franker og Alamanner og
styrede overhovedet sine Provinser med stor
Dygtighed. Over for de Kristne optraadte han
forholdsvis mildt under den store Forfølgelse,
som udbrød 303. Da Diocletianus og Maximianus
nedlagde Regeringen (305), blev han tilligemed
Galerius virkelig Kejser (Augustus). Men
allerede Aaret efter døde han i Eboracum (York)
efter et heldigt Krigstog mod Picterne i
Skotland (306). Med sin første Hustru, Helena, havde
han Sønnen Konstantin (den Store).
H. H. R.
Constantius II, Flavius Julius, rom.
Kejser 337-361, var Konstantin den Store’s
næstældste Søn med Fausta. Fødtes 317 i Sirmium og
udnævntes 324 til Cæsar efter Licinius’ Fald.
Allerede i Faderens Levetid fik han de asiatiske
Prov. og Ægypten at bestyre. Efter Konstantin’s
Død antog han Titlen Augustus (337), og Riget
blev delt mellem ham, hans to Brødre og to
andre Slægtninge. Imidlertid blev ved et
Soldateroprør, som C. vistnok havde ikke ringe
Del i, talrige Medlemmer af Kejser familien
dræbte, og ved Rigsdelingen mellem C. og hans
Brødre Konstantin og Constans fik C. Rigets
østlige Del (338), hvortil Aaret efter kom
Thrakien med Konstantinopel, som hans Broder
Constans overdrog ham mod at faa hans Støtte
imod Konstantin. C. optraadte skarpere over for
Hedenskabet end Faderen, og af de kristne
Partier støttede han fortrinsvis Arianerne. For
øvrigt havde han mange ydre og indre Kampe
at bestaa. Han maatte kæmpe med Perserne
gennem mange Aar; 348 led han mod dem et
svært Nederlag ved Singara, men Perserne vandt
dog ingen varige Fordele. 351 udnævnte han sin
Fætter Gallus til Cæsar og gav ham de østlige
Prov. at bestyre, men Gallus blev efter at have
ført et grusomt Regimente myrdet 354.
Desuden maatte han kæmpe mod Magnentius, som
havde bemægtiget sig de vestlige Prov. efter
Constans, men da han var blevet tvunget til
Selvmord, forenede C. hele Riget under sig
(353). Imidlertid nødtes han p. Gr. a. de
germanske Folks Indfald i Gallien til at udnævne
Gallus’ Broder Julianus til Cæsar (355), og
denne indlagde sig snart store Fortjenester i
Gallien. Selv drog C. 359 paa et nyt Krigstog
mod Perserne, under hvilket han fik
Efterretning om Julianus’ Udraabelse til Augustus (360).
Paa Vejen imod ham døde C. i Kilikien (361).
H. H. R.
Constanza [kån’stantsə] (rum. Constanta,
tyrk. Kystendsche). By i Rumænien,
Landskabet Dobrudsha ved det sorte Hav. Den er
Endepunkt for Jernbanen fra Tschernavoda til
det sorte Hav og Udgangspunkt for en
Dampskibslinie til Konstantinopel, har (1912) 26628
Indb., Rumænere, Grækere, Tyrkere, Bulgarere,
Jøder. C. besøges om Sommeren af et stort
Antal Badegæster, udfører Byg, Hørfrø, Uld og
Læder. Fra C. til Tschernavoda ved Donau
findes den gl. Trajansvold. I Nærheden ligger
Ovid’s Forvisningssted Tomi.
M. V.
Constipantia, d. s. s. Obstipantia,
Stoppemidler.
Constitución [-’siån] (tidligere Nueva
Bilbao), Havnestad i Prov. Maule i Chile, ved
Rio Maules Munding, blev grundlagt 1794, er
regelmæssig bygget, har Dampsavskærerier,
Skibsværfter, Udførsel af Korn, Kød, Ost, Sten
og Bygningstømmer og 7000 Indb.
M. V.
Constituens kaldes indifferente Stoffer, som
bruges ved Lægemidlernes Tilberedning for at
bringe det virksomme Stof i en ell. anden ønsket
Form. Til Pulvere bruges hyppig Sukker som
C., til Miksturer Vand, til Piller Altæarod, til
Salver Fedt etc. etc.
E. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
