Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Contarini, Giovanni, venetiansk Maler, (1549-f. 1604) - Contat, Louise, fr. Skuespillerinde (1760-1813) - Contatvine dyrkes i Omegnen af Avignon og Carpentras i forsk. Kvaliteter. De røde er de bedste. - Conte, et fr. Ord, der betegner en kortere Fortælling i Poesi ell. Prosa - Conté, Nicolas Jacques, fr. Mekaniker og Maler (1755-1805) - contempt of court (eng.), d. v. s. »Foragt for Retten« - con tenefezza, se con. - content, tilfreds; i det engelske Overhus' Forretningssprog ved Afstemninger, d. s. s. bifaldet (i Modsætning til: non c.). - Contenta (af lat. contentum), Indhold (af et Brev, en Bog o. desl.), Hovedpunkter (i et Skr. etc.) - Contessa-Bugten, ældre Navn for Rendina-Bugten Ø. f. den chalkidiske Halvø i Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vejledning. Han var en habil Efterligner af
Tintoretto og Palma Giovane. C. 1580 kaldtes han af
Kejser Rudolf II til Prag, hvor han især blev
sysselsat med Portrætkunst. Det er dog mest
hans hist. Arbejder, kirkelige og mytologiske,
med deres dekorative Sving, der har sikret C.
et Navn. I Venedig ses bl. a.: »Dogen Marino
Grimani tilbeder den hellige Jomfru«,
»Venetianerne indtager Verona« (Dogepaladset) og
Loftsbilleder (1588) i S. Francesco di Paola i
Venedig.
A. Hk.
Contat [kå’ta], Louise, fr. Skuespillerinde
(1760-1813), debuterede 16 Aar gl paa
Théâtre-français uden Held i tragiske Roller, prøvede
dernæst sin Lykke i Komedien og fandt her sit
Fag i Elskerinde- og Kokette-Roller; hun
straalede af Ynde og Skønhed, hendes Spil gnistrede
af Aand og Lune, og over hendes Skikkelse som
Spil lyste elskværdig Naturlighed. C., hvis
skønne Figur efterhaanden vansiredes af en
tiltagende Korpulence, trak sig 1809 tilbage fra Scenen
for at gifte sig; hendes sidste Levetid
forbitredes af svære Kræftlidelser. C. var i Privatlivet
lige saa afholdt, som hun var beundret paa
Scenen.
A. A.
Contatvine [kå’ta-] dyrkes i Omegnen af
Avignon og Carpentras i forsk. Kvaliteter. De
røde er de bedste.
K. M.
Conte [kå.t], et fr. Ord, der betegner en
kortere Fortælling i Poesi ell. Prosa; det
anvendes i indskrænket Bet. særlig om
anekdotemæssige, lystige Smaafortællinger, hvor et
Kærlighedseventyr, en Gavtyvestreg e. l. behandles.
Den fr. C.-Litt. er meget betydelig og gaar
langt tilbage i Tiden. Allerede i Middelalderen
er den rigt repræsenteret i de saakaldte
fableaux ell. fabliaux; disse er dog alle
versificerede. Først i 15. Aarh. træffer vi C. i
Prosaform; den ældste Samling, Les cent nouvelles
nouvelles (c. 1460), der med Urette tillægges
Louis XI, er vistnok sammenarbejdet af
Antoine de la Salle. Væsentlig under ital.
Indflydelse fremkommer der paa
Renaissancetiden en Mængde tilsvarende Samlinger; som de
vigtigste skal anføres: Heptaméron af
Marguerite de Navarre, Récréations et
joyeux devis af Bonaventure Despériers,
Contes d’Eutrapel af Noël du Fail, Grand
Paragon des nouvelles nouvelles af Nicolas
de Troyes, Le moyen de parvenir af
Bèroalde de Verville o. s. v.; mange enkelte
C. findes rundt omkr. i Rabelais’ store
Roman og hos Henry Estienne (Apologie
pour Hérodote). Som fælles Træk for denne
store og interessante Litt. kan fremhæves dens
bidende Udfald mod Kvinder og dens stærke
Had til Munke. I 17. Aarh. bringer La
Fontaine Middelalderens versificerede fableau
atter til Ære og Værdighed i sine vittige, men
yderst frivole Contes et Nouvelles (1665 ff.), og
han finder talrige Efterlignere, der dog næsten
alle er ham underlegne; i 19. Aarh. er den
versificerede C. særlig repræsenteret af Greven
af Chévigné (Contes rémois, 1839). Langt
vigtigere er dog Udviklingen af den prosaiske
C.-Litt., hvis betydeligste Repræsentant i 18.
Aarh. er Voltaire, der omskaber de tidligere
hyppig harmløse Smaafortællinger til hvasse
Satirer over Samtidens Sæder ell. voldsomme
antireligiøse Pamfletter. Af nyere Forf. har
Hon. de Balzac søgt at genoplive
Renaissancetidens C.-Genre i sine Contes drolatiques,
i den helt moderne Litt. maa Armand
Silvestre og særlig Guy de Maupassant
fremhæves.
Kr. N.
Conté [kå’te], Nicolas Jacques, fr.
Mekaniker og Maler (1755-1805), foreslog
Anvendelsen af Luftballonen i milit. Øjemed og blev
som Følge heraf Direktør for det aërostatiske
Institut og fik Stillingen som Brigadechef for
Hærens Aëronauter. Endvidere opfandt C. (1795)
det nu brugelige Blyant, ligeledes en
hydraulisk Presse, og ydede endelig Napoleon store
Tjenester under den ægypt. Ekspedition ved
Oprettelsen af Værksteder i Kairo til Hærens
Forsyning.
contempt of court [kən’tem(p)t-əv-’kå.ət]
(eng.), d. v. s. »Foragt for Retten«. I det eng.
Retsliv spiller Begrebet c. of c. en ejendommelig Rolle
som Middel til at hævde Domstolenes Autoritet,
idet man i den eng. Procedure anvender
Begrebet i en Udstrækning, som er ukendt i de
fleste andre Landes Rettergang. Under c. of c.
henfører man saaledes i England ikke blot
fornærmelig Adfærd, der udvises mod Rettens
Personer, medens Retten holdes, men efter
Omstændighederne ogsaa Handlinger, der
forefalder uden for Retten, naar de findes at
indeholde Ulydighed mod Rettens Bud ell. kan
antages at være egnede til at hindre ell. forstyrre
Rettens lovlige Gænge ell. paavirke dens
Beslutningsfrihed. c. of c. omfatter saaledes højst
forskelligartede Forhold, f. Eks. Injurier mod
Retten, Nægtelse af at opfylde en Dom, Vægring
ved at møde efter Stævning, offentlig Drøftelse
i Aviser ell. andensteds af Udfaldet af en
verserende Retssag, og de eng. Domstole er i saa
Henseende tilbøjelige til at give deres
Myndighed den videst mulige Udstrækning; saaledes er
ikke blot forsætlig Ufred i Rettens Nærhed, men
f. Eks. ogsaa støjende Arbejdsvirksomhed i
Nabolaget af Retslokalet blevet anset som »Foragt
for Retten«, c. of c. straffes med Bøder ell.
Fængsel, og Straffen kan i mange Tilfælde
dikteres summarisk; Ansvaret kan dog undertiden
eftergives, naar den Sigtede gør Retten sin
Undskyldning (apology). - Efter gl Retssædvane
har ogsaa det eng. Parlament Myndighed til selv
at forfølge og straffe for contempt, der udvises
mod Parlamentet; denne Myndighed udøves af
the high court of Parliament, der dog kun kan
fungere, naar Parlamentet er samlet.
K. Hch.
con tenerezza [-’ret.sa], se con.
content [fr. kå’tã, eng. kən’tent], tilfreds; i
det engelske Overhus’ Forretningssprog ved
Afstemninger, d. s. s. bifaldet (i Modsætning til:
non c.).
Contenta (af lat. conténtum), Indhold (af et
Brev, en Bog o. desl.), Hovedpunkter (i et Skr.
etc.); i anatomisk Forstand: hvad der
indeholdes i en af Legemets Hulheder, f. Eks. Indvolde
ell. ogsaa Indholdet af Indvoldene. Smlg.
Kontenter.
Contessa-Bugten, ældre Navn for
Rendina-Bugten ogsaa kaldet Orfani- ell. Stilari-Bugten
Ø. f. den chalkidiske Halvø i Grækenland.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
