- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conwentz, Hugo Wilhelm, tysk Naturforsker, (1855- ) - Conze, Alexander Christian Leopold, tysk Arkæolog, (1831-1914) - Cook, Mount, Ahoarangi, det højeste Bjerg paa Ny Zeeland, ligger omtr. midt i de sydlige Alper og naar 3768 m - Cook, Eliza, eng. Digterinde (1818-89) - Cook, Frederick Albert, amer. Doktor og Polarrejsende, (1865- ) - Cook, James, eng. Opdagelsesrejsende, (1728-1779)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor C. tager til Orde for en grundigere
Skoleundervisning vedrørende den lokale
Naturhistorie og Geografi.
N. H.

Conze [’kånt∫ə], Alexander Christian
Leopold
, tysk Arkæolog, f. 10. Decbr 1831 i
Hannover, d. 19. Juli 1914 i Berlin. C.
uddannede sig 1851-55 i Göttingen, rejste 1859 paa
de gr. Øer, Thasos, Lemnos, Lesbos, Imbros og
Samothrake, dog uden at kunne foretage egne
Udgravninger, og 1860 med Ad. Michaëlis paa
Peloponnesos. Efter at have haft nogle Aars
Universitetsgerning i Halle og Göttingen
kaldtes C. 1869 til Wien som Prof. i Arkæologi.
Herfra foretoges 1873 og 1875 vigtige Undersøgelser
paa Samothrake, med betydelige metodiske
Fremskridt. 1877 kom C. til Berlin som Direktør
for Museerne. Her benyttede han med kraftigt
Initiativ den af G. Hirschfeld vakte Interesse til
at iværksætte de Undersøgelser i Pergamos, som
bragte Arkæologien og Kunsthistorien uventet
rigt Udbytte og de berlinske Museer det mægtige
Zeusalter o. s. v. 1887-1905 var han som
Generalsekretær Lederen af det tyske arkæol.
Institut med dets gl. rom., nyere gr. og ved C.
oprettede rom.-germanske Afdelinger; indtil
kort før sin Død vedblev han at have Sæde i
Instituttets Ledelse. Han var en fremragende
Styrer, med Evne til at knytte de mangeartede
Kræfter sammen til de store Opgaver, der løstes
i hans Tid. Tillige fremmede han i høj Grad
Studiet ved egne Arbejder: »Heise auf den
Inseln des thrakischen Meeres« (1860), »Reise
auf der Insel Lesbos« (1865), »Melische
Tongefässe« (1862), »Beiträge zur Geschichte d. gr.
Plastik« (2. Opl. 1869), »Zur Geschichte d.
Anfänge gr. Kunst« (Wien, 1870-73), »Heroen und
Göttergestalten d. gr. Künste« (Wien, 1874), »Die
attischen Grabreliefs« (1890 ff., med talrige
Tavler), »Archäologische Untersuchungen auf
Samothrake« (Wien 1875 og 1880); »Ergebnisse der
Ausgrabungen in Pergamos« (1886-99), ved de 3
sidstnævnte Arbejder med forsk. Medarbejdere,
o. m. fl.
H. A. K.

Cook, Mount [’ma^unt-’kuk], Ahoarangi,
det højeste Bjerg paa Ny Zeeland, ligger omtr.
midt i de sydlige Alper og naar 3768 m. Fra det
udgaar fem store Gletschere, af hvilke
Tasman-Bræen er den vigtigste. Det besteges
første Gang 1882 af Englænderen Green sammen
med to tyrolske Førere.
M. V.

Cook [kuk], Eliza, eng. Digterinde (1818-
89). Hendes første Digtsamling Lays of a wild
Harp
udkom 1835, den sidste New Echoes and
other Poems
1864. Hendes Poetical Works
udkom 1870 og er senere fl. Gange optrykt. C. nød
i sin Tid en ikke ringe Anseelse; hendes Digte,
der ikke udmærker sig ved særlig Originalitet,
er ofte melodiske og kønne.
(C. K.). I. O.

Cook [kuk], Frederick Albert, amer.
Doktor og Polarrejsende, f. i New York 1865,
deltog i Peary’s Ekspedition til
Nordvest-Grønland 1891-92 og i Miranda-Ekspeditionen til
Vestgrønland 1895 samt som Læge og
Antropolog i de Gerlache’s Ekspedition til det
antarktiske Hav S. f. Amerika 1897-99. C. besteg i
1906 Mac Kinley Fjeld i Alaska og angav at
have naaet dets højeste Top, hvilket dog senere
har vist sig ikke at have været Tilfældet. C.
udførte derefter 1907-09 en Ekspedition til
Polarhavet over Grønland og de Vest derfor
liggende arktiske Øer og berettede ved
Hjemkomsten, at han 1908 sammen med to Eskimoer
havde foretaget en Slæderejse over Ishavet, paa
hvilken de havde naaet Nordpolen. C. blev
derfor ved Ankomsten til Kbhvn modtaget med
Begejstring; men Peary, der 1909 havde naaet
Nordpolen, hjemkom faa Dage efter og bestred
paa det bestemteste, at C. havde været der. Til
Bedømmelse af Spørgsmaalet overleverede C.
Bejseberetning og Notebøger til Kbhvn’s Univ.,
der i Henhold til en af en sagkyndig
Kommission afgiven Erklæring udtalte 21. Decbr 1909,
»at det Materiale, som saaledes er tilstillet
Universitetet, ikke indeholder Observationer ell.
Oplysninger, der kunne tjene til Bevis for, at
Dr. Cook paa sin sidste Polarfærd har naaet
Nordpolen«.
G. F. H.

Cook [kuk], James, eng.
Opdagelsesrejsende, f. 27. Oktbr 1728 i Yorkshire, d. 14. Febr
1779. C. var først i Købmandslære, hvorfra han
dog snart løb bort for at gaa til Søs. I syv Aar
tjente han paa et Kulskib, men gik 1755 i kgl.
Tjeneste. Han deltog som Underløjtnant i
den nordamerikanske Krig, efter hvis
Slutning han var beskæftiget med
Kortlægning af St Lawrence-Bugten og
Kysterne af Newfoundland. Hans Arbejder
her var saa gode, at Lord Hawke 1768
udnævnte ham til Chef for det Skib, der skulde
overføre en Astronom til Tahiti for der at
iagttage en Venuspassage. Som Astronom medfulgte
Green, som Naturforsker en rig Grundejer fra
Lincolnshire, Joseph Banks, der som
Medhjælper havde antaget Svenskeren Solander. 26. Aug.
1768 gik C. paa »Endeavour« ud fra Plymouth
og kom rundt om Kap Horn, 12. Apr. 1769 til
Tahiti, hvor Venusgennemgangen blev iagttaget
3. Juni i godt Vejr. Efter at have undersøgt og
bestemt de omliggende Øer, som han gav
Navnet Selskabsøerne, tiltraadte C. sin store
Opdagelsesrejse. Han styrede straks imod Syd,
opdagede Rurutu, den første Ø i det lille Tubuai
Archipel, og standsede ikke, før han havde naaet
40° 22’ s. Br. uden at se Land. Han satte
derefter Kursen mod Nordvest efter Ny Zeeland
som Abel Tasman 127 Aar tidligere havde set,
men som ikke var blevet besøgt i Mellemtiden,
og da der 6. Oktbr blev raabt »Land«, kom alle
i den største Spænding, fordi man troede nu
endelig at have truffet »det ubekendte
Australland«. Det var Østkysten af Nordøen, man havde
set, derfra omsejlede C. denne Ø og

illustration placeholder
J. Cook.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free