Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cooper, James Fenimore, amer. Romanforfatter (1785-1851) - Cooper, Peter, amer. Industridrivende og Filantrop,(1791-1883) - Cooper , Thomas Sidney, eng. Dyrmaler, (1803-1902) - Cooper-Bjergene, en sandsynligvis vulkansk Bjergkæde i Kejser Vilhelm's Land i det nordøstlige Ny-Guinea. - Coorg (Kurg, indisk Kodagu), britisk Prov. i det sydvestlige Forindien paa Skraaningerne af de vestlige Ghats - Coornhert, Dirck Volchertsen, holl. Forf. og Frihedsmand, (1522-1590) - Coorongit, en Slags mineralsk Kautsjuk fra Coorong Distrikt i Sydaustralien. - Copaiba Mill. (Copaifera L.), Slægt af Cæsalpiniaceerne, Træer med ligefinnede Blade - Copaifera, se Copaiba. - Copán, Indianerlandsby i Republikken Honduras i Mellemamerika, ligger 38 km SV. f. Santa Rosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Ungdommen af Franz Hoffmann m. fl. Af
hans andre Arbejder kan endnu nævnes hans
History of the American Navy (1839). (Litt.:
W. C. Bryant, Memorial Discourse [1852]; R.
B. Coffin, The Home of C. [1872]; Th.
Rainsford Lounsbury, J. F. C. [1882]).
(C. K.). I. O.
Cooper [’ku.pə], Peter, amer.
Industridrivende og Filantrop, f. 12. Febr 1791 i New
York, d. 4. Apr. 1883 smst., opvoksede uden
Undervisning i stor Armod, hjalp Faderen med
Hattemageri, Bryggeri og Murstensfabrikation,
arbejdede senere i andre Industrier og
paabegyndte selv forskellige Fabriksvirksomheder;
c. 1828 byggede han Canton Jernværket i
Baltimore, Maryland, der skabte hans Formue. 1836
anlagde han et Valseværk og Traadtrækkeri i
New York og anvendte her for første Gang
Anthracitkul ved Pudlingen. 1845 flyttede han
det til Trenton (New Jersey), hvor han, som
den første i Amerika, valsede Jernbjælker (1854)
og fremstillede Bessemerstaal (1856). For sine
Fortjenester af Jernindustrien fik han 1879
Bessemer’s Guldmedaille fra det eng. Iron and Steel
Institute. Han var meget virksom for Lægningen
af det første, transatlantiske Kabel og blev
Præsident for North American Telegraph
Company, der beherskede over Halvdelen af
Linierne i U. S. A. Hans Foretagender gjorde ham
rig, og han stillede sig som Opgave at forbedre
de arbejdende Klasser ved at opdrage og
uddanne dem. Han skænkede derfor 800000
Dollars til C. Institute i New York, en Art
Univ., der giver fri (til Dels 4-aarig)
Undervisning navnlig i de tekn. Videnskaber (al Slags
Ingeniørvidenskab, Kemi, Elektroteknik, Steno-
og Telegrafi, Maskinskrivning m. m.). C. blev
1876 af National Independent Party opstillet
som Kandidat til Præsidentværdigheden, men
fik kun 1 % af Stemmerne.
E. Su.
Cooper [’ku.pə], Thomas Sidney, eng.
Dyrmaler, f. 26. Septbr 1803 i Canterbury, d. i
Vernon Holme 7. Febr 1902. Opvokset under
trange Kaar maatte han kæmpe sig frem som
Haandværker, Teatermaler, Tegnelærer,
uddannende sig mest paa egen Haand, og kom 1827
ned til Belgien, hvor han under Verbockhoven
studerede Dyrmaleriet. Ved den belg.
Revolutions Udbrud drog han 1830 tilbage til
England og udstillede første Gang 1833 paa
Akademiet, som han 1867 blev Medlem af. Hans
Arbejder, der nu ses i mange engelske Museer,
udmærker sig ved dygtig Tegning og
Karakterisering af Dyrene (særlig Faarene); men
under en mægtig Produktion forfaldt efterhaanden
hans Kunst til Rutinemaleri. Han har bl. a.
skrevet Drawing book of animals and rustic
groups (1853), Beauties of poetry and art (1865,
med Illustrationer af ham selv) og Selvbiografien
My life (2 Bd, 1890).
A. Hk.
Cooper-Bjergene [’ku.pə-], en sandsynligvis
vulkansk Bjergkæde i Kejser Vilhelm’s Land i
det nordøstlige Ny-Guinea.
M. V.
Coorg [ku.əg] (Kurg, indisk Kodagu),
britisk Prov. i det sydvestlige Forindien paa
Skraaningerne af de vestlige Ghats, 4097 km2
med (1911) 174976 Indb., som taler det
dravidiske Kodagu-Sprog, var til 1837 et selvstændigt
Rige, er et bjergrigt Land (med Højder paa
indtil 1746 m), der for en stor Del er dækket
af tætte Skove, Tilflugtssteder for Tigre og
Pantere. Beboerne lever i Landsbyer, der
ligger spredte rundt om i Dalene. Af egl. Byer
findes kun to. Hovedstad er Merkara.
Hovednæringsvej er Kaffedyrkning, der sysselsætter
2/5 af Beboerne.
M. V.
Coornhert [’ko.rnhært], Dirck
Volchertsen, holl. Forf. og Frihedsmand, f. i
Amsterdam 1522, d. 29. Oktbr 1590. Han dyrkede først
Kobberstikkerkunsten, blev 1564 Byskriver i
Haarlem og forsvarede som saadan Frihedens
Sag. P. Gr. a. sine fri Anskuelser baade i
politisk og religiøs Henseende maatte han friste
mange Skæbnens Omvekslinger og maatte ogsaa
p. Gr. a. sin Tilslutning til Prinsen af Oranien
en Tid sidde i Fængsel. Han gjorde sig ved sine
Skr fortjent af det holl. Prosasprogs Udvikling,
hvorimod han i sine poetiske Arbejder for
meget ofrede til de retoriske Selskabers kunstlede
Stil. Som hans Hovedværk regnes: »Zedekunst
dat is wellevenskunste« (1586). (Litt.: Jan
ten Brink, »C. en zijne wellevenskunste«
[Amsterdam 1860]; Moorrees, »D. V. C. de
Libertijn« [Schoonhoven 1887]).
A. I.
Coorongit [ku.rəŋ’(g)it], en Slags mineralsk
Kautsjuk fra Coorong Distrikt i Sydaustralien.
Copaiba [portug. kupə’iwə] Mill. (Copaifera
L.), Slægt af Cæsalpiniaceerne, Træer med
ligefinnede Blade, hvis Smaablade er læderagtige og
ofte skæve; tillige er de forsynede med talrige
Kirtler (gennemskinnende Punkter). De smaa
Blomster sidder i topformede Stande og har
fire, hyppigst hvide, Bægerblade, men mangler
Krone; 8-10 Støvdragere. Bælgene er
skævtelliptiske, sammentrykte og læderagtige og har
kun eet Frø, hvis Frøstreng ofte uddannes som
Frøkappe. 16 Arter, alle amer. undtagen 4; de
vokser paa tørre og solrige Steder, og deres
Stammer kan opnaa et Omfang af over 2 m. De
fleste Arter giver Kopaivabalsam (s. d.),
især C. officinalis Jacq. (Guyana, Columbia og
Venezuela), C. guyanensis (Desf.) O. Ktze.
(Amazongebetet), C. Langsdorfii (Desf.) O. Ktze. (Rio
Janeiro og Minas Geraës) o. a. Stammerne er
saa rige paa Balsam, at de undertiden brister
med høje Knald; ved dybe Indsnit flyder den
ud og ledes over i Blikkar, der rummer 20 l,
og i Løbet af en Time fyldes indtil 1/4 af deres
Rumindhold. Balsam- ell. Harpiksgangene
maaler ofte over 2 cm i Vidde. C. bracteata Benth.
(Vestindien) giver det smukt røde
Amaranttræ.
A. M.
Copaifera, se Copaiba.
Copán [kå’pan], Indianerlandsby i
Republikken Honduras i Mellemamerika, ligger 38 km
SV. f. Santa Rosa, der er Hovedstad i Dept C.,
og var i den før-spanske Tid en« vigtig By og
Kulturcentrum, hvorom talrige Ruiner endnu
vidner. Efter den sp. Erobring blev C. 1530
ødelagt. I en Indberetning til Filip II beskrev
Palacio 1576 C.’s Ruiner; men siden blev de glemte,
og først i 19. Aarh. er de atter blevne besøgte.
Ruinerne begrænses til den ene Side af en
henved en km lang og 20-30 m høj Mur af store
Stenblokke. Paa en Strækning af fl. km langs
Floden C. findes et stort Antal monolitiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
