Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corday, Marie Anne Charlotte de C. d'Armont, (1768-1793) - Corday, Michel, fr. Romanforf., (1869- ) - Cordeiro, Joâo Ricardo, portuig. Dramatiker, (1836-1882) - Cordeiro, Luciano, portug. Forf., (1844-1900) - Cordeliers (fr.), *c: Strikkebærere, kaldtes i Frankrig Observanterne af Franciskanerordenen - Cordella (Cordelleaghi), A., se Previtali. - Cordes, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes hun at have følt sig tilovers der, og 1792
tog hun Ophold hos en kvindelig Slægtning i
Caen. Hun fulgte med Glæde Revolutionens
første Fremgang; de skønttalende doktrinære
Girondiner var hendes Helte; men de senere
blodige Voldsgerninger i Paris syntes hende en
Vanhelligelse af Friheden, og uden Livserfaring
og politisk Indsigt som hun var, tilskrev hun
dem enkelte ondsindede Personer, særlig Marat
med hans ophidsende Blad. Da nu adskillige
girondistiske Deputerede paa Flugt fra Paris
kom til Caen, og hun indsaa, at det ikke vilde
lykkes dem at rejse Landet mod Hovedstadens
Magthavere, besluttede hun, selv at frelse
Frankrig ved en Daad, 9. Juli 1793 forlod hun Caen
uden at indvie nogen i sine Planer, kom til
Paris og søgte Foretræde hos Marat, der var
farlig syg og i øvrigt ingenlunde havde den
Indflydelse, hun troede. 13. Juli om Aftenen fik
hun Adgang til ham, og medens han sad i sit
Badekar og læste en Skrivelse, hun havde
overrakt ham, dræbte hun ham med et Knivstød.
Hans Omgivelser løb til og slog hende til
Jorden, og hun truedes af en rasende Folkehob,
før hun førtes til Fængslet. Hun optraadte med
største Ro og Værdighed baade under
Processen for Revolutionstribunalet, og da hun
guillotineredes. Hun havde gjort Rede for Grundene
til sin Gerning og de store Følger, hun haabede
af den, i en »Henvendelse til lov- og
fredelskende Franskmænd« og et Brev til Girondinen
Barbaroux; hun ventede »at nyde Hvilen i Elyseum
sammen med Brutus o. a. af Oldtidens
Mennesker«. (Litt.: Vatel, Ch. C. et les Girondins
I-III [Paris 1864-72]; Defrance, Ch. C. et
la mort de Marat [Paris 1909]).
P. L. M.
Corday [kår’dæ], Michel, fr. Romanforf.,
f. i Paris 12. Septbr 1869. C. gennemgik
polyteknisk Skole og blev Artilleriløjtnant, men tog
1897 Afsked for alene at dyrke Litteraturen. Har
gjort Lykke med fine og indtagende Skildringer
af Soldaterlivet: Scènes de la vie d’officier -
Femmes d’officiers - Intérieurs d’officiers (1894),
Cæurs de Soldats (1897), Mon lieutenant (1900)
o. fl. I andre Romaner har han behandlet
moderne psykologiske og sociale Problemer, ofte
af alvorlig og dristig Karakter: Mariés jeunes
(1896), Confessions d’un enfant du siège (1897),
Venus, ou les deux risques (1901, ill. Udg. 1909),
Les embrasés (1902), Sésame, ou la maternité
consentie (1903), Les frères Jolidan (1904), Les
demi-fous (1905), La mémoire du cæur (1906),
Le mariage de demain (1908), Les révélées (1909)
o. fl.
S. Ms.
Cordeiro [kur’dairu], João Ricardo,
portug. Dramatiker, f. 5. Marts 1836 i Lissabon,
d. 12. Febr 1882. Som Embedsmand ved
Fattigforsørgelsen (Sekretær i O Conselho de
Beneficencia) forfattede han 1863-77 en Rk.
fortjenstfulde Indberetninger; fra 1877 havde han en
Ansættelse i et af Ministerierne, efter tidligere
ogsaa at have været Lærer ved Militærskolen;
for øvrigt sysselsatte han sig med journalistisk
Virksomhed. Han har skrevet et Antal gode
Skuespil, saaledes Amor e arte (1860), A
sociedade elegante (1862), Entre o jantar e o baile
(1868), A familia (1869) og Os paraizos
conjugaes (opført og prisbelønnet 1879).
Desuden skyldes ham nogle Oversættelser af
franske Stykker.
(E. G.). Chr. H.
Cordeiro [kur’dairu], Luciano, portug.
Forf., f. 21. Juli 1844 i Mirandella (i Prov. Traz
os Montes), d. 24. Decbr 1900. Først var han i
Marinen, derpaa virkede ham som Journalist i
politisk og litterær-kritisk Retning, især som
Medlem af Redaktionen af A Revolução de
Septembro fra 1869. Siden beklædte han forsk.
Embeder, fra 1882 i O Ministerio do Reino; han har
haft Sæde i mange Kommissioner o. l., og 1882
-84 var han Deputeret. C., der var en meget
anset og indflydelsesrig Mand i sit Fædreland,
var 1875 med at stifte det geografiske Selskab i
Lissabon og var en Tid dettes Sekretær. Han
har skrevet meget: kritiske Essays,
Rejseskildringer og geogr. Afh., politiske Brochurer, hist.
Studier og økonomiske og pædagogiske Skr.
Deriblandt Soror Marianna, a freira portugueza, om
Marianna Alcoforado, Forfatterinden af de
»portugisiske Breve« (1889, 2. Udg. 1891) Serões
Manuelinos, af historisk Indhold (2 Bd, det ene
1891 med Titlen A Senhora Duqueza, det andet
1892 med Titlen A segunda Duqueza), Livro de
critica (1869), Segundo livro de critica, Dos
bancos portuguezes, Viagens (2 Bd, 1874-75), A
sciencia dos Pequeninos, carteira de um pae, af
moralsk-hygiejnisk Indhold; og af geografiske
Arbejder: De la part prise par les Portugals
dans la découverte de l’Amérique (1875),
L’Hydrographie africaine au 16. siècle (1878),
Memorias do ultramar (1881), A questão do Zaire
(1883) med en Rk. andre Pjecer vedk. Portugals
Magtstilling i Afrika.
(E. G.). Chr. H.
Cordeliers [kårdö’lie] (fr.), ɔ: Strikkebærere,
kaldtes i Frankrig Observanterne af
Franciskanerordenen (fratres minores regularis
observantiæ), fordi deres brune Kutte fastholdtes om
Livet ved en Strikke. I Paris havde de deres
Kloster i Gaden de l’École de Médicine; i dette
Kvarter, »District des C.« boede i de første
Revolutionsaar Danton og hans Venner
Desmoulins, Legendre o. fl., og den lokale Klub, hvori
de spillede Hovedrollen, kaldtes alm.
Cordelier-Klubben og havde en Tid til Huse i det
nedlagte Kloster. Den blev snart et Brændpunkt
for Paris-Revolutionen; den søgtes af bredere
Lag end Jakobiner-Klubben, og dens Møder var
uroligere og mindre højtidelige; vi kan da ikke
følge dens Historie saa nøje og ved næppe ret,
hvorledes den flyttede om. I Kampen mod
Kongedømmet var den et ypperligt Redskab for
Danton; men efter 10. Aug. 1792 trak han sig
ud af den. Marat var dens fejrede Helt, levende
og død, og den blev væsentlig Tumleplads for
Hébert og hans Venner, der nu anklagede deres
tidligere Ledere og til sidst paatænkte en ny
Almueopstand, rettet mod dem og Jakobinerne.
Da Hebertisterne blev arresterede og
henrettede, knækkedes Klubben ganske. (Litt.: A.
Schmidt, »Pariser Zustände während der
Revolution« [Bd I, Jena 1874]; Mathiez, Le
Club des C. pendant la crise de Varennes
[Paris 1910]).
P. L. M.
Cordella (Cordelleaghi), A., se
Previtali.
Cordes [kård], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Tarn, Arrond. Gaillac, 279 m o. H. paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
