- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corelli, Marie, eng. Romanforfatterinde (1864- ) - Coremans, Edvard, belgisk Politiker, (1835- ) - Corentyne ell. Corentijn, 725 km lang Grænseflod mellem eng. og holl. Guyana - Corenzio, Belisario, gr.-ital. Maler, (1560-e. 1640) - Coreopsis (Calliopsis Rchb.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - Coresi en rum. Munk, der i sidste Halvdel af 16. Aarh. levede i Kronstadt i Siebenbürgen - Corfe Castle, By i Sydengland, Dorsetshire, midt paa Halvøen Purbeck - Corfinium, i Oldtiden Pelignernes Hovedstad i Samnium ved Floden Aternus - Cori, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger smukt paa en Udløber af Lepiner-Bjergene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den anden Side Bukkene: vilde, udsvævende,
hykleriske; hertil svarer en Stil, der væsentlig
anvender Sprogets stærkeste Ord og hyppigt gør
et ret hysterisk Indtryk. Til Dansk er oversat:
»Hævn« og »Satans Sorger«.
I. O.

Coremans [’ko.rəmans], Edvard, belgisk
Politiker, f. 1835 i Antwerpen, var først Lærer
ved Handelsskolen i sin Fødeby, men blev 1863
Sagfører og var siden den ypperste Forkæmper
for den flamske Bevægelse. Han var den første
Sagfører, som holdt flamske Taler for
Domstolene; udvirkede som Medlem af Provinsraadet
(1864) og Byraadet (1865), at Flamsk blev
Forretningssprog, og som Medlem af
Repræsentantkamret siden 1868 havde han væsentlig Del i
de forsk. Love, hvorved det flamske Sprogs
Ligeberettigelse med det fr. for Domstolene og
i Forvaltningen efterhaanden sikredes. C. holdt
ogsaa 1884 den første Tale paa Flamsk i
Kamret.
E. E.

Corentyne [holl. korən’ta^in, eng. kou’rin’ta^in]
ell. Corentijn, 725 km lang Grænseflod
mellem eng. og holl. Guyana, udispringer paa
Couroucouri-Bjergene og danner i det Indre fl.
prægtige Vandfald, saaledes Frederik Vilhelm
IV’s Vandfald og Wonotobo-Faldene; dens nedre
Løb er sejlbart paa en Strækning af 275 km.
C. udmunder i en med Øer og Banker oversaaet
Æstuarie og er derfor ikke tilgængelig fra
Havet for Skibe med et Dybtgaaende af over 3 m.
M. V.

Corenzio [ko’rentsio], Belisario, gr.-ital.
Maler, f. 1560 i Achaia (?), d. efter 1640 i
Neapel. Han har maaske, efter Stilsproget at
dømme, studeret under Tintoretto i Venedig;
i Neapel udførte han mange Arbejder i Olie og
Fresko for Kirker og Paladser og satte sit Præg
paa den monumentale Dekorationsstil. Han
skildres (men Kilderne er plumrede) som en
intrigant og hensynsløs Karakter, en Røvernatur,
der altid havde Dolk og Gift parat; hans
Lidenskabelighed gik særlig ud over Kunstfæller, saa
at Malerrivaler som Guido Reni maatte
fortrække fra Byen; Beretningen om, at han af
Misundelse har ryddet sin egen Elev Roderigo
og Maleren Domenichino af Vejen ved Gift, er
dog i alt Fald for sidstnævntes Vedk. urigtig.
Hans Kunst er som han selv præget af
Lidenskab; hans kække, raske Haand har malet
fantasifulde Billeder i et Foredragstempo, der
sjælden giver sig Tid til at gaa i Enkeltheder.
Et Hovedværk, den store og smukke Freske
»Den vidunderlige Bespisning« (i San Severino
og Sosio’s Refektorium i Neapel), skal han have
gjort færdig i 40 Dage.
A. Hk.

Coreopsis (Calliopsis Rchb.), Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige
Urter ell. Halvbuske med modsatte ell. spredte
og helrandede ell. fjerdelte Blade og temmelig
store Kurve. 70 Arter i Amerika og tropisk
Afrika. C. tinctoria Nutt. (Calliopsis bicolor
Rchb.) bliver 70-80 cm høj, er meget
blomsterrig og har mørkegule, ved Grunden fløjlsagtig
purpurfarvede Straalekroner og purpurfarvede
Skivekroner. Varieteten C. t. nana er lav og
egner sig til Indfatning, C. t. purpurea har
mørkpurpurfarvede Straalekroner, og C. t.
marmorata
har purpurfarvede, med gult
marmorerede Straalekroner. C. Drummondii Torr. &
Gray har store Blomster, henimod 4 cm i
Gennemsnit, Straalekronerne er femtandede i
Spidsen, mørkegule med en lille brun Plet ved
Grunden. C. saas i Marts-Apr. paa en kold
Bænk, de unge Planter prikles under Glas og
udplantes paa Blivestedet i Slutn. af Maj. De
egner sig udmærket til Afskæring.
L. H.

illustration placeholder
Coreopsis grandiflora.

Coresi [ko’resi] en rum. Munk, der i sidste
Halvdel af 16. Aarh. levede i Kronstadt i
Siebenbürgen som Bogtrykker og udgav forsk. rum.
og slaviske religiøse Skr, hvoraf en
Evangeliebog fra 1560-61 er det ældste opbevarede Tryk
paa Rumænsk.
K. S.-J.

Corfe Castle [’kå.əf-’ka.s£], By i Sydengland,
Dorsetshire, midt paa Halvøen Purbeck, har
Ruiner af en storartet Borg fra 12. Aarh.,
Stenbrud og (1911) 1406 Indb.
G. Ht.

Corfinium, i Oldtiden Pelignernes
Hovedstad i Samnium ved Floden Aternus, blev
under Forbundsfællekrigen 90 f. Kr. Midtpunktet
for Forbundsfællerne og bestemt til at være
Hovedstaden for det ny italiske Rige, hvorfor
den ogsaa blev kaldet Italica. Ved Kirken San
Pellino ved Pentima er fundet Rester af C. og
talrige Indskrifter.
Kr. E.

Cori, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger
smukt paa en Udløber af Lepiner-Bjergene (det
gl. Volskerbjerg) i en paa Vin, Tobak, Oliven-
og Frugttræer rig Egn og deles i en øvre og
en nedre By, der er adskilte fra hinanden ved
en Olivenlund. (1911) 7162 Indb. C. er
Latinernes gl. Cora og tilhører siden 1404 Byen Rom.
Af Ruiner fra Oldtiden kan fremhæves Murene,
af hvilke man skelner mellem kyklopiske, lat.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free