- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
224

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cork, Grevskab i den irske Prov. Munster - Cork Harbour, se Cork. - Corkit, d. s. s. Beudantit. - Corleone, By paa Sicilien, Prov. Palermo - Cor leonis (astron.), se Løven. - Corliss-Maskine, se Dampmaskine. - Corliss-Styring, se Dampmaskine. - Corlu, se Tschorlu. - Cormeilles, C.-en-Parisis, By i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 6 km NV. f. Argenteuil - Cormenin, Louis Marie de la Haye, Vicomte af, fr. politisk Forf., (1788-1868)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

atlantiske Ocean, 7485 km2 med (1911) 391190
Indb., hvoraf 90 % er rom.-kat. og c. 70 %
Landbefolkning. P. Gr. a. den stærke
Udvandring er Indbyggerantallet stærkt aftagende
(1841: 854000 Indb., 1891: 438432, 1901: 404611).
Kysten er for det meste stejl og klippefuld og
har talrige dybe Bugter og sikre Havne; Bantry-,
Dunmanus- og Long Island-Bai længst mod V.,
samt Havnene Kinsale, C. og Youghal mod S.
er de betydeligste. Terrainet er for største Delen
bakket og bjergfuldt, især mod NV., hvor
Boggeragh-Bjergene naar 645 m. N. f. Blackwater
er Landet temmelig fladt. Floderne
Blackwater, Lee og Bandon gennemstrømmer
C. fra V. til Ø., men er p. Gr. a. deres rivende
Løb kun sejlbare i Nærheden af Mundingen.
Klimaet er mildt og fugtigt, den aarlige
Middeltemp. er 11° og Snefaldet om Vinteren
yderst ringe; de fremherskende Vinde kommer
fra V. og SV. Mange af Kystbyerne er stærkt
besøgte af Badegæster om Sommeren. Det meste
af Arealet er frugtbart og egner sig for
Agerbrug; kun 1/6 er helt øde. Der dyrkes Havre,
Kartofler og Turnips, men det dyrkede Areal
svinder stadig ind til Fordel for Græsgangene.
Mejeridriften staar højt, og der produceres
fortrinligt Smør. Ved Kysten drives et betydeligt
Fiskeri og i Floderne fanges Laks. Det vestlige
C. var tidligere berømt for sine Kobberminer,
som nu er uden Bet. Industrien er uudviklet.
Grevskabet sender 7 Medlemmer til
Parlamentet. - Hovedstaden C., Irlands
trediestørste By, med (1911) 76632 Indb., ligger ved
Floden Lee, nær dens Munding i C.-Harbour,
og ved Great Southern & Western Jernbanen.
Den centrale Del af Byen ligger paa en lille Ø
i Lee, som ved 7 Broer er sat i Forbindelse
med de nordlige og sydlige Dele af Byen. De
vigtigste Gader har et moderne Udseende, men
mange af de mindre Gader har et forfaldent
Præg. Paa Øen ligger de fleste offentlige
Bygninger og Handelsetablissementer. Langs
Floden strækker sig smukke Kajer i en Længde af
over 6 km. Elektriske Sporveje fører ud til
Forstæderne. I den sydvestlige Del af Byen laa
den gl. Katedral, opført i 7. Aarh., som blev
ødelagt ved Belejringen 1689 og nu er erstattet
af en 1865 grundlagt protestantisk Katedral.
Den rom.-kat. Katedral ligger paa den nordlige
Bred og er opført 1808. University College,
grundet 1845 som Queens College, har siden 1908
udgjort en Del af Irlands National University,
hvis andre Grene findes i Dublin og Galway;
1912-13 havde det 32 Professorer og 429
Studenter; Biblioteket har 50000 Bd. C. er den
vigtigste Havn paa Irlands Sydkyst og driver
Handel især med Belfast og Havnen i Syd-Wales.
Der indføres aarlig for over 1 Mill. £. (især
Hvede og Majs) og udføres for c. 10000 £ (Kvæg,
Smør, Fisk). Byens Industri omfatter
Whisky-Brænderier, Bryggerier, Garverier,
Jernstøberier, Uldspinderier og Handskefabrikker. 85 %
af Befolkningen er rom.-kat. Byen udgør et eget
Grevskab (county) og styres af en Lord Mayor,
14 Oldermænd og et Byraad paa 42
Medlemmer. Til Parlamentet sender C. 2 Medlemmer.
- Danskerne plyndrede og brændte C. 821 og
1012 og grundlagde derefter Byen paa ny.
Cromwell erobrede den 1649, og Marlborough indtog
den 1689. - C. Harbour, en af de sikreste
Havne paa Irlands Sydkyst, er stærkt befæstet
og en af Hovedstationerne for den eng. Flaade.
Paa Great Island ligger Queenstown, paa
Spike Island et befæstet Tugthus, paa Rocky
Island et Krudtmagasin, paa Hawlbowline
Island et Flaadearsenal. Indsejlingen forsvares
af Forterne Camden og Carlisle. (Litt.:
Cusack, History of the City and County C.
[Dublin 1875]).
G. Ht.

Cork Harbour [’kå.ək-’ha.əbə], se Cork.

Corkit, d. s. s. Beudantit.

Corleone [kårlæ’ånæ], By paa Sicilien, Prov.
Palermo, ligger paa Skraaningen af en Høj
mellem Belices Kildearme, har en rigt udstyret
Sognekirke og Ruiner af to Kasteller. (1911)
16139 Indb. I Nærheden, paa Monte de’ Cavalli,
ligger Resjter af det gl. Schera.
(C. A.). H. P. S.

Cor leonis [kår-] (astron.), se Løven.

Corliss-Maskine, se Dampmaskine.

Corliss-Styring, se Dampmaskine.

Corlu [’t∫orlu], se Tschorlu.

Cormeilles [kår’mæ.j], C.-en-Parisis,
By i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise,
6 km NV. f. Argenteuil, 169 m o. H. paa en Høj
paa højre Bred af Seine, ligger ved Vestbanen,
har et Fort og fl. Batterier af Paris’ ydre
Fæstningslinie og c. 2500 Indb.
G. Ht.

Cormenin [kårmö’næ], Louis Marie de la
Haye
, Vicomte af, fr. politisk Forf., f. 6. Jan.
1788, d. 6. Maj 1868, af en gl Retsadel-Slægt
(havde Hertugen af Penthièvre og Prinsessen af
Lamballe til Faddere). Han blev 1810 ansat i
Statsraadet og 1814 Maître des requêtes i dets
Afdeling for Kompetencespørgsmaal, hans
senere jur. Specialitet. Han sluttede sig 1815 til
Bourbon’erne og beholdt sit Embede, blev 1818
Baron og 1826 Vicomte. 1818-19 udgav C. tvende
Smaaskrifter om Statsraadets Stilling og
Embedsmændenes Ansvarlighed og 1822 sit
Hovedværk Droit administratif, som i udvidet
Skikkelse udkom i 5. Udg. (2 Bd, 1840) og endnu
nyder Anseelse. 1828 valgtes C. til
Deputeretkamret, sluttede sig straks til Oppositionen og
udtalte sig særlig mod Pairsværdighedens
Arvelighed. Men efter Julirevolutionen opgav han
baade sit Embede og sit Sæde i Kamret, fordi
han »ikke af Folket havde faaet noget Hverv til
at give det en Konge og en Forfatning«; og
efter at være genvalgt 1831 var han indtil 1846
en ubetinget Modstander af det ny
Kongedømme. Han var maaske den, der har skadet Kong
Ludvig Filip mest ved sine talrige Flyveskrifter,
og mere end een Gang tvang han derved
Regeringen til at bøje sig for hans Villie. Han
begyndte Kampen 1831 ved sine tre »Breve om
Civillisten«, som i 10 Aar fik 25 Opl., og som
nødte Kongen til at nedstemme sit Krav fra 18
til 12 Mill. frc. Senere skrev han under Navnet
»Timon«, og Flyveskriftet om de ny Apanager
1838 og hans Brev til Hertugen af Nemours om
den paatænkte Dotation 1840 havde lgn.
Virkninger, idet han skaanselløs og med bidende
Vittighed fremhævede det orléans’ske Hus
Rigdom og Pengegridskhed. (1845 udkom samlede
hans Pamphlets de Timon og paa ny 1870).
Under Kampen om Undervisningsfriheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free