- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cornelius, Lauritz Peter, dansk Operasanger, (1865- ) - Cornelius, Peter von, tysk Historiemaler, (1783-1867)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

<sp>Lauritz Peter">
Cornelius, Lauritz Peter, dansk
Operasanger, f. paa Leerbjerggaard ved Nivaa 4. Jan.
1865, lærte opr. Mejerifaget og var derefter
ansat som Køkkenmester hos à Porta, men da
man her lagde Mærke til hans ypperlige
Stemmemidler, lod han disse uddanne hos Nyrop og
L. Rosenfeld og debuterede 22. Maj 1892 paa
det kgl. Teater som Toreadoren i »Carmen«.
Foreløbig var det udprægede Barytonpartier -
Valentin i »Faust«, Don Juan, Jago, Amonasro,
Sverkel - der faldt i hans Lod, men da det
viste sig, at Stemmen, efter yderligere at være
uddannet hos Devillier i Paris, havde udviklet
sig til en udpræget og klangskøn Tenor, maatte
hans Repertoire forme sig derefter - Achilles
i »Ifigenia i Aulis«, Severus i »Norma«, Kong
Erik i »Drot og Marsk«, Samson, Pedro i
»Dalen«. - Det blev dog navnlig de store
Tenorpartier hos Wagner - Lohengrin, Walther,
Siegmund, Siegfried og Tristan - der skabte
ham hans fremragende Stilling baade hjemme
og i Udlandet. 1906 sang han Siegmund i
Bayreuth, 1907 Lohengrin og Siegmund (paa Tysk)
paa Covent Garden i London, og 1908 smst.
Siegmund og Siegfried paa Engelsk - som den
første, der førte disse Partier frem i det eng.
Sprog. 1907 udnævntes C. til kgl.
Kammersanger.
S. L.

Cornelius, Peter von, tysk Historiemaler,
f. 23. Septbr 1783 i Düsseldorf, d. 6. Marts 1867
i Berlin. Gennem sin Fader, Maleren Aloys C.,
Galeriinspektør i Düsseldorf, blev hans
Kunstinteresse tidlig vakt. Da hans Fader døde
allerede 1799, kæmpede han sig frem paa
egen Haand, sikker paa sit Kald. Medens
Düsseldorfs Akademidirektør v. Langer,
hvis Malerskole C. skulde besejre, frakendte ham
kunstnerisk Talent, fandt han kraftig Støtte og Opmuntring
hos Universitetsprofessor Wallraff fra Köln. Det
var først ved sine 12 Tegninger til Goethe’s
»Faust«, at han vandt Kunstnernavn. Han var
her, som senere i Niebelungen-Tegningerne,
gaaet tilbage til en national, middelalderlig
Idékreds og havde ved Tilslutning til gammeltyske
Mestre brudt med den herskende Kunstsmag. -
1811 kom han til Rom. Her sluttede han sig
nøje til Sant’ Isidoros Klosterbrødre, de
nazarenske Malere Overbeck m. fl. Han malede bl. a.
»De kloge og daarlige Jomfruer« (Mus. i
Düsseldorf), »Flugten til Ægypten,« (Schack’s Galeri)
og »Gravlæggelsen« (Thorvaldsen’s Museum).
Imidlertid er hans Navn dog særlig knyttet til
hans Deltagelse i Udsmykningen af den preuss.
Konsul Bartholdy’s Casa Zuccari paa Monte Pincio:
»Josef udtyder Drømmene« og »Josef genkendes
af Brødrene« (overført 1887 til Nationalgaleriet
i Berlin), Arbejder, i hvilke C.’s Evne for det
monumentale, det stærkt udtryksfulde, bryder
sejrrig frem. C. havde her, som hans
Kunstfæller Overbeck etc., med Held forsøgt sig i
Freskoteknikken, der paa den Tid var gaaet saa godt
som ganske i Glemme. Om end C. stod
Nazarenernes Kunst meget nær, var han dog en for
selvstændig Natur, en for klar Tænker til at gaa
ganske i deres Fodspor; han havde lært for
meget af Goethe til at gaa hedensk Mytologi
ligegyldig forbi, han var et for kraftigt Naturel
til at kunne blive staaende ved den
førrafaeliske Kunsts religiøse Typer og blev mægtig,
overmægtig, greben af Michelangelo’s Storhed, og
han var for initiativrig til i Længden at kunne
tilfredsstilles ved et indadvendt Kunstnerliv
fjernt fra Verden. Da han derfor 1819, endnu
optaget af Kartoner til Marchese Massimi’s
Villa, fik Tilbud om en ærefuld Ansættelse i
Tyskland, saa han heri en højere Kaldelse.
Udførelsen af Billederne til Massimi blev overladt
andre, og 1819 rejste han til Tyskland, hvor han
var blevet udnævnt til Direktør for Akademiet
i Düsseldorf, medens han samtidig fik Bestilling
paa store Freskoarbejder til Münchens Glyptotek.
C. delte nu sin Tilværelse mellem Düsseldorf og
München (hvor han arbejdede i
Sommermaanederne), dog saaledes, at hans Hjerte var i
München, hvor han i den kunstelskende Kronprins
Ludvig havde en varm Beundrer. Da Ludvig
1825 blev Konge, og Akademidirektørpladsen ved
Langer’s Død blev ledig i München, opgav C.
sin Virksomhed i Düsseldorf. I München kunde
C. faa sin Lyst tilfredsstillet for det
monumentale Freskomaleri, som han tillagde en
særlig Mission til at vække Folkets indslumrede
Kunstfølelse. Her skabte han to af sine
Hovedværker, de ved deres Tankefylde og sindrige
Gruppering imponerende Fresko-Cyklus’er: i
Glyptoteket (1820-26) og i Ludvigskirken (1830
-40). I Glyptoteket har han fremstillet de gr.
Gude- og Heltesagn, i Forhallen
Prometheussagnet, i »Gudesalen«, efter Hesiodos, en hel
Teogoni med Eros, Urguden, Naturlivets ordnende
Aand, tronende i Midtpunktet; i »Heroernes Sal«
(Ilias-Salen) Scener fra den trojanske Krig. I
Ludvigskirken maledte han ell. rettere lod male
en i Fantasirigdom og Komposition storstilet
Billedrække, der fremstiller den kristne
Trosbekendelse, med det store Dommedagsbillede
(Tegningen hertil i Berlins Mus.) paa Altervæggen,
et Arbejde, som C. for en Gangs Skyld selv
udførte. Endvidere var C. sysselsat med et tredie
omfattende Foretagende: Udsmykningen af 25
Loggier i det gl. Pinakotek (den kristne Kunsts
Historie, udført efter C.’s Skitser af Prof.
Zimmermann). Imidlertid endte C.’s Virken med en
dyb Skuffelse. C., som stedse havde hævdet
Kunstens Enhed og selv ofte gennemført den
med stort Mesterskab i sine til Arkitekturen
nøje afpassede Cyklusbilleder (og som i sin
Enhedsstræben ensidig havde hindret Oprettelsen
af selvstændige Lærestole i Genre- og
Landskabsmaleri som stridende mod den »sande«
Kunst), mødte Villier, der krydsede hans
Planer: Kong Ludvig’s fonmaaende Arkitekt Klenze

illustration placeholder
P. v. Cornelius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free