- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
229

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cornelius, Peter von, tysk Historiemaler, (1783-1867) - Cornelius, Peter, tysk Komponist, (1824-1874) - Cornelius Nepos, rom. Historieskriver, (c. 100-32 f. Kr.) - Cornell University, se Ithaca.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lod ikke sit Arbejde indordne under C.’s
Førerskab, og selve Kongens Interesse for C. med
dennes suveræne Foragt for det
teknisk-maleriske kølnedes, samtidig med at hans
Herskerluner satte C.’s Selvfølelse paa haard Prøve. C.
forlod derfor München og modtog 1841 en
Kaldelse fra Kong Fr. Vilhelm IV i Berlin. - I
Berlin blev han optaget - foruden af Arbejder som
Tegninger til Tasso og sit eneste større
Oliemaleri »Christus i de Dødes Rige« (Berlins
Nationalgaleri), der stillede hans koloristiske
Skrøbeligheder blot - af Udsmykningen af Campo
santo for den kgl. Familie. Dette Værk, som
med Hovedtemaet »Syndens Sold er Døden«
skulde give en hel divina commedia, arbejdede
han paa lige til sin Død. De omfattende, stort
tænkte og stort anlagte Kartoner i Berlins
Nationalgaleri viser os dette C.’s ikke fuldførte
Hovedværk. - Paa sine ældre Dage maatte C.
allerede se sin Kunst overfløjet, og Tiden gled
hurtig bort fra hans Retning. Den Epoke, hans
Værker gjorde, var ikke blot betinget af hans
mægtige Personlighed, men ogsaa af den
herskende, spekulativt filosofiske Tendens, der
forlangte først og fremmest Tankeindhold i
Kunstens Værker. C.’s Kunst var Tankemaleri, hans
Billeder smaa filos. Afh., der først ret kan
værdsættes i deres dybsindige
Sammenføjninger til en grandios, himmelstræbende
Tankebygning; hans Figurer virker ofte som
Tankehylstre, af hvilke Ideen presses ud gennem
outrerede Lader, stærkt patetisk Minespil og
stereotypt virkende Gebærder; i hans Skikkelser og
Kompositioner, der kan udmærke sig ved en
grandios, alvorlig-tung Patos, træffer man atter
og atter Rafael’s og særlig Michelangelo’s Typer
gengivne i plastiske Attituder, hvis Konturers
Fasthed ikke altid staar i ret Forhold til
Tegningens Korrekthed. Denne dybsindige Kunst,
der aldrig virker umiddelbart, men gennem
Refleksion, mangler al Farveglæde. C.’s Foragt for
det materielt maleriske og det tekniske træder
betegnende frem i det Svar, han skal have givet,
da man foreholdt ham, at en gr. Helt paa en
af hans Kartoner havde seks Fingre: »Selv om
han saa havde syv, vilde dette ikke skade
Billedets Idé«! Selv befattede han sig kun sjælden
med den maleriske Udførelse af sine
Kompositioner; dette underordnede Arbejde lod han sine
mange Elever om. Naar C. af tysk
Nationalbegejstring til Tider er stillet jævnsides med
selve Dürer, som han lærte saa meget af, har
man stillet C.’s lærde andenhaands Kunst op
paa et urimeligt højt Stade. Imidlertid, hans
kunsthistoriske Bet. er uomtvistelig stor; hans
kunstneriske Syn, vrangt ell. ret, har sat Skel i
tysk Kunsts Udvikling; uden nogen som helst
Gaaen-paa-Akkord med Tidens Kunstsmag
styrede C. imod en ideal monumental Kunst, hvor
der er højt til Himmels og Rum for Tankens og
Fantasiens Flugt. - Et Bronzemonument (af
Donndorf) oprejstes for ham 1879 i Düsseldorf,
én Marmorstatue (af Calandrelli) 1881 i Berlins
Mus. (Litt.: E. Förster, »P. v. C., ein
Gedenkbuch« [2 Bd, Berlin 1874]; Riegel, »C.,
der Meister deutscher Malerei« [Hannover, 2.
Udg. 1870]; Samme, »P. C., Festschrift«
[Berlin 1883]; Koch, »C.« [1905]; Eckert, »C.«
[Knackfuss 1906]).
A. Hk.

Cornelius, Peter, tysk Komponist, ovenn.’s
Brodersøn, f. 24. Decbr 1824 i Mainz, d. smst.
26. Oktbr 1874. Han studerede i Berlin under
Dehn og gik derpaa til Weimar, hvor Liszt tog
sig af ham. Det fortrolige Samliv med denne
Mester paavirkede C.’s bevægelige og higende
Aand, og han blev en ivrig Forkæmper for den
»nytyske« Skole; foruden Artikler i forsk.
Musikblade skrev C. nu talrige Sange til Dels til
Tekster, digtede af ham selv. Til sin Opera »Der
Barbier von Bagdad« havde C. ogsaa selv
skrevet Teksten, hvilket viser den Indflydelse, Rich.
Wagner’s Kunstanskuelser har haft paa C.
Operaen opførtes i Weimar (1858) men uden
Held, til Dels p. Gr. a. Intriger mod Liszt, der
herefter opgav sin Stilling som Kapelmester i
nævnte By. Fra 1865 fulgte C. Wagner til
München, hvor han fik Ansættelse ved den kgl.
Musikskole. Her fuldførte han Operaen »Cid«,
der opførtes i Weimar, men uden synderlig
mere Held end sin Forgænger; en tredie Opera,
»Gunlöd«, forblev ufuldendt. C., der i øvrigt
har komponeret forsk. Vokalværker, større
Korværker, Cyklus’en »Brautlieder« m. m., har efter
sin Død faaet Oprejsning for den Miskendelse,
som han i levende Live, til Dels af
Partiaarsager, havde været Genstand for. Hans Operaer,
særlig »Der Barbier von Bagdad«, er opførte
paa mange tyske Scener og paa enkelte andre
Operascener, f. Eks. i Kbhvn, og hans
fremragende Begavelse, er blevet anerkendt ogsaa
ud over hans Hjemland, idet særlig hans Sange
har fundet Udbredelse. C.’s samlede Værker
udgaves i 5 Bd af M. Hasse (Breitkopf & Härtl).
Biografier af C. skrev Sandberger,
Kretzschmar, Max Hasse og Edgar Istel
(Reclam).
W. B.

Cornelius Nepos, rom. Historieskriver, f.
c. 100 f. Kr. i Øvreitalien, d. efter 32. Om hans Liv
vides kun, at han var en nær Ven af Atticus og
gennem ham ogsaa knyttet til Cicero; hans
Landsmand Catul har dediceret ham sin
Digtsamling. Som ung Mand skrev han et Omrids af
Verdenshistorien, Chronica, i tre Bøger;
endvidere Exempla i 5 Bøger (»store og gode
Handlinger«); udførlige Biografier af Cato og Cicero
o. a. Af alt dette er intet bevaret; derimod af
hans Hovedværk, De viris illustribus (om
berømte Mænd, mindlst 16 Bøger) den ene Bog De
excellentibus ducibus exterarum gentium
(om
store Feltherrer af fremmede Nationer) samt af
Bogen De Latinis historicis de to Biografier af
Cato den Ældre og Atticus. C. N. er som
Historiker tarvelig; hans Biografier, især af de
gr. Feltherrer, indeholder talrige Flygtigheder
og Fejl og røber paa intet Punkt en betydelig
Opfattelse. Mere tiltalende er hans
Levnedsbeskrivelse af Atticus, ligesom den ogsaa har langt
større hist. Værd. Udg. af Nipperdey (med
Kommentarer, Leipz. 1849, paa ny ved Lupus,
Berlin 1879). Kritisk af Halm (Leipzig 1871).
Oversat paa Dansk bl. a. af C. F. Gerdsen
(1819).
A. B. D.

Cornell University [’kå.ənə£-juni’və.siti], se
Ithaca.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free