Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corrigenda (af lat. corrigere, rette, forbedre), Fortegnelse over Tryk- og Skrivefejl. - corriger la fortune (fr.), hjælpe paa Lykken *c: spille falsk. - Corriglola, se Skorem. - Corroborantia, styrkende Lægemidler. - Corrodéntia, Underafdeling af Hjelmkæbernes Orden, indbefattende Boglus, Embiidæ og Termitter (se Boglus og Termitter). - corrodere (lat.), gnave, ætse, ødelægge ved gradvis Tilintetgørelse fra Randen indefter - Corrodi, - 1) Salomon, schweizisk-italiensk Maler, (1810-1892) - 2) Sønnen Hermann, (1844-1905) - 3) H. C.'s Broder, Arnold (1846-74) - Corrodi, August, schweizisk-tysk Forf. (1826-85) - Corry, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 296 km VNV. f. Harrisburg - Corsaren, det første danske Vittighedsblad af Bet., startedes af M. A. Goldschmidt Efteraaret 1840 - Corsham, C. Regis, Landsby i England, Wiltshire, ligger 62 km NV. f. Salisbury - Corsica (fr. Corse), fr. Ø i Middelhavet, N. f. Sardinien, hvorfra den skilles ved Bonifacio-Strædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Corrigenda (af lat. corrigere, rette,
forbedre), Fortegnelse over Tryk- og Skrivefejl.
corriger la fortune [kåri’зe-la-får’tyn] (fr.),
hjælpe paa Lykken ɔ: spille falsk.
Corrigiola, se Skorem.
Corroborantia, styrkende Lægemidler.
Corrodentia, Underafdeling af
Hjelmkæbernes Orden, indbefattende Boglus, Embiidæ og
Termitter (se Boglus og Termitter).
C. W.-L.
corrodere (lat.), gnave, ætse, ødelægge ved
gradvis Tilintetgørelse fra Randen indefter,
benyttes f. Eks. i Lægevidenskaben om det af en
voksende Svulst i Omgivelserne foraarsagede
Substanstab (modsat den blotte Sammentrykken,
Kompression).
Lp. M.
Corrodi, 1) Salomon, schweizisk-italiensk
Maler, f. i Zürich 1810, d. 4. Juli 1892 i Como.
I Tyveaarsalderen kom han til Italien, der blev
hans andet Hjem (Rom). Han sluttede sig i
Rom særlig til Catel og til Koch’s og
Reinhart’s klassiske Landskabskunst, men valgte
Vandfarven som malerisk Medium og opnaaede
stor Virtuositet i denne Kunstart. En hel Række
af hans Vandfarvebilleder købtes af
Dronningen af England; andre kendte Arbejder er
»Como-Søen« (for den russ. Kejser), »Villa
Madama« og den smukke Landskabssuite fra
Venedig; i Thorvaldsen’s Mus. »Udsigt fra
Palatinerbjerget«. - 2) Sønnen Hermann, f.
23. Juli 1844, d. 30. Jan. 1905 i Rom, var
ligeledes en betydelig Maler, der gerne forener
Landskabskunsten med Genrebilledet. Hans
Uddannelse er foregaaet i Rom og Paris. Han har
især vundet Anseelse ved sine Orientbilleder:
»Omar-Moskeen« (Kejser Vilhelm II) etc. I
Nationalgal. i Rom: »Napoleons-Taarn paa
Corsica«. Adskillige af hans Værker kom til
England, hvor han nød Hoffets Yndest (var Lærer
for Prinsesse Alexandra, fl. Cypern-Billeder
købtes af Kongen). - 3) H. C.’s Broder, Arnold
(1846-74), uddannet i Rom, paavirket af
Fortuny, malede Genrebilleder som »Gondolfart«
(Museet i Basel), men ogsaa Historiestykker:
»Paulus for Felix« (1870), »Titus’ Indtog i Rom«
(1871), »Catilina’s Sammensværgelse«, »Marino
Falieri« o. a. De gode Løfter, han gav ved
disse Arbejder, hindrede en tidlig Død ham
i at indfri.
A. Hk.
Corrodi, August, schweizisk-tysk Forf.
(1826-85), studerede først Teologi, forsøgte sig
derpaa som Maler og var i en Række Aar
Tegnelærer i Wintherthur. Han har skrevet
mange Noveller, episke og lyriske Digte og en
dram. Idyl »De Herr Dokter« (1872). Han har
endvidere oversat Burns’ Digte paa
Schweizertysk og udg. den litteraturhistoriske Parallel
»Robert Burns und Peter Hebel«.
C. B-s.
Corry [’kari], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 296 km VNV. f. Harrisburg, 436
m o. H. (1900) 5990 Indb. C. er Jernvejscentrum
og har betydelig Industri samt Handel med Træ
og Petroleum.
H. P. S.
Corsaren, det første danske Vittighedsblad
af Bet., startedes af M. A. Goldschmidt
Efteraaret 1840. Tidens Frihedsrørelser, over
for hvilke Regeringen vedblivende stillede sig
afvisende, havde ogsaa grebet den kun 21-aarige
Goldschmidt, og i ungdommelig Uforsagthed og
næsten paa egen Haand begyndte han hver
Fredag at udsende C., der snart blev hele Byens
Samtaleemne. Ingen Sinde før havde en saadan
Opposition vovet sig frem, saa forvoven i Tone,
saa udæskende og vittig, og C. kunde i Løbet
af kort Tid tælle over 3000 Medborgere,
Modstandere som Beundrere, som sine Abonnenter.
Selvfølgelig slog Datidens Aviscensur hyppig
ned over den Dumdristige og beslaglagde mange
Numre; der blev da »om ikke Landesorg, saa
dog Landesavn«. Uagtet Goldschmidt ikke selv
havde navngivet sig som Redaktør, men
benyttet forsk. »Straamænd«, lykkedes det til sidst
Øvrigheden at overrumple ham, og da han 1843
vendte tilbage fra Studentertoget til Upsala,
modtoges han i Malmö med det Budskab, at
Højesteret havde idømt ham 6 Gange 4 Dages
Vand og Brød, 200 Rdl.’s Mulkt og livsvarig
Censur - Eksekveringen af den første Del af
Straffen foregik imidlertid paa en meget
lemfældig Maade. C., der i Reglen udkom i 8-sidigt
Kvartformat, ofte ledsaget af satiriske Billeder
i Teksten ell. som Følgeblade, havde med
Undtagelse af en enkelt Rubrik »Charivari«, der
aabnede Bladet, ingen fast redaktionel Ramme.
Stof som Tone var meget vekslende, om end
det politiske var overvejende, og den Tradition,
der i Tidens Løb har dannet sig om C., at
dette udelukkende var et Vittighedsblad,
fortjener at korrigeres. Ofte indeholdt Bladet
alvorlig og patetisk skrevne doktrinære politiske
Artikler, der forfægtede Republikanismens
Teorier ell. forsvarede Samfundets Stifbørns Sag
mod Autoriteten o. l., hvad der dog næppe
gjorde synderligt Indtryk paa det store
Publikum, der kun morede sig over Satiren. Et
Sammenstød med S. Kierkegaard, hvem
Goldschmidt satte megen Pris paa, men som
offentlig i »Fædrelandet« havde udtalt sig i de
stærkeste Toner mod C.’s Aand og kaldt Bladet »et
offentligt Fruentimmer«, bragte først
Goldschmidt til at forsvare sit Blads Sag og til i
Ord og Tegning at latterliggøre Kierkegaard,
men lod ham snart væmmes ved disse Angreb
paa en Mand, han paa Bunden højagtede. Led
ved sin Virksomhed som anonym Redaktør for
C. opgav Goldschmidt 1846 Bladet, der efter
et Mellemstadium gik over til at blive Xylograf
Flinch’s Ejendom. Han vedblev at udgive det
til Udgangen af 1852, bistaaet af forsk. Penne,
som det vel lykkedes at bevare C.’s grovere,
men ikke dens finere Stil. (Litt.: M.
Goldschmidt, »Livserindringer og Resultater«, I
[1877]).
J. Cl.
Corsham [’kå.əsəm], C. Regis, Landsby i
England, Wiltshire, ligger 62 km NV. f.
Salisbury ved Banen fra London til Bath, (1911)
4209 Indb. C. har store Stenbrud. I Nærheden
ligger Lord Methuen’s Landsæde C. Court med
en udmærket Malerisamling og en stor Park.
G. Ht.
Corsica (fr. Corse [kårs]), fr. Ø i
Middelhavet, N. f. Sardinien, hvorfra den skilles ved
Bonifacio-Strædet, ligger mellem 41° 21’ og 43°
1’ n. Br. og mellem 8° 32’ og 9° 31’ ø. L. f. Grw.;
til Italiens nærmeste Havn Livorno er
Afstanden 84 km, medens der til den nærmeste fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
