Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corsica (fr. Corse), fr. Ø i Middelhavet, N. f. Sardinien, hvorfra den skilles ved Bonifacio-Strædet - Corsicana, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 225 km NNØ. f. Austin - Corsini, gl florentinsk Slægt, af hvis Medlemmer fl. har indtaget høje Stillinger i Toscana, Rom og Neapel. Særlig mærkes: - 1) Andrea C., Biskop af Fiesole (1302-73) - 2) Lorenzo C., som 1730 i en Alder af 78 Aar blev Pave under Navnet Clemens XII ( -1740). - 3) Neri C., Diplomat, ( -1770) - 4) Bartolomeo C., som, blev Grande af Spanien, 1737 Vicekonge >af Sicilien, ( -1752) - 5) Tommaso C. (1767-1856) - 6) Neri C., ( -1845) - 7) Andrea C. (1804-68)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningssten. Havsalt udvindes ved Kysten.
Mineralkilder findes ved Orezza o. fl. St.
Industrien er af ringe Bet. Der fabrikeres
Frugt-Konserves, Maccaroni og Cigarer og udvindes
Garvesyre af Kastaniens Blade. Bastia, Ajaccio
og Calvi er de vigtigste Havne, og Samfærdselen
fremmes ved Jernbanen fra Bastia til Ajaccio
med Sidebaner til Calvi og Ghisonaccia; 1911
fandtes 295 km Jernbane og 106 km var under
Bygning. Dog nemmes Handel og Samfærdsel
af en i det bjergfulde Land meget følelig Mangel
paa Kommunikationer. Den meste Handel
foregaar med Marseille; der indføres Korn, Kul,
Spirituosa og forsk. Industrivarer og udføres
Vin, Træ, Olivenolie, Sydfrugter, Konserves,
Bark og Garve-Ekstrakt. - C. deles i 5 Arrond.
(Ajaccio, Bastia, Calvi, Corte og Sartène). I
milit. Henseende hører C. under 15. Armékorps.
Ajaccio er Hovedstaden og Sædet for Præfekten
og Øens Biskop. C. staar under Ærkebispen af
Aix. Bastia er Sæde for Øens Overret og den
milit. Kommandant.
Historie. C.’s opr. Indb. var Ligurer.
Fokæerne anlagde her Kolonien Alalia c. 560 f.
Kr.; de blev dog snart drevne ud af Etruskerne,
der atter maatte vige for Kartagerne, som
beholdt Handelspladserne ved Kysten, indtil
Romerne erobrede Øen 238-230 f. Kr. Marius og
Sulla anlagde Kolonier paa Kysten. Øen blev af
Romerne anvendt som Forvisningssted for
politiske Forbrydere; saaledes maatte den yngre
Seneca opholde sig der 41-49 e. Kr. Under
Romerrigets Opløsning blev C. erobret af
Vandalerne (469), der beholdt Øen i 65 Aar.
Derefter kom C. under det østromerske Rige, men
led meget under gentagne Hærgninger af Goter
og Longobarder. 713 blev den endog plyndret
af Saracenerne. Efter Longobarderrigets Fald
(774) blev C. erobret af Karl den Store.
Saracenerne foretog fra 806 fl. Hærgningstog til Øen
og synes at have beholdt en Del af denne indtil
930. I 10. Aarh. var C. under fl. ital.
Lensfyrster, som hver for sig søgte at udvide deres
Landomraade; ved deres Undertrykkelse
fremkaldte de Oprør, og i Beg. af 11. Aarh. rev den
større nordlige Del af Øen sig løs og dannede
et Slags Forbundsrepublik, Terra di Commune,
bestaaende af selvstyrende Kommuner, der
sluttede sig sammen til uafhængige Distrikter, som
slod under valgte, senere arvelige Høvdinge,
caporali. 1077 erklærede Korsikanerne sig for
at være Pavens Undersaatter, og Gregor VII
gav derefter Øen i Len til Biskoppen af Pisa,
1190 gjorde Pave Urban II Biskoppen af Pisa
til suveræn Hersker over C., og herefter tog
Republikken Pisa selv Øen i Besiddelse; dens
vældige Skove leverede Tømmer til
Republikkens Flaader. Genua gjorde ogsaa Krav paa
C., og i halvandet Aarh. var C. Skueplads for
Kampe mellem Pisanierne, Genueserne og de
indfødte Høvdinge. 1347 tilbød en Forsamling af
korsikanske Stormænd Genua
Overherredømmet, imod at Øen skulde beholde sit lokale
Selvstyre. Forholdet til Genua blev dog aldrig
godt; Korsikanerne gjorde hyppig Oprør, og
Tilstanden paa Øen var lovløs. Et meget
alvorligt Oprør udbrød 1729 og blev først undertrykt
1732 ved kejserlige Troppers Hjælp; to Aar
senere udbrød et nyt Oprør, og 1735 erklærede
en Folkeforsamling i Corte Øen for at være
uafhængig. 1736 ankom til C. den tyske
Eventyrer Baron Theodor v. Neuhof, medførende
Vaaben og Forraad til Oprørerne; det
lykkedes ham at blive udraabt af Folket til Konge
af C., men inden Aaret var omme, maatte han
atter flygte fra Øen. Med Hjælp af fr. Tropper
lykkedes det Genueserne endnu en Gang at
blive Herre over Øen (1739); men saa snart
Franskmændene havde forladt C. (1740), brød
Oprøret ud paa ny og vandt især Fremgang
under Pasquale Paoli, der 1755 af
Korsikanerne blev valgt til General, og som ikke
alene havde Held i Kampen med Genueserne,
men ogsaa bekæmpede Lovløsheden, og gjorde
Terra di Commune’s demokratiske Institution
til Grundlag for en Forfatning for Øen. Endelig
opgav Genua Kampen og solgte C. til Frankrig
for 2 Mill. frc. Frankrig sendte nu en Hær til
C. og undertvang Øen efter Slaget ved
Pontenuovo (9. Maj 1769). Paoli flygtede til England.
C. beholdt under fr. Herredømme mange af sine
gl. Institutioner indtil Revolutionen, da Øen blev
inkorporeret i Frankrig som et Dept. Den fr.
Nationalforsamling hjemkaldte 1790 Paoli, som
1792 blev gjort til Guvernør paa C.; allerede det
flg. Aar traadte han dog i Opposition til
Konventet, blev erklæret fredløs, og gjorde derefter
Oprør mod Frankrig. Han fik Hjælp fra
England, som sendte et Ekspeditionskorps, og Juni
1794 gav C.’s Nationalforsamling sig ind under
den eng. Konge. 1796 sendte Bonaparte fr.
Tropper til C., som med Lethed forjog Englænderne,
og siden har Øen været i fr. Besiddelse. 1796
-1811 var C. delt i to Dept., Golo og Liamone.
(Litt.: Girolami-Cortona, Géographie
générale de la Corse [Ajaccio 1893];
Ardouin-Dumazet, Voyage en France, 14e série, La
Corse [2. Udg., Paris 1903]; Caird, The
history of C. [London 1899]).
G. Ht.
Corsicana [kåəsi’ka.na], By i U. S. A., Stat
Tejas, ligger 225 km NNØ. f. Austin, 130 m
o. H. (1910) 9750 Indb. C. er Jernvejscentrum
og en livlig Handelsby.
H. P. S.
Corsini, gl florentinsk Slægt, af hvis
Medlemmer fl. har indtaget høje Stillinger i Toscana,
Rom og Neapel. Særlig mærkes: 1) Andrea
C., Biskop af Fiesole (1302-73), som 1629 blev
kanoniseret af Pave Urban VIII. 2) Lorenzo
C., som 1730 i en Alder af 78 Aar blev Pave
under Navnet Clemens XII og døde 1740.
3) Neri C., Diplomat, Brodersøn af Clemens
XII. N. C. arbejdede i Storhertug Cosimo III’s
Tjeneste paa at faa ordnet Tronfølgen i Toscana
og døde som Kardinal 1770. 4) Bartolomeo
C., som blev Grande af Spanien, 1737 Vicekonge
af Sicilien, 1745 Premierminister i Neapel, d.
1752. 5) Tommaso C. (1767-1856), som 1801
blev Dronning Marie Louise’s Major domus, 1809
fr. Senator, senere rom. Senator. Han
understøttede Pius IX’s Reformer, men nedlagde sit
Embede ved hans Flugt. 6) Neri C., den
foreg.’s Broder, udmærkede sig i
Revolutionstiden og under Napoleon som Diplomat; senere
var han Minister i Toscana og døde 1845. 7)
Tommaso C.’s ældste Søn Andrea C.
(1804-68) var 1849-56 Udenrigsminister i Toscana.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
