Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cortex (lat.), Bark, benyttes baade om Barken af Træer og Rødder - Cortex, »Bark«, Navnet for det yderste Lag af visse Organer (se f. Eks. Hjerne, Nyre). - Cortéz, Fernando eller Hernando, Meksikos Erobrer, (1485-1547)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angosturabark; C. canellæ albæ, hvid Kanel; C.
cascarillæ, Cascarillebark; C. chinæ, Kinabark; C.
cinnamomi cassiæ, Kanel; C. cinnamomi
ceylanici, Ceylonkanel; C. condurango,
Condurangobark; C. frangulæ, Tørstetræbark; C. granati,
Granatbark; C. Mezerei, Kælderhalsbast; C.
quercus, Egebark; C. salicis, Pilebark.
B. G.
Cortex, »Bark«, Navnet for det yderste Lag
af visse Organer (se f. Eks. Hjerne, Nyre).
Cortéz [kår’tæþ], Fernando eller
Hernando, Meksikos Erobrer, f. 1485 i Medellin i
Estremadura i Spanien, d. 2. Decbr 1547,
nedstammede fra en gl. anset Familie. I sin Ungdom
var han svagelig, men blev senere fysisk stærk. 1504
drog han til den ny Verden, hvor han først opholdt
sig paa Hispaniola, men 1511 drog med
Velasquez til Cuba. Her levede han som Jordbruger til
1519. Imidlertid var Spanierne under Cordoba
komne i Berøring med Amerikas
civiliserede Folk i Yucatan 1517 og under
Grijalva i Meksiko 1518, og Beretningerne om de
nyopdagede Landes Rigdomme var saa
lokkende, at Velasquez besluttede at udruste en
Ekspedition til deres Erobring. Til Anfører valgte
han C. Denne gav sig straks til at samle
Mandskab og Skibe, og da Velasquez fortrød sit Valg
og vilde fratage ham Kommandoen,
paaskyndede han sin Afrejse saa meget, at han brød
op fra Cuba 10. Febr 1519 med 11 Skibe. Hans
Styrke bestod af 500 Soldater, 110 Matroser, 10
Kanoner og 4 Feltslanger, med denne Styrke
vilde han erobre Amerikas mægtigste Rige. Det
første Landingssted var Øen Cozumel ved
Yucatan; derefter styrede han langs Kysten,
landede ved Tabasco, hvor han kom i Kamp med
de Indfødte. Her sluttede en Slavinde, Marina,
sig til ham, hun lærte hurtig det sp. Sprog og
fulgte ham senere paa hele hans Togt som Tolk.
21. Apr. landsatte C. Hæren, hvor nu Byen Vera
Cruz ligger. Paa den Tid herskede i Meksiko
Montezuma II, og Atztekerriget stod i sin
største Blomstring; men paa samme Tid var det gl.
Sagn om den lyse Gud, Quetzalcoatl’s Genkomst
særlig levende, og mange Indfødte troede
derfor i C. og hans Ledsagere at se Gudens lyse,
skæggede Efterkommere. Selv Montezuma blev
ængstelig for sit Herredømme og valgte det
ukloge Parti at sende C. kostbare Gaver,
samtidig med at han forbød ham at nærme sig
Hovedstaden. C. blev derved kun endnu mere
ivrig efter at aflægge ham et Besøg. Imidlertid
var der udbrudt Uroligheder i den sp. Lejr bl.
Velasquez’ Tilhængere; men C. lod
Hovedmændene lægge i Lænker og brændte Skibene
for at forhindre, at der sendtes Bud til Cuba.
Samtidig sendte han sin Pilot, Pedro de
Alaminos, til Spanien for at melde Karl V om den
ny Opdagelse. 16. Aug. 1519 tiltraadte han Toget
til det Indre. Undervejs kom det til heftige
Kampe med den lille Republik Tlascala, hvis
tapre Bjergfolk efter fl. Nederlag sluttede sig
til ham og blev hans bedste Forbundsfæller.
Efterhaanden som Spanierne nærmede sig
Hovedstaden Tenochtitlan, forundredes de over
den skønne Natur og Indbyggernes høje Kultur.
I Cholula opdagedes et paatænkt Forsøg paa en
Overrumpling, hvorfor C. lod sine Soldater
anrette et skrækkeligt Blodbad paa Indbyggerne.
8. Novbr drog Spanierne over den lange
Dæmning ind i Tenochtitlan, der var bygget paa
Øer i Tezkuko-Søen, og fik af Kongen anvist til
Opholdssted et stort Palads, som C. øjeblikkelig
befæstede. 8 Dage efter sin Ankomst
bemægtigede han sig Montezuma’s Person og tvang
ham til at anerkende den sp. Konge som sin
Lensherre, derimod fik han ham ikke overtalt
til at antage Kristendommen. Forholdet til de
Indfødte, der hidtil havde været meget venligt,
kølnedes efterhaanden, og det truede med
Fjendtligheder. Imidlertid fik C. Nys om en
endnu større Fare; Velasquez havde nemlig
sendt Narvaez til Fastlandet med 900 Mand for
at fratage C. Kommandoen. C. efterlod en lille
Besætning paa 140 Mand under Alvarado og
ilede med Resten af sin Styrke ned til Kysten.
Det lykkedes ham om Natten at overraske og
fængsle Narvaez, hvorefter dennes Folk sluttede
sig til C. Forstærket med disse ny Tropper
vendte C. tilbage til Hovedstaden, hvor han
fandt Lejren omringet og af skaaret fra alle
Tilførsler. I de flg. Dage forsøgte Aztekerne
fl. Gange at storme Spaniernes Lejr, men blev
hver Gang slaaede tilbage med stort Tab. Til sidst
blev Tilstanden dog C. for uudholdelig, og han
førte derfor Montezuma op paa Taget af
Paladset, for at han skulde berolige Folket, det
modsatte indtraf imidlertid, og Kongen saaredes
dødelig af sine egne Undersaatter. Han døde
Juni 1520. C. besluttede nu at forlade Byen, og
om Natten 1. Juli sneg Spanierne sig saa stille
som muligt ud af Byen, de kom lykkelig ud
paa den store Dæmning, som imidlertid viste
sig at være gennembrudt; det første Hul blev
lykkelig passeret; men da Spanierne kom til det
andet, blev de pludselig angrebne af Aztekerne,
og der udspandt sig nu en saa forfærdelig Kamp,
at denne Nat endnu i Meksiko kaldes Noche
triste ɔ: den bedrøvelige Nat. Da C. paa
Fastlandet mønstrede sin Styrke, saa han, at der
af Spanierne kun var 1/3 tilbage og af de
indianske Hjælpetropper 1/4; Rytteriet var næsten
ganske ødelagt, og alt Skytset var tabt.
Heldigvis forfulgte Aztekerne ikke straks deres Sejr,
saa at Spanierne fik Tid til at komme til
Kræfter til Kampen ved Otumba 7. Juli. C. trak sig
tilbage til Tlascala, men langtfra at have
opgivet sin Plan om at erobre Byen rykkede han
28. Decbr, efter at have trukket Forstærkninger
til sig fra Kysten og de omboende
Indianerstammer, atter mod Tenochtitlan, hvor
Guatemozin var blevet Kejser. Denne Gang drog han
 |
| F. Cortéz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
