Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cossa, Pietro, ital. dram. Digter, (1830-1881) - Cossait er en tæt Varietet af Natronglimmer (se Glimmer). - Cossé, se Brissac. - Cossus, Sommerfugleslægt af Spindernes Familie uden Biøjne og uden Snabel med korte, børstedannede Antenner - Cossyrit, se Amfibolgruppen. - costa (lat.), d. s. s. Ribben. - Costa, Emilio, ital. Betslærd, (1866- ) - Costa, Isaak da, holl. Digter, (1798-1860) - Costa, Lorenzo, ital. Maler, (1460-1535)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
god hist. Kolorit og dygtig Karaktertegning,
men lider af Mangler i Bygningen. Han vælger
mest Emner af Oldtidshistorien, især med
interessante, blandede Karakterer som Hovedfigurer:
Mario ed i Cimbri, Cleopatra, Giuliano
l’Apostata, Messalina, Nerone; navnlig det sidste
Drama vakte begejstret Bifald. Skikkelser af
lgn. Art fra Historiens senere Perioder har han
behandlet i Cola di Rienzi, I Borgia,
Monaldeschi, Puschin og Beethoven. Hans Teatro
poetico udkom i Turin 1887 og oftere (8 Bd).
(Litt.: Trevisani, P. C. [Rom 1885]).
(E. G.). E. M-r.
Cossait er en tæt Varietet af Natronglimmer
(se Glimmer).
Cossé [kå’se], se Brissac.
Cossus, Sommerfugleslægt af Spindernes
Familie uden Biøjne og uden Snabel med korte,
børstedannede Antenner, indbefattende store,
uanselig farvede, som oftest graa Sommerfugle,
hvis Larver borer i forsk. Skovtræers Ved: Lind,
Ahorn, Birk, Pil o. a. Særlig en Art, Cossus
ligniperda (se farvetrykt Tavle »Forstinsekter«,
Fig. 10 og 11) (Pileboreren), hvis røde, ofte 5-6
cm lange Larve man hyppig træffer krybende
paa Vejen i Pilealleer, har en ikke ringe Bet.
Den angriber nemlig ofte i stort Antal Pile og
Popler og gennemborer disses Ved med brede
Gange, der gaar paa langs gennem Stammen
fra Boden op til Mandshøjde. Larven
overvintrer to Gange, og Forpupningen finder Sted
i Maj, ofte i Jorden nær Roden. En nærstaaende
Art er C. (Zeuzera) æsculi, der i Mellemeuropa
har en ikke ringe forstlig Bet., men er sjælden
i Danmark. Larven er gul med alle de
hornagtige Partier af Legemet sorte. - Det var over
Pilelarven, at Franskmanden Lyonet skrev sin
store anatomiske Monografi, et af de
fortræffeligste insektanatomiske Arbejder, der er
fremkommet.
C. W.-L.
Cossyrit, se Amfibolgruppen.
costa [’kåsta] (lat.), d. s. s. Ribben.
Costa [’kåsta], Emilio, ital. Retslærd, f.
14. Juni 1866 i Parma, Dr. jur. 1889, Docent i
Bologna 1892, ekstraord. Prof. smst. 1895, ord.
Prof. 1897. Romerrettens Historie og Udvikling,
særlig som den fremtræder hos de klassiske
Komedieskrivere, Talere og Jurister - Plautus,
Terents, Cicero, Papinian - er i første Linie
Genstand for C.’s skarpsindige og aandfulde
Forskning og frugtbare og frodige Forfatterskab.
Foruden en Mængde Afh. f. Eks. i Archivio
Storico Italiano, Bulletino dell’ Istituto di Diritto
Romano og i Bologna-Vidensk. Selskabs Skr har
C. bl. a. skrevet: La condizione patrimoniale del
coniuge superstite nel diritto romano classico
(belønnet med Romagnosi-Prisen) (1889), det
grundige og omfattende Il diritto privato
romano nelle comedie di Plauto (1890), La filosofia
greca nella giurisprudenza romana (1892),
L’hereditas e la familia da Adriano ai Severi (1893),
Papiniano. Studio di storia interna del diritto
romano (I-II 1894, III 1896, IV 1899, endnu
ufuldendt), Il diritto nei poeti di Roma (1898),
Le orazioni di diritto privato di M. Tullio
Cicerone (1899), Corso di storia del diritto romano
dalle origini alle compilazioni giustianee (I, 1901,
II, 1903), Storia del diritto romano privato (1903,
2. Udg. 1908), Teodoro Mommsen. Discorso (1905),
Storia del diritto romano pubblico (1906), La
pretura di Verre contributo allo studio giuridico
delle Verrine (1907), Storia delle fonti del diritto
romano (1909), Storia del diritto romano
privato dalle origine alle compilazione giustianee
(1911), Cicerone giureconsulto (1911), Il
momento giuridico nel conflitto fra Cesare ed il
senato (1914) og La condizione giuridica dei
torrenti nell’ età romana (1914).
Fz. D.
Costa [’kåsta], Isaak da, holl. Digter, f.
1798 i Amsterdam som Søn af en velhavende
portug., jød. Købmandsfamilie, d. 28. Apr. 1860.
Han blev i en ung Alder sendt til Leyden for at
studere Jura og fik her Digteren Willem
Bilderdijk til Lærer i Romerretten. Han traadte snart
i et dobbelt Discipelforhold til sin Lærer, der
blev afgørende for hans Fremtid. Bilderdijk’s
konservative politiske og religiøse Anskuelser
vandt snart i ham en begejstret Tilhænger og
Herold. Efter at han 1821 havde erhvervet den
filos. Doktorgrad, gik han 1822 over til
Kristendommen og fremtraadte 1823 for Offentligheden
med et Skrift: »Bezwaren tegen den geest der
eeuw« (»Besværing over Aarhundredets Aand«),
Allerede tidligere havde han dog vakt
Opmærksomhed ved sine udgivne Digte, og da Bilderdijk
døde 1831, blev han alm. anset som hans
Arvtager. I Virkeligheden havde han mere poetisk
Gnist i sig end sin Lærer; hans varme
østerlandske Temperament meddelte hans Digtning
en Glød og Inderlighed, der var Bilderdijk
fremmed; det tunge holl. Sprog fik i hans Mund
en patetisk Klang, det ikke før havde kendt;
men med Rette bemærkede Busken Huet om
ham, at hans Lyre kun havde een Streng; thi
han behandler indtil Monotoni die samme
religiøs-teol. Emner. Til sidst opslugte hans
ortodoks-reformerte Anskuelser ham i en saadan
Grad, at han vendte sig fra Digtekunsten til
Teologien, idet han snart som Foredragsholder,
snart ved Skr virkede for sine Opfattelser. Efter
en langvarig Tavshed vendte han sig dog til
Poesien igen og udsendte bl. a. Digtet »Hagar«
(1847). »Politiëke Poëzie«, der i Virkeligheden
er en Fortsættelse af hans Foredrag og
Prædikener, kun i poetisk Form. Hans Svanesang var
dog et Digt af hist. og heroisk Karakter: »De
slag bij Nieupoort« (1859), et Digt, der i sin
Art regnes til det bedste i den ældre hollandske
Poesi. C. beklædte aldrig noget Statsembede,
men levede udelukkende for Kunst og Litt. Hans
Skr er gentagne Gange oplagte. De digteriske
Arbejder udkom samlede i 3 Bd i Haarlem
(1861-62). (Litt.: Biografi af J. ten Brink
i »Geschiedenis der Noord-Nederlandsche
letteren« [Amsterdam 1888]).
A. I.
Costa [’kåsta], Lorenzo, ital. Maler, f. i
Ferrara 1460, d. i Mantua 1535. Han lærte Kunst
i sin Fødeby, under Cosimo Tura, blev 1483 af
Giovanni Bentivoglio II kaldet til Bologna for
at udsmykke hans Palads og blev knyttet nøje
til Francia; de oprettede i Fællesskab en
Kunstskole i Bologna, arbejdede Side om Side
(saaledes paa Freskerne i Santa Cecilia, hvor C.
bl. a. udførte »Den hellige Cecilia uddeler
Almisse«) og stod i kunstnerisk
Vekselvirkningsforhold, der dog efterhaanden udviklede sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
