- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
255

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Costanzo, Angelo di, ital. Forf., (1507-1591) - Costa Rica, den »rige Kyst«, mellemamerikansk Føderativrepublik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akademi og Ven af den berømte Digter Jacopo
Sannazzaro, der fik ham overdraget det Hverv
at skrive Neapels Historie. 1572 udgav han Beg.
af sit Værk; men da han var faldet i Unaade
hos Vicekongen, maatte han gaa i
Landflygtighed, og først 1582 udkom hans Istoria del regno
di Napoli
i Aquila (senere fl. Gange optrykt).
Mere kendt end som Historiker blev C.
imidlertid som Digter, skønt han ikke er synderlig
mere end en maniereret Efterligner af Petrarca;
Arkadernes Akademi kastede i den Grad
sin Kærlighed paa ham, at det opstillede hans
Sonetter som Mønstre for al Poesi og lod dem
oplæse og kommentere ved Møderne. Af hans
Rime har man Udg. fra 1709 (Bologna), 1723
(Padua), 1728 (smst.) og oftere.
(E. G.). E. M-r.

Costa Rica [’kåsta-], den »rige Kyst«,
mellemamerikansk Føderativrepublik, ligger mellem
8°-11° 16’ n. Br. og 82° 40’-86° 54’ v. L. f.
Grw., med Hovedretning SØ.-NV., dannende
sammen med Panamatangen Forbindelsen
mellem Nord- og Sydamerika. Arealet opgives
officielt til 59570 km2, men er efter en nyere
planimetrisk Beregning kun 48410 km2.
Indbyggerantallet beregnedes 1913 til 410981. C. R.
begrænses af det caribiske Hav og det store Ocean
samt mod SØ. af Republikken Panama og mod
NV. af Republikken Nicaragua. Medens
Nordkysten er temmelig lige, er Sydkysten ud mod
det store Ocean meget indskaaren af fl.
betydelige Bugter, saasom den smukke Golfo dulce
og Golf de Nicoya. Langs den atlantiske
Kyst strækker sig en lav, til Dels sumpet, Slette
med Underlag af tertiære Kalksten og Sandsten.
Den allerstørste Del af Landet er dog opfyldt
af to parallelle Bjergkæder, af hvilke den
sydlige, som mest bestaar af gl. Eruptiver, naar
3800 m i Chirripó Grande, medens den
nordlige er ungvulkansk og har fl. virksomme
Vulkaner, deriblandt Turialba (3342 m) og Irazú
(3414 m). Ovf. 2000 m er Bjergene skovløse, men
naar dog ikke Snegrænsen. Mellem
Bjergkæderne ligger fl. Højsletter med en Højde af 1000
-1500 m o. H. Af Floderne er ingen sejlbare,
undtagen San Juan, der danner en Del af
Grænsen mod Nicaragua og strømmer ud i det
karibiske Hav; til San Juan løber Sarapigui,
San Carlos og Frio, til Stillehavet Rio Grande
de Térraba og Rio Tempisque, af hvilke den
sidste strømmer ud i Nicoya-Bugten.

Klimaet er tropisk. San Mateo, der ligger
210 m o. H. paa den pacifiske Side, har en
aarlig Middeltemp. af 27,2°, i San José, der
ligger paa Højsletten 1135 m o. H., er den
aarlige Middeltemp. 19,6° (varmeste Maaned
20,4°, koldeste Maaned 18,7°). Den atlantiske
Side er lidt køligere og langt mere regnfuld
end den pacifiske, hvilket skyldes
Nordøstpassaten, som er den herskende Vind. Der er to
Regntider, af hvilke den kraftigste falder i
Septbr-Decbr, og den svagere i Maj-Juli. Den
atlantiske Side har for øvrigt p. Gr. a.
Nordøstpassaten Regn i alle Maaneder, medens den
pacifiske Side har Tørtid i Jan.-Marts. Den
aarlige Regnmængde er i Puerto-Limon paa den
atlantiske Kyst 3747 mm, i San José paa
Højsletten 1754 mm. De varme Kystegne, tierra
caliente
, har mange Steder et usundt Klima,
hvorimod Højsletterne, tierra templada, har et
behageligt og meget sundt Klima.

Plante- og Dyreverden. Langs den
atlantiske Kyst vokser tropisk Regnskov i en
yppig Fylde, der minder om de sydamerikanske
Regnskove. Tæt Regnskov dækker ogsaa
Bjergskraaningen, men ovf. 1000 m o. H. faar den
en subtropisk Karakter, idet Palmerne,
Pandanéerne og Aroidéerne tager af og Vanille og
Sarsaparille forsvinder, medens Roser,
læbeblomstrede og kurveblomstrede Planter
optræder, og mellem 1300 og 2400 m o. H. vokser Eg
og El og Agaver. Paa den pacifiske Side og
paa Højsletterne har Landskabet derimod
Karakter af Savanne; her findes store Græssletter
med spredte Trægrupper, og Træerne kaster
for en stor Del deres Løv i Tørtiden. Mimosa
pudica
o. a. Mimoser er her karakteristiske
Planter. - Dyreverdenen har et sydamerikansk
Præg. Karakteristiske Pattedyr er Tapiren,
Jaguaren, Pumaen, Dovendyret, Bæltedyret,
Navlesvinet, Træpindsvinet, Agutien og Pakaen. Der
er en Rigdom af Fuglearter, deriblandt mange
Papegøjer og Tukaner; Rovfuglene er dog
sjældne og Kondoren findes ikke. Der er mange
giftige Slanger.

Befolkningen, der 31. Decbr 1913
beregnedes til 410981 ell. 7 pr km2, udgjorde 1892
243000, hvoraf 220000 opgaves at være Kreoler,
20000 Indianere, 2000 Negre og 1000 Kinesere.
De allerfleste af de saakaldte Kreoler er i
Virkeligheden Mestizer, og det indianske Blod er
derfor overvejende i Befolkningen; af egl. Hvide
findes kun nogle Tusinde. Indvandringen har
ikke været stærk. De første Hvide kom fra
Nordspanien; i nyere Tid er en Del Italienere,
Tyskere, Englændere, Nordamerikanere og
Franskmænd vandrede ind. 1910 indvandrede
11233 og udvandrede 7236. Næsten alle Indb.
er rom.-kat. Oplysningen staar forholdsvis højt;
der er sørget godt for Undervisningen, som er
tvungen og gratis, og Befolkningen er mere
arbejdsom, end det er alm. i Mellemamerika. Den
vigtigste Næringsvej er Agerbruget. Smaa
selvejende Landbrug er det alm., og det
dyrkede Omraade udbreder sig stadig. Der dyrkes
Majs, Bønner, Hvede, Sukker, Ris, Kartofler og
Batater til Befolkningens Ernæring. En vigtig
Udførselsartikel er Kaffe, der især dyrkes paa
Højsletten mellem 1000 og 1500 m o. H., mest
paa den pacifiske Side; 1913 udførtes for 13,5
Mill. Kr. Endnu større Bet. har i de senere Aar
Udførslen af Bananer, især til Nordamerika;
1913 udførtes for 19,4 Mill. Kr. Ogsaa
Kakaodyrkningen er vigtig. Tobak og Indigo har
mindre Bet. end tidligere. Skovene i Lavlandet
leverer Mængder af Kautsjuk og kostbare
Træsorter. Kvægavlen er i stærk Udvikling. 1906
fandtes 361000 Stkr Hornkvæg, 112000 Svin og
59000 Heste. Bjergværksdriften er gl; der findes
Guld- og Sølvminer paa den pacifiske Side ved
Abangares, Barranca og Aguacate; 1913 udførtes
for 3,8 Mill. Kr Guld og Sølv. Industrien
indskrænker sig til Haandværk; Garveriet har dog
nogen Bet. Indførslen omfatter især
Tekstiler, Jern- og Staalvarer og Jernbanemateriel
og havde 1913 en Værdi af 32,4 Mill. Kr (deraf
51,4 % fra U. S. A., 14,8 % fra Storbritannien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free