- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
256

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Costa Rica, den »rige Kyst«, mellemamerikansk Føderativrepublik - Coste, Jean Victor, fr. Naturforsker (1807-73)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

15,4 % fra Tyskland og 4,5 % fra Frankrig).
Udførslen, der omfatter Bananer, Kaffe,
Guld og Sølv i Barrer, samt Kakao, Træ, Huder
og Kautsjuk, havde 1913 en Værdi af 38,6 Mill.
Kr. (deraf 50,8 % til U. S, A., 41,8 % til
Storbritannien). De vigtigste Havne er Puerto Limon
(7000 Indb.) paa den atlantiske Kyst og Punta
Arenas (4800 Indb.) paa den pacifiske Kyst; den
førstnævnte besøges regelmæssig af 7
Dampskibsselskabers Side, deriblandt »United Fruit
Company«’s Dampere fra New Orleans og
Atlas-Linien fra New York. 1913 indgik i Republikkens
Havne 640 Skibe med 1459410 t, og 637 Skibe
med 1456420 t gik ud. 1910 fandtes 687 km
Jernbane; Banen fra Puerto Limon til Hovedstaden
San José (33900 Indb.) tilhører »United Fruit
Company«, den fra San José til Punta Arenas
er Statsbane. Under Bygning er den
panamerikanske Bane, der vil sætte C. R. i
Jernbaneforbindelse med Nabostaterne. 1913 fandtes
2538 km Telegraflinier og 718 km
Telefonledninger. Ved Puerto Limon er en traadløs
Telegrafstation. Midten af Landet, nærmest ved den
transkontinentale Jernbane, er stærkest befolket,
og her ligger næsten alle Byerne, foruden de
nævnte ogsaa Heredia (8000 Indb.), Cartago
(7000 Indb.) og Alajuela (6260 Indb.).

Forfatning. C. R. er en uafhængig
Forbundsrepublik og styres efter Konstitutionen af
7. Decbr 1871, der siden er undergaaet hyppige
Ændringer. Den lovgivende Magt ligger hos
Kongressen, som bestaar af 43 Deputerede. Efter
Valgloven af 18. Aug. 1913 har alle fuldmyndige
mandlige Borgere (over 21 Aar) Valgret og
Valgbarhed. Kongressens Medlemmer vælges paa
4 Aar, idet Halvparten gaar af hvert andet Aar.
Den udøvende Magt er i Hænderne paa
Præsidenten, der vælges af Folket paa 4 Aar. Den
nuv. Præsident er Alfredo Gonzales (valgt 8.
Maj 1914). Et Udvalg paa 5 Deputerede er
Præsidentens Raadgivere, naar Kongressen er
hjemsendt. Administrationen er i Hænderne paa 6
Statssekretærer ell. Ministre, som er udnævnte
af og ansvarlige over for Præsidenten.
Budgettet for 1915 har Indtægter 9662000 Colones (især
Told og Spiritusmonopol), Udgifter 9661089
Colones. 1 Colon er 1,74 Kr. 31. Decbr 1913 var den
ydre Statsgæld 1586660 £, forrentet med 4 %;
den indre Statsgæld var 30000000 frc., forrentet
med 5 %. Republikken bestaar af 7 Prov. (San
José, Alajuela, Heredia, Cartago, Guanacaste,
Punta Arenas, Limon). Hovedstaden er San José,
som ogsaa er Sæde for en Biskop, og her findes
et Univ., et Nationalmus., et meteor.
Observatorium og en landbrugsvidenskabelig
Forsøgsstation med bot. Have. Den staaende Hær udgør
1000 Mand; i Krigstid har C. R. en Hær paa
52200 Officerer og Mænd, idet enhver Mand
mellem 18 og 50 Aar er værnepligtig. Flaget
bestaar af 5 Striber: blaat, hvidt, rødt, hvidt,
blaat.

Historie. C. R.’s Kyst blev opdaget af
Columbus 5. Oktbr 1502. Navnet C. R. blev først
anvendt om hele den sydvestlige Kyst af det
karibiske Hav, der formodedes at være rig paa
Guld. Senere, fra omkr. 1540, blev Navnet brugt
om et Landomraade, omtr. svarende til det nuv.
C. R., endskønt de sp. Guldsøgere ikke fandt
store Rigdomme her. Prov.’s Grænse blev
fastsat 1560-73, især af den dygtige Guvernør Juan
Vasquez de Coronado, udnævnt 1562, som
gennemrejste største Delen af Landet og grundede
Cartago (1563). Næsten alle de flg. Guvernører
var slette Regenter. Indianerne gjordes til
Slaver og nedsank i den ynkeligste Fattigdom, og
Kysterne hærgedes af Sørøvere, især i Slutn. af
17. Aarh. 15. Septbr 1821 gjorde C. R. Oprør
mod Spanien sammen med de andre
mellemamerikanske Prov. og sluttede sig til det
meksikanske Rige under Iturbide. 1823, da Meksiko
blev Republik, rev C. R. sig løs fra Forbindelsen,
og Regeringssædet flyttedes fra Cartago til San
José. Fra 1824 hørte C. R. til Mellemamerikas
forenede Fristater, men vedblev dog at være ret
uafhængig af Centralregeringen og ophævede
Unionen 1840. En Grundlov for Republikken C. R.
blev vedtaget 1848. Landets flg. Historie har
været temmelig fri for politiske Forstyrrelser,
bortset fra et Par kortvarige Revolutioner, hvis
Aarsag mest har været uheldige økonomiske
Forhold. Præsidenten Juan Rafael Mora
modarbejdede de eng. og tyske Indvandreres
voksende Indflydelse, men blev styrtet af det
liberale Parti 1859 og Aaret efter skudt. Den
kraftige Thomas Guardia var Præsident uafbrudt
fra 1870 til sin Død 1883 og regerede ret
diktatorisk. Han fik vedtaget en ny Grundlov 1871
og indførte alm. Værnepligt og tvungen og
gratis Skoleundervisning. 1897 sluttede C. R. sig til
Republikken Mellemamerika, der i Forvejen
bestod af Honduras, Nicaragua og Salvador, men
som allerede opløstes 1898. Grænsen mellem
C. R. og Nicaragua blev fastsat 1888 efter
Voldgiftskendelse af Nordamerikas forenede Staters
Præsident. Under Rafael Iglezias, der var
Præsident i C. R. 1894-1902, afgjordes en
Grænsestrid mellem C. R. og Panama (dengang en
Prov. af Columbia) ved Voldgift af den fr.
Præsident, som afsagde sin Kendelse 15. Septbr 1900;
Grænselinien, som skulde gaa fra Kap Mona
ved det karibiske Hav til Kap Burica ved
Stillehavet, blev anerkendt af Parterne 1905 og
nærmere fastsat 1907. C. R. har forstaaet at holde
sig uden for de hyppige blodige Stridigheder
mellem de centralamerikanske Republikker. 25.
Maj 1908 aabnedes i Cartago en
Voldgiftsdomstol for Mellemamerika i et af Carnegie
bekostet »Fredspalads«; denne Bygning ødelagdes
under Jordskælvet Maj 1910, der tilintetgjorde
det halve Cartago, hvorefter Voldgiftsdomstolen
flyttedes til San José, hvor Carnegie lod opføre
et nyt Fredspalads. 1911 og 1912 blev Landet
atter hjemsøgt af alvorlige Jordskælv. De
økonomiske Forhold led en Tid under de lave
Kaffepriser, men bedredes atter, idet
Hovedvægten blev lagt paa Bananavl. Efter
Forhandlinger 1910-11 traf C. R. Overenskomst med
sine fremmede Kreditorer, hvorefter
Toldindtægterne blev stillet som Sikkerhed for den
udenrigske Statsgæld.
G. Ht.

Coste [ko.t], Jean Victor, fr.
Naturforsker (1807-73), studerede i Paris og
beskæftigede sig især med embryologiske
Undersøgelser. Efter at han 1834 i Forening med
Delpech havde udg. Recherches sur la
génération des mammifères et la formation des

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free