- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coste, Jean Victor, fr. Naturforsker (1807-73) - Coster, Laurens Janszoon, Borger i Haarlem i 15. Aarh., af Hollænderne længe anset for at være Bogtrykkerkunstens Opfinder - Coster, Samuel, holl. Dramatiker (1579-c. 1662) - Costetti, Giuseppe, ital. dram. Digter, (1834- ) - costi (ital.), der, derhenne, bruges ikke sjælden som Betegnelse for det Sted, hvor Modtageren befinder sig - Costons Lys er Blinkfyr; de har forsk, farvet Ild, er pressede i et Hylster og anvendes til Signaler - Cosway, Richard, eng. Maler (1742-1821)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

embryons, blev han ansat som Docent ved det
naturhistoriske Mus. i Paris. Han udgav dernæst
flere andre embryologiske Arbejder, saaledes:
Cours d’embryogénie comparée (1837) og
Histoire générale et particulière du
développement des corps organisés
(1847-59); men størst
Fortjeneste indlagde han sig ved sine Arbejder
over den kunstige Fiskeavl. Paa Foranledning
af hans og Miine-Edwards’ Udtalelser oprettede
den fr. Regering de storartede Anlæg for
Fiskeavl ved Hüningen i Elsass, og efter at C. havde
berejst de fr. og ital. Kyster og offentliggjort
sine Resultater i Voyage d’exploration sur le
litoral de la France et de l’Italie
(1855), blev
han ansat som Generalinspektør for Fiskerierne.
Han vandt Napoleon III’s Tillid og Interesse,
og det lykkedes ham derved at foretage meget
omfattende Forsøg med kunstig Østersavl. Der
ofredes uhyre Summer paa saadanne Anlæg,
som efter en glimrende Beg. ganske vist
medførte store Tab, men atter igen har givet
betydeligt Udbytte.
(J. C.). R. H. S.

Coster [’kåstər], Laurens Janszoon,
Borger i Haarlem i 15. Aarh., af Hollænderne
længe anset for at være Bogtrykkerkunstens
Opfinder. At Kunsten skulde være blevet
opfundet i Haarlem ved Aar 1440, fortælles
udførligt omtr. 1568, med Angivelse af Opfinderens
Navn, i Lægen Hadrianus Junius’ (1512-75)
Beskrivelse af Nederlandene (»Batavia«, udkom i
Leyden 1588); men allerede i Fortalen til en
Ovens. af Cicero’s De officiis (Haarlem 1561) og
i L. Guicciardini’s Beskrivelse af Nederlandene
(Antwerpen 1567) antydes, at en utro Tjener
havde bragt Haarlem-Borgerens Opfindelse til
Mainz, hvor den vel var blevet forbedret, men
dog kunde denne By kun med Urette tilegne
sig Æren som Kunstens Hjemsted. Junius siger,
at Tjenerens Navn var Johan (det skulde da
være Johan Gutenberg), og at C. først udskar
Bogstaver enkeltvis af Bøgebark og trykkede
med dem, derpaa brugte hele Træplader med
Billeder og Bogstaver, derefter Former af Bly
og Tin; 1442 skal de første i Mainz trykte Bøger
være udkomne, hvortil de fra ham stjaalne
Materialer var benyttede. Det har vist sig, at der
i Haarlem 1441-83 levede en Lysestøber (siden
Vinhandler) ved Navn Laurens Janszoon C., og
at han skulde være Opfinderen, udtales paa en
i Haarlem opbevaret Stamtavle (1560); dette
Dokument er dog ikke til at stole paa i
Enkelthederne, og anlægger man i det hele en
kronologisk-kritisk Maalestok paa de bevarede
Efterretninger, ser de højst usikre ud. Alligevel har
man endnu i den nyeste Tid langtfra opgivet
C.-Legenden helt; der er blevet oprettet et
C.-Museum i Haarlem, præget Medailler til hans
Ære og holdt C.-Jubilæer, ja opstillet Statuer af
ham, allerede 1722 og paa ny 1856 (bevislig efter
et Portræt af en fra ham ganske forsk. Mand,
som døde 1559 og ikke engang hed C.), og
produceret Tavler og malede Kirkeruder til hans
Minde. C. har navnlig siden 1887 fundet en
meget varm Forsvarer i J. H. Hessels, men
ogsaa en meget skarp Angriber i dennes
Landsmand, Ant. van der Linde, til hvis Anskuelser
de fleste nu slutter sig, i alt Fald uden for
Holland. (Litt.: A. v. d. Linde, »De
Haarlemsche C.-Legende wetenschappelijk onterzocht«
[Haag 1870]; J. H. Hessels, Haarlem the
birthplace of printing, not Mentz
[London 1887];
samme Bog paa Hollandsk, forøget [Haarlem
1888]; Chr. Bruun, »De nyeste Undersøgelser
om Bogtrykkerkunstens Opfindelse« [Kbhvn
1889]).
(E. G.). C. S. P.

Coster [’kåstər], Samuel, holl. Dramatiker
(1579-c. 1662), nævnes af Hooft sammen med
Brederoo og Vondel, med hvem han var
samtidig. Af borgerlig Stilling var han Læge og
synes at have været en velhavende Mand; men
Litt. var hans Hovedinteresse. Han oprettede
som en Erstatning for de forfaldende retoriske
Selskaber en Scene, kaldet die Duytsche
Academie, og skrev dertil en Række Teaterstykker
med laante Motiver fra andre Digtere, saasom
Ovid og Ariost. De var i Tidens Smag stærkt
didaktiske og direkte moraliserende; men
undertiden skrev han rene Spektakelstykker. Nogle
af de kendteste er »Itys« (1615), »Iphigenia«
(1617) og »Polyxena« (1630). I det sidste
bekæmper Forf. Ortodoksien. For Vittighed i
Omgang nød C. stort Ry. Han døde kort efter
den westfalske Fred, som han var med til at
forherlige ved de i Amsterdam givne 6
Festforestillinger. En samlet Udg. af hans Værker
er udkommet i Haarlem (1881-83).
A. I.

Costetti, Giuseppe, ital. dram. Digter, f.
i Bologna 13. Septbr 1834. Han blev
Embedsmand i Undervisningsministeriet og steg
efterhaanden til Chef for Dept for de skønne
Kunster, idet han, samtidig udfoldede en ikke ringe
Virksomhed som Skuespildigter. Af hans dram.
Arbejder er flere blevne belønnede med
offentlig udsatte Præmier, nemlig Il figlio di
famiglia
(1864), I dissoluti gelosi (1870) og det
hist. Drama Libertas (1882); bl. hans andre
Stykker fremhæves Solita storia (1875, opført
paa Burgteatret i Wien) og Plebe dorata (1876).
C., der som Menneske er kendt for Vid og
Sarkasme, har desuden skrevet den
autobiografiske Bog Confessioni d’un autore
drammatico
(1873), endvidere Il libro delle confessioni
(1888) og en Samling Artikler med Titlen
Figurine delle scena (1879).
(E. G.). E. M-r.

costi (ital.), der, derhenne, bruges ikke
sjælden i Handelskorrespondance som
Betegnelse for det Sted, hvor den befinder sig, til
hvem man skriver, f. Eks.: i c., i Deres By,
paa Deres Plads, ell.: til c., til Deres Plads.
(C. V. S.). Th. O.

Costons Lys [kå’ståŋs-] er Blinkfyr; de har
forsk. farvet Ild, er pressede i et Hylster og
anvendes til Signaler; forneden er de forsynede
med en Træprop for lettere at kunne anbringes
under Forbrændingen.
H. H.

Cosway [’kåswei], Richard, eng. Maler
(1742-1821). C. vandt Berømmelse og - med
den stigende Anseelse - Rigdom som
Miniaturmaler; hans Miniaturer var, hed det, not only
fashionable, but fashion itself
. 1771 blev han
Akademimedlem. Som Personlighed var han i
høj Grad ekscentrisk, døde som Spiritist. Han
blev 1781 gift med - og senere atter skilt fra
- den flinke Genremalerinde Maria C. L.
Hadfield
(1759-1838), der, optaget af
religiøst Velgørenhedsværk, trak sig tilbage til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free