Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Côte d'or, Højdedrag i det østlige Frankrig - Cotelier (Cotelerius), Jean-Baptiste, fr. Sproglærd (1629-86) - Cotentin eller Coutantin, en mod N. rettet Halvø i det nordvestlige Frankrig (Landskabet Normandiet) - Cotes, Roger, eng. Matematiker (1682-1716) - Côte-Saint-André, La, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére, 49 km NV. f. Grenoble - Côte-Saint-Antoine, By i Dominion of Canada, Prov. Quebec - Côtes-du-Nord (*c: Nordkysterne), Dept i det nordvestlige Frankrig - cotidal lines, se Tidevand. - Cotin, Charles, fr. Abbé (1604-82),optraadte som æstetiserende Skønaand - Cotingidæ, se Kotinga'er. - Cotinus, se Rhus. - Cotman, John Sell, engelsk Maler og Raderer, (1782-1842) - Cotobark, en fra Bolivia stammende Bark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km Sporveje; 151 km Sporveje var under
Bygning.
G. Ht.
Cotelier [kot’lie] (Cotelerius),
Jean-Baptiste, fr. Sproglærd (1629-86), kom
allerede 1641 til Paris, hvor han erhvervede sig
omfattende Kundskaber i de klassiske Sprog og
med kortere Afbrydelser forblev til sin Død,
beskæftiget med Katalogisering af de græske
Haandskrifter paa det kgl. Bibliotek og med
Undervisning i Græsk paa Collège de France.
Han har besørget Udg. af en Række
oldkirkelige Skr; mest kendt er Patres ævi apostolici
(1672).
H. M.
Cotentin [kåta’tæ] eller Coutantin, en
mod N. rettet Halvø i det nordvestlige
Frankrig (Landskabet Normandiet) ved Kanalen. Den
er begrænset af St-Michel-Bugten og
Seine-Bugten, er opfyldt af de lave Højder C. (Granit
og Skifer) og ender mod NV. i Forbjerget Cap
de la Hague. Den hører til Dept La Manche.
C. hed i Romertiden pagus Constantinus og
havde til Hovedstad Constantia (Coutances).
G. Ht.
Cotes [ko.uts], Roger, eng. Matematiker
(1682-1716), var fra 1706 Prof. i Astronomi og
Eksperimentalfysik i Cambridge. Foruden Afh.
i Philosophical Transactions har han skrevet fl.
efter hans Død udgivne Værker, behandlende
Integralregning, Geometri, Hydrostatik m. m.,
af hvilke kan fremhæves Harmonia mensurarum
(1722), hvori han fremsætter den vigtige
Sætning om et Punkts Polarlinie m. H. t. en Kurve
(se Pol).
Chr. C.
Côte-Saint-André, La [la-’ko.t-sæt-ã’dre],
By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère, Arrond.
Vienne, 49 km NV. f. Grenoble, 370 m o. H.,
ved Lyon-Banen, med et gl., smukt beliggende
Slot og c. 3500 Indb. C. har Silkeavl og Industri
i Straahatte, Handsker og Likører.
G. Ht.
Côte-Saint-Antoine [’ko.t-sæt-a’twan], By i
Dominion of Canada, Prov. Quebec, ligger paa
Montreal Island og er en Villaforstad til Byen
Montreal. C. er ogsaa kendt for sit store Kloster.
H. P. S.
Côtes-du-Nord [’ko.t-dy-’nå.r] (ɔ:
Nordkysterne), Dept i det nordvestlige Frankrig,
bestaar af den nordøstlige Del af Bretagne og
grænser mod Ø. til Dept Ille-et-Vilaine, mod
S. til Morbihan og mod V. til Finistère, medens
dets Nordgrænse beskylles af Kanalen; det er
7218 km2 med (1911) 605523 Indb. ell. 84 pr
km2. Befolkningen er aftagende (1866: 641200,
1886: 628300, 1906: 611500). Det bretonske Sprog
tales i den vestlige Halvdel af Dept. C. deles
i 5 Arrond.: St-Brieuc, Dinan, Loudéac, Lannion
og Guingamp og har til Hovedstad St-Brieuc.
I milit. Henseende hører det under 10.
Armékorps, i kirkelig Henseende under Ærkebispen
af Rennes. Den sydlige Del af C. er et
Bjergland; Granit-Kæden Monts du Méné (Bel-Air,
340 m) gennemstryger Dept fra SØ. til NV. og
fortsættes af Montagnes Noires i den sydvestlige
Del og Montagne d’Arrée i den vestlige Del af
Dept. Disse Bjerge danner Vandskel mellem de
Floder, der løber til Kanalen (Rance, Arguenon,
Gouessan, Gouet, Trieux o. fl.), og dem, der
løber til Atlanterhavet (Blavet, Oust o. fl.). Den
nordlige Del af Dept er et frugtbart Sletteland.
Selve Kysten er klippefuld og rig paa dybe
Indskæringer, som Bugterne St-Malo og
St-Brieuc, og smaa Øer (Bréhat, les Sept-Iles).
Dept har et udpræget Kystklima, mildt og
fugtigt, især mod V. Af Arealet er 65,6 %
Agerland, 13 % Eng og Græsgang, 4,7 % Skov, 9,1 %
øde Land. 12140 ha anvendes til Havebrug.
Hvede og Havre er de vigtigste Kornsorter;
endvidere dyrkes Boghvede, Rug og Byg,
Kartofler og Hør. Frugtavlen er betydelig; Vin
dyrkes ikke, men der produceres megen Æblevin.
Jorden er delt i smaa Ejendomme. Agerbruget
trives bedst i Kystlandet; her anvendes Tang
og Muslingeskaller som Gødning. I det
bjergfulde Indre er der udmærkede Græsgange, og
her staar Kvægavl og Mejeridrift højt. Dept er
kendt for sine gode Heste. Bet. har ogsaa
Biavlen. Der drives et stort Kystfiskeri og
preserveres en Mængde Sardiner. Bjergværksdriften
producerer kun Bygningssten, Kalk og
Porcelænsjord. Industrien omfatter Kornmøller,
Savmøller, Jernværker (1912: 15000 t Jern),
Baadebyggerier, Rebslagerier, Garverier, Fabrikation
af Alkohol (1913: 53 Spritfabrikker). Handelen
er ikke stor; der indføres især Kul, Træ og
Salt, og udføres Agerbrugsprodukter, Heste og
Fisk. Af de mange Havne har ingen større
kommerciel Bet.; men fra Paimpol udsendes
Fiskerflaader til Island. Dept er forsynet med
509 km Jernbane, hørende til Vestbanen, samt
210 km Lokalbane. Brest-Nantes Kanalen gaar
gennem den sydvestlige Del af Dept.
G. Ht.
cotidal lines [kə’ta^idə£-’£a^inz], se
Tidevand.
Cotin [kå’tæ], Charles, fr. Abbé (1604-
82), optraadte som æstetiserende Skønaand, var
hyppig Gæst i Hôtel de Rambouillet, skrev
Gaader og alle Slags Smaadigte for Damerne og
var litterært Orakel i Salonerne. Hans fade og
affekterede Vers og hele hans precieuseagtige
Optræden vakte Samtidens Spot. Molière
haanede ham i Les femmes savantes, hvor han
fremstillede ham under Navnet Trissotin
(først Tricotin), og Boileau tog ham grundig
under Behandling i sine Satirer.
Kr. N.
Cotingidæ, se Kotinga’er.
Cotinus, se Rhus.
Cotman [’kåtmän], John Sell, engelsk
Maler og Raderer, f. 1782 i Norwich, d. 24. Juli
1842 i London. C. sluttede sig i London under
Th. Girtin til den unge Akvarelmalergruppe,
udstillede 1800-10 en Del fortrinlige og
farvestraalende Akvareller, hvor der, ofte paa Bekostning
af naturalistisk Gengivelse, er lagt stor Vægt
paa dekorativ Virkning, og var fra 1811 i
længere Tid sysselsat med Raderinger, der gengav
gl Bygningskunst (Etchings of Anc. Buildings;
Ornam. Antiquities in Norfolk [1812-18 etc.).
Trange Kaar nødte ham ofte til rutinemæssigt
Brødarbejde. Men mange af hans
Landskabsakvareller og Tegninger (en Mængde i British
Mus.) hører til eng. Landskabskunsts bedste
Frembringelser. Han og Crome (s. d.) var
Norwich-Skolens bedste Kræfter. (Litt.:
Binyon, J. Crome a. J. S. C. [London 1906]).
A. Hk.
Cotobark, en fra Bolivia stammende Bark,
hvis hot. Afstamning ikke er sikkert kendt, men
som maa være et til Laurbær-Familien hørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
