- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
260

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cotobark, en fra Bolivia stammende Bark - Cotocachi, Vulkan i de vestlige Kystcordillerer i Ecuador, N. f. Quito, 4966 m høj. - Cotoin, se Cotobark. - Cotoneaster Medic. (Dværgmispel), Slægt af Kernefrugtfamilien, Buske, som til Dels er dværgiagtig udviklede - Cotopaxi, 5943 m høj Vulkan i Ecuadors østlige Cordillere S. f. Quito - Cotrone, i Oldtiden Kroton, By i Syditalien, Prov. Catanaaro, ligger 68 km NØ. f. - Catanzaro ved Taranto-Bugten - Cotswold Hills, Højdedrag i det eng. Grevskab Gloucester, danner Vandskellet mellem Severn og Øvre-Themsen - Cotta, Bernhard von, tysk Geolog, (1808-1879) - Cotta, Heinrich von, tysk Forstmand, (1763-1844)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træ. Handelsvaren bestaar af indtil 60 cm.
lange, 6 cm brede og 2 cm tykke Stykker, hvis
Yderflade er brun, undertiden med spredte
graahvide Pletter; Inderfladen er brun, groft
stribet; Brudet er kornet i den ydre, groft
splintret i den indre Del, medens der paa
Tværsnit ses talrige lyse Punkter. Barken
smager brændende og skarpt, lugter (aromatisk. C.
anvendes især som Middel imod Diarrhoe; det
virksomme Stol er Cotoin, som tillige
anvendes hyppigere end Barken, der substitueres
med andre Barksorter, især med Paracotobark,
der i ydre Forhold og i anat. Bygning har stor
Lighed med C. Cotoinet danner lysgule
Krystaller, der er næsten uopløselige i
Petroleumæter, opløselige i Vinaand, Kloroform, Æter
og Kulstofsulfid, i koldt Vand opløses de kun
lidt, lettere i kogende Vand. Pulveret irriterer
Slimhinderne og fremkalder Nysen og Hoste.
C. farver Salpetersyre blodrød, Paracotobark
indeholder Paracotoin, der virker paa samme
Maade, men langt svagere end Cotoin. Med
Salpetersyre giver Paracotoin en gul eller
brunliggul Farve.
B. G.

Cotocachi [kåtå’kat∫i], Vulkan i de vestlige
Kystcordillerer i Ecuador, N. f. Quito, 4966 m
høj.
M. V.

Cotoin, se Cotobark.

Cotoneaster Medic. (Dværgmispel), Slægt
af Kernefrugtfamilien, Buske, som til Dels er
dværgagtig udviklede og kun sjælden antager
Form af smaa Træer; de fleste er stedsegrønne
og har ovale, læderagtige Blade, hvis Underside
er hvidfiltet. Blomsterne, der gerne sidder i
en Halvskærm i Spidsen af Dværggrene, har
hvide ell. rødlige Kronblade. Frugtbladene (2-
5) er ikke sammenvoksede paa Bugsiden
(Griffelsiden); de smaa og melede Frugter bliver
derfor nærmest Flerfoldsfrugter med en stenhaard
Skal omkr. Frøene (Stenæbler). 20-30 Arter i
næsten alle Verdensdele. C. vulgaris Lindl.
(Almindelig D.) er en lav Busk med
ægformet-ovale og helrandede Blade. Blomsterne sidder
enlige ell. i 2-3-blomstrede Stande; Frugterne er
røde. I Danmark fundet paa Bornholm, hvor den
ikke er sjælden paa Østkystens Klipper; i Norge
er den temmelig alm. i den østlige Del, til
Overhalden (64° 30’), og gaar til en Højde af 650 m
o. H. C. nigra Wahlb. (Sort D.), der ogsaa
betragtes som en Varietet af den foreg., er
højere end denne og naar i Norge ikke sjælden
Mandshøjde; Blomsterstanden har 4-7
Blomster, og Frugterne er større, sorte og
blaaduggede. Den findes hist og her langs Østkysten
af Bornholm og er kun set paa enkelte Steder
i det sydøstlige Norge (Kria, Frederikshald).
Begge de nævnte Arter er løvfældende, medens
C. Pyracantha (L.) Spach har stedsegrønne og
fint savtakkede Blade; den har kraftige
Grentorne, smaa Blomster og smaa, skarlagenrøde
Frugter. Denne Art, der har hjemme i de
østlige Middelhavslande og Kaukasus, og endnu
andre Arter, f. Eks. C. tomentosa Lindl., hvis
Blade er meget hvidfiltede paa Undersiden,
anvendes som Prydbuske.
A. M.

Cotopaxi [kåtå’paki], 5943 m høj Vulkan i
Ecuadors østlige Cordillere S. f. Quito. Bjerget
har en regelmæssig Kegleform med en
Hældningsvinkel paa 30°-32°. Paa Toppen ligger
et Krater, 700 m langt, 500 m bredt, 400 m dybt.
Heftige Udbrud fandt Sted 1532, 1533, 1768 og
1803. Særlig kraftigt var C.’s Udbrud Juni 1877,
ved hvilket de ved Snesmeltningen paa Toppen
dannede Vandmasser foraarsagede stor Skade.
Snegrænsen ligger ved c. 4700 m, men paa selve
Toppen er Varmen saa stor, at Sneen hurtig
smelter.
M. V.

Cotrone, i Oldtiden Kroton, By i
Syditalien, Prov. Catanzaro, ligger 68 km NØ. f.
Catanzaro ved Taranto-Bugten. (1911) 10700
Indb. C. har et gl. Citadel og en Domkirke og
er Sæde for en Biskop. Byen driver Handel
med Sydfrugter og Terpentin. Det var noget
S. f. C., at Otto II 982 led et Nederlag i Kampen
mod Araberne.
H. P. S.

Cotswold Hills [’kåtswou£d-’hi£z}, Højdedrag
i det eng. Grevskab Gloucester, danner
Vandskellet mellem Severn og Øvre-Themsen og naar
i Clevehill ved Cheltenham 345 m.
G. Ht.

Cotta [’kåt.a.], Bernhard von, tysk
Geolog, Søn af nedenn. H. C., f. 24. Oktbr 1808
i Zillbach ved Eisenach, d. 14. Septbr 1879 i
Freiberg. Efter at have studeret
Bjergværkslære i Freiberg og Naturvidenskab i Heidelberg
blev C. 1839 ansat som Lærer ved Forstskolen
i Tharand og blev 1842 Naumann’s Efterfølger
som Prof. i Geologi ved Bjergakademiet i
Freiberg, hvilken Stilling han fratraadte 1874.
Sammen med Naumann udgav C. 1836-46 et meget
stort og for den Tid fortræffeligt geol. Kort
over Kongeriget Sachsen; selv offentliggjorde
han 1847 et lgn. Kort over Thüringen. Efter
Opfordring af den russ. Kejser foretog han
endvidere en geol. Undersøgelse af Altai og udgav
om Resultatet heraf »Der Altai, sein
geologischer Bau under seine Erzlagerstätten« (1871).
Af Bet. for den praktiske Bjergvidenskab var
hans »Gangstudien« (1850-62) og »Die Lehre
von den Erzlagerstätten« (1855). Bekendt blev
C. navnlig ved en Del populære geol. Værker,
hvoraf kan fremhæves »Deutschlands Boden«
(1854) samt »Geologie der Gegenwart« (5. Udg.
1878).
J. P. R.

Cotta [’kåt.a.], Heinrich von, tysk
Forstmand, f. 30. Oktbr 1763, d. 25. Oktbr 1844, har
haft grundlæggende Bet. for det tyske
Skovbrug, idet han hørte til de første, som indførte
en ordnet Undervisning for Skovbrugere, og som
gennem Planlægningsarbejder satte Skovdriften
i System, ligesom hans Lærebøger i
Skovdyrkning var højt ansete og meget udbredte. C.
studerede ved Univ. i Jena, var derefter i 15
Aar Forstander for en Skovbrugsskole (i
Zillbach), som han 1811 flyttede til Tharand, idet
han var blevet ansat som Direktør for den
sachsiske Skovopmaaling. 1816 overtog Staten
Skolen, og C. blev Direktør baade for
Forstakademiet og for Planlægningsvæsenet i
Kongeriget Sachsen, hvilke Stillinger han beklædte til
sin Død. Akademiet var meget anset og blev
søgt af mange Udlændinge, ogsaa fra Norden.

Paa Planlægningens Omraade er
Arealfagværket (s. d.) knyttet til C.’s Navn; men tillige
maa man for en stor Del tilskrive ham Æren
for, at det sachsiske Statsskovbrug i
Sammenligning med andre tyske Staters er godt ordnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free