- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Couder, Louis Charles Auguste, fr. Maler, (1789- ) - Coudreau, Henry, fr. Rejsende (1859-99) - Couëron, By i det fr. Dept Loire-Inférieure, 14 km V. f. Nantes, ved Loires højre Bred - Couillet, Landsby i den belgiske Prov. Hainaut, Arrond. Charleroi, i Sambre-Dalen - coulage (fr.), Afgang, Svind af flydende Varer, foraarsaget ved Lækage paa den Beholder, hvori de opbevares. - coulé, Glidning, et Udtryk fra Floret- og Kaardefægtning - couleur au feu, fr. Benævnelse paa Farver til keramisk Brug - Coulmiers, Landsby i det fr. Dept Loiret, 21 km VNV. f. Orléans - Coulomb, Enhed for Elektricitetsmængde i det praktiske System af Maaleenheder. - Coulomb, Charles Augustin de, fr. Ingeniør og Fysiker, (1736-1806) - Coulombs Lov kaldes den Lov, hvorefter to hvilende Elektricitets- ell. Magnetismemængder frastøder hinanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d. 21. Juli 1873 i Paris. C., som var Elev af
David og Regnault, begyndte sin Kunstnerbane
med en ualmindelig lovende Succes: »Levitten
fra Efraim« (1817), med dens rammende
Karakteristik, vakte betydelige Forventninger, som
Kunstneren senere dog kun delvis indfriede.
Som David’sk Elev og en af denne Skoles
betydeligste Repræsentanter var han med til at
udsmykke Louvre, malede her mytol. Billeder
til Apollogaleriet og dyrkede endvidere i sine
Staffelibilleder klassiske Emner: »Efterretning
om Sejren ved Marathon« (1819), »Cæsar 15.
Marts« etc., Arbejder holdte tæt op til Lærerens
Forbillede og med stærk Hang til konventionel
Patos. Senere udførte C. historiske Arbejder
som »Duchâtel redder Karl VII« (Museet i
Rennes), »Lionardo maler La belle Ferronière«
(1829), »Kongernes Tilbedelse« (Museet i
Avignon) etc., og efter en Rejse til München, hvor
han satte sig ind i det nyere monumentale
Freskomaleri, Freskomalerier i St Germain
l’Auxerrois i Paris m. m., endvidere talrige Værker til
det ny Versailles-Museum: »Slaget ved
Lawfeld« (1836), »Aabningen af Rigsstænderne 1789«
med mange interessante Portrætter (1840), »Eden
i Boldhuset« (1848) m. fl., samt Portrætter. Han
skrev Considérations sur le but moral des
beaux-arts
(1867). (Litt.: Hébert, Not. sur C.
[1877]).
A. Hk.

Coudreau [ku’dro], Henry, fr. Rejsende
(1859-99), berejste 1880-81 fr. Guyana, særlig
de sydlig beliggende, til Dels ukendte Egne, hvor
han studerede de derboende Indianerstammers
Liv. Efter en Tid at have været Lærer ved
Lyceet i Cayenne og (1887) Prof. ved Univ. i
Paris, foretog han 1895-99, ledsaget af sin
Hustru, en omfattende Undersøgelsesrejse i
Brasilien, særlig i Amazon-Flodens Opland, men
døde i Pará.
C. A.

Couëron [kue’rå], By i det fr. Dept
Loire-Inférieure, 14 km V. f. Nantes, ved Loires højre
Bred og ved Orléans-Banen, har mek.
Værksteder, Stenbrud, en god Flodhavn og Handel med
Kvæg og Smør. (1911) 6055 Indb.
G. Ht.

Couillet [ku’jæ], Landsby i den belgiske Prov.
Hainaut, Arrond. Charleroi, i Sambre-Dalen, er
Knudepunkt paa Jernbanen Charleroi-Namur
og har Kulgruber og Jernværker. (1911) 11215
Indb.
G. Ht.

coulage [ku’la.з] (fr.), Afgang, Svind af
flydende Varer, foraarsaget ved Lækage paa
den Beholder, hvori de opbevares.
(C. V. S.). Th. O.

coulé [ku’le], Glidning, et Udtryk fra Floret-
og Kaardefægtning, betegner en Bevægelse, ved
hvilken man under et let Tryk lader sin Klinge
glide hen over den yderste Del (Svagen) af
Modstanderens Klinge for derved at trykke den
til Side og skaffe Blottelse for et Stød. c. bruges
ogsaa meget som Finte.
K. A. K.

couleur au feu [ku’lö.r-o-’fø], fr. Benævnelse
paa Farver til keramisk Brug, couleur au grand
feu
[-’grã-], d. s. s. Underglasurfarve.
Arn. K.

Coulmiers [kul’mie], Landsby i det fr. Dept
Loiret, 21 km VNV. f. Orléans, bekendt ved
den Kamp, der 9. Novbr 1870 her leveredes
mellem 1. bayerske Korps, c. 20000 Mand, under
General v. d. Tann og den fr. Loirehær, 15. og
16. Armékorps c. 70000 Mand, under General
Aurelle-de-Paladines. v. d. Tann, der havde
besat Orléans, og som ved en mindre Fægtning
7. Novbr ved Chantoine havde erfaret, at han
stod overfor betydelige fr. Styrker, frygtede
for at blive afskaaret og koncentrerede derfor
Natten mellem 8. og 9. Novbr sit Korps ved C.,
efterladende et Regiment Fodfolk i Orléans.
Han modtog 9. Novbr Kl. 8 Form. Melding om,
at stærke fr. Kolonner var i Fremmarch mod
ham over Meung og Cravaut, og indtog nu en
Stilling mellem C. og Préfort Château med sit
Rytteri paa højre Fløj ved C. Henimod Middag
angrebes han her af 15. og 16. franske Korps
med en meget betydelig Overmagt, der tillod
Franskmændene at omfatte begge de tyske
Fløje. Efter en heftig Kamp der varede til
Kl. 4 Eftm., maatte det bayerske Korps trække
sig tilbage. Korpset naaede samme Dags Aften
St Peravy og Artenay og fortsatte 10. Novbr
Tilbagetoget til Toury. Tyskernes Tab androg
i alt c. 1200 Mand, medens Franskmændene
erobrede en Ammunitionskolonne og 2 Stykker
Skyts og tog ved Besættelsen af Orléans et
Lazaret med c. 1000 syge og saarede tyske
Soldater. Deres Tab var c. 1500 Mand.
B. P. B.

Coulomb [dansk ku’låŋ, fr. -’lå], Enhed for
Elektricitetsmængde i det praktiske System af
Maaleenheder. Det er den Elektricitetsmængde,
som er nødvendig til at give en Strøm paa 1
Ampère i 1 Sek. Smlg. elektriske
Maaleenheder
.
Abs. L.

Coulomb [ku’lå], Charles Augustin de,
fr. Ingeniør og Fysiker, f. 14. Juni 1736 i
Angoulème, d. 23. Aug. 1806 i Paris. C. traadte tidlig
ind i Ingeniørkorpset og gik i dettes Tjeneste
til Vestindien, hvor han byggede Fæstningen
Bourbon paa Martinique. Da han ikke kunde
taale Klimaet, vendte han efter 9 Aars Forløb
tilbage og levede efter den Tid udelukkende
for videnskabelige Arbejder. Ved Revolutionens
Udbrud tog han sin Afsked fra Ingeniørkorpset
som Oberstløjtnant. 1777 fik han af Akademiet
en Pris for et Arbejde om den bedste Maade
at fremstille Kompasnaale paa, og 1779 en
dobbelt Pris for sin Théorie des machines simples.
Hans vigtigste fysiske Arbejder angaar faste
Legemers Gnidning og, fremfor alt, Lovene for
elektriske og magnetiske Afstandskræfter. Ved
Genopfindelsen af Snovægten og ved dens
Anvendelse til de nævnte Kræfters Undersøgelse
(1785-89) blev han den, der lagde Grunden for
al Maaling paa Elektricitetens og
Magnetismens Omraader, hvorfor man ogsaa i nyere Tid
har opkaldt en vigtig elektrisk Enhed efter
ham. Fire af hans vigtigste Afhandlinger (1785
-86) er nu let tilgængelige i tysk Oversættelse
som et Hefte af »Ostwald’s Klassiker«.
K. S. K.

Coulombs Lov [ku’låŋs-] kaldes den Lov,
hvorefter to hvilende Elektricitets- ell.
Magnetismemængder frastøder hinanden. Den
frastødende Kraft er omvendt proportional med
Afstandens Kvadrat og ligefrem proportional med
Mængdernes Produkt; har disse modsatte
Fortegn, bliver Kraften en Tiltrækning. Maales
Kraften i Dyn, Afstanden i cm, definerer C. L.,
henh. den absolutte elektrostatiske
Elektricitetsenhed og den absolutte magnetiske Enhed, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free