Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cour, la , Jørgen Carl, dansk Landøkonom, (1838-1898) - Cour, la, Poul, dansk Fysiker, (1846-1908) - Courajod, Louis Charles Leon, fr. Arkæolog og Kunstforfatter, (1841-1896) - courant, se Kurant. - Courantbanken, kjøbenhavnsk Assignations-, Veksel- og Laanebank, stiftet 1736 som privat Seddelbank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han forenede Brede Ladegaard som
Skoleavlsgaard og derved etablerede en gavnlig
Vekselvirkning mellem praktisk Uddannelse, og Teori.
Hvor fortjent C.’s Virksomhed som
Skoleforstander end var, og hvor god Frugt den end har
baaret i vide Kredse, var den dog næppe hans
Hovedvirksomhed. Denne faldt i
Landhusholdningsselskabets Tjeneste. Han knyttedes 1875 til
Selskabet som Sekretær og virkede som saadan
til Decbr 1891. Da han tiltraadte Posten, var
Aarene gode for dansk Landbrug, men den
længste Tid, i hvilken han var Sekretær, var
Tilbagegangens Aar. I disse Aar arbejdede
Selskabet, navnlig under Tesdorpf’s Ægide, med
overlegen Dygtighed for Landbruget. Paa Grund
af voksende Konkurrence og andre Aarsager
faldt dets Produkter i Pris, og dets
Afsætningsforhold blev stedse vanskeligere. Selskabets
Opgave gik navnlig ud paa at opdrage
Landbruget og vise det ny Veje, lette og støtte det,
og af stor Bet. var det, at det havde en
Forretningsfører med C.’s Dygtighed og Energi.
Han var Initiativets og Ideernes Mand med en
Arbejdsevne, der syntes uopslidelig, og aldrig
har Selskabet mere frugtbringende end i denne
Periode virket til Foranstaltninger i Retning
af konsultatorisk Vejledning, Forsøg,
Undersøgelser, forbedret Afsætning etc. Decbr 1891
valgtes C. til Præsident i Selskabet, en Stilling,
han beklædte til sin Død, og 1892 udnævntes han
til Chef for det Aaret efter ophævede
Konsulentkontor. 1894 blev han Regeringens
Tilsynsførende ved Landbrugets Udførselsforhold. Endnu
maa nævnes, at han i en lang Aarrække (siden
1867) redigerede Tidsskr. f. Landøkonomi, i
hvilket han i en Aarrække skrev de instruktive
Aarsoversigter over Landbrugets Tilstand
foruden en stor Del andre Afh. En Bronzestatue af
ham er rejst ved Landboskolen i Lyngby; den
afsløredes 21. Juni 1903.
H. H-l.
Cour, la [la-’ku.r], Poul, dansk Fysiker,
ovenn.’s Broder, f. 13. Apr. 1846 paa Skjærsø
ved Æbeltoft, d. 24. Apr. 1908. Efter at have
taget Magisterkonferens i Fysik 1869 gjorde han
en Udenlandsrejse for at studere Meteorologi. 1871
fandt han en Maade at maale Skylags Højde,
hvorfor Videnskabernes Selskab gav ham sin
Sølvmedaille. 1872 blev han ansat som Underbestyrer
ved det nysoprettede meteorologiske Institut i
Kjøbenhavn. Denne Stilling opgav
han 1877 for at arbejde paa sin Opfindelse
Fonotelegrafen, en Mangefoldstelegraf,
der senere er blevet praktisk benyttet. For
denne fik han Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille. Fra 1878 til sin Død var han knyttet
til Askov Folkehøjskole som Lærer i Matematik
og Fysik. - Under Arbejdet med Fonotelegrafen
opfandt han Tonehjulet og senere en
saakaldt Synkronisme, hvorved Tonehjul
paa forsk. Stationer kan bringes til nøjagtig
at følge hinanden, hvad der danner Grundlag
for forsk. Arter af Mangefolds- og Tryktelegrafi.
Hans Spektrotelegraf, der giver
Lyssignaler i Form af Morsetegn, var udstillet i
Kbhvn 1888. Fra 1891 havde han med aarlig
Statsunderstøttelse arbejdet paa at udnytte Vindens
Kraft i Landbrugets og Industriens Tjeneste.
Han har først bragt Vinden til at drive
Maskiner med en jævn Hastighed ved sin
Regulator Kratostaten. Dernæst har han
opsparet Vindkraften ved at lade den drive en
Dynamo og lade dennes Strøm spalte Vand i
Ilt og Brint, som gemmes i et Par
Gasbeholdere. Disse Luftarter kan senere (ogsaa under
Vindstille) tjene til at frembringe Lys, Varme
ell. Bevægelse. Det er dog hverken paa denne
eller anden Maade lykkedes at magasinere
saa stor en Del af Vindens Arbejdsevne, at
Vindmøllen i synderligt Omfang har kunnet
fortrænge aindre Motorer. Af hans Skr maa
nævnes: »Skovenes Indflydelse paa Varmen«
(Tidsskr. f. Fysik og Kemi IX);
»Femaarsberetning fra det kongelige Landhusholdningsselskabs
meteor. Komité for 1866-70«;
»Sammenhængende Skylags Højde« (Vid. Selsk. Forhandl. 1871);
»Bearbejdelse af Tyge Brahe’s meteor. Dagbog«
(1876); »Tonehjulet« (1878); »Historisk
Matematik« (1888); »Menneskelegemets Bygning og
Livsvirksomhed« (1889; 3. Udg. 1894);
»Regulering af Vindkraft etc.« (Tidsskr. f.
Landøkonomi, 1892); »Historisk Fysik« (sammen med
Jacob Appel) (2 Bd, 1896-97);
»Menneskeaandens Sejre« (sammen med Helge Holst) (1904);
»Forsøgsmøllen« (I-IV, 1901-03), »Landlige
Elektricitetsværker« (sammen med Jacob Bjerre,
[1907], udg. af Dansk Vind-Elektricitetsselskab).
Ved sin Død var C. Formand i Statens
Elektricitetskommission. (Litt.: Nekrolog ved Helge
Holst i »Fys. Tidssk.«, 1908, S. 185-199).
K. S. K.
 |
| P. la Cour. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
