Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Courantbanken, kjøbenhavnsk Assignations-, Veksel- og Laanebank, stiftet 1736 som privat Seddelbank - courante (fr., ital.: corrénte), en ældre Danseform i tredelt Takt (3/2 ell. 3/4) - Courbet, Amélie Anatole Prosper, fr. Viceadmiral, berømt fra Tonkin-Krigen 1882-85, (1827-1885) - Courbet, Gustave, fr. Maler, (1819-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
courante [ku’rã.t] (fr., ital.: corrénte), en
ældre Danseform i tredelt Takt (3/2 ell. 3/4), der
anvendtes meget i Suiter og Operaer, og hvis
Karaktermærke var en livlig Bevægelse i lige
Noder.
S. L.
Courbet [kur’bæ], Amélie Anatole
Prosper, fr. Viceadmiral, berømt fra
Tonkin-Krigen 1882-85, f. 26. Juni 1827, d. 11.
Juni 1885. Efter at have gennemgaaet École
polytechnique blev C., 22 Aar gl, Kadet og
begyndte med et 5 Aars Togt til kin. Farvande,
studerede Søkrigs-Videnskab under sine talrige
Togter, gennemgik Maskin-, Artilleri- og
Torpedoskoler og var i en Række af Aar Stabschef
i forsk. Eskadrer. 1880 blev C. Kontreadmiral
og Guvernør for Ny-Kaledonien, Maj 1883 Chef
for Tonkin-Divisionen, med hvilken han angreb
og indtog Forterne ved Annams Hovedstad Hué
16.-19. Aug., blev Guvernør og Chef for
Krigsmagten i Tonkin Novbr s. A. og indtog Sontay
16.-17. Decbr. Aug. 1884 blev han Chef for
den østasiatiske Eskadre paa 30 Skibe,
bombarderede Kelung paa Formosa 5. Aug. 1884,
erobrede og ødelagde Arsenalet ved Fou-Tcheou og
den derværende kin. Flaade 24.-28. Aug. 1884,
erobrede Pescadores Øerne 29. Marts 1885 og
døde her om Bord i Panserskibet »Bayard«,
som overførte hans Lig til Frankrig, hvor det
bisattes i hans Fødeby Abbeville, i hvilken hans
Monument er rejst. C. er Typen paa en ny
Generations Officerer, han forbandt Sømandens
Erfaring med omfattende tekn. Kundskaber og
udfoldede under sin Virksomhed i
Tonkim-Krigen et glimrende Talent som Administrator og
Kommanderende.
C. W.-S.
Courbet [kur’bæ], Gustave, fr. Maler,
f. 10. Juni 1819 i Ornans ved Besançon (Doubs),
d. 31. Decbr 1877 i La Tour de Peilz ved Vevey
i Schweiz. C. kom tidlig til Paris, blev snart
færdig med sine Lærere, foretrak at være
»Naturens Elev« og øvede sit Øje ved at studere
Louvre-Samlingens gl. Mestre (Spanierne). Det var
dog ikke ved pietetsfuld Efterligning af
sine store Forgængere i Kunsten, at han
skulde bryde sig Vej til Berømmelse;
den ualmindelig selvfølende Maler vilde skabe
en ny Æra, revolutionere Kunsten. Hans første
Kunstforsøg, isprængt med socalistisk
Propaganda, gjorde just ikke Lykke; Gang paa Gang
refuseredes hans formentlig anstødelige Billeder
fra Salonen; først 1844 slap et Arbejde ind, og
mange følgende bortvistes. 1850 naaede han den
attraaede Larm om sit Navn paa Salonen; i
det store »Begravelse i Ornans« skildrede han
med forbløffende Dygtighed et
Begravelsessceneri med Præst, fordrukne Kirkebetjente og
en Skare vulgære Landsbytyper - et stort
Stykke Virkelighed uden kunstnerisk
Omarbejdelse sat ind i en Ramme. Hans »Stenhuggere«
gengav med samme Lyslevenhed forslidte
Arbejderes trælsomme Færd, medens han i
»Bønder fra Flagey« fremstillede fulde Bønders raa
Lystighed. Den Indignation, disse Billeder som
formentlige Slag i Ansigtet paa alle gode
Kunsttraditioner vakte hos de fleste, og den
Hyldest, der blev ham til Del fra visse Hold,
saaledes fra Proudhon og hans Kreds (ved at
gribe ned i de »lavere« Klassers Verden havde
C. aabnet en ny og rig Grube for Kunsten),
stimulerede C. videre frem til Brud med
nedarvede Skønhedstyper og Kamp imod al
akademisk-klassisk Kunst. Han propaganderede
ogsaa for sine Værker, som han sendte paa
Reklamerundrejse om i Landet, ved Programmer,
bugnende af Selvfølelse og store Ord, der skulde
slaa til Lyd for den ny Kunst: Naturen skulde
gengives, som den saas, uden al Tilsætning; den
havde i sig selv sit rette kunstneriske Udtryk,
som Kunsten ikke havde Lov til at forhøje.
Denne C.’s realistiske Tendens, der gerne paa
Trods valgte det æstetisk frastødende (f. Eks.
»Badende Kvinder«), støttedes af hans eminente
Mesterskab i at haandtere Penselen ell. rettere
Spatelen og Knivsbladet, hvormed han helst
satte sine Farver paa Lærredet, og hans for
Farvens Valeurer ualmindelig fintmærkende Øje,
som Haanden villig lystrede, gav ofte hans
Malerier et slaaende Præg af Naturens egen friske,
farverige Virkelighed. Efter sit Choc 1850
malede C. Arbejder som »Landsbyfrøkener giver
Almisse« (1852) og »Bryderne« (1853) og fik
Sensationen ved sin Reklameudstilling 1855, da
han utilfreds med Refusering af nogle af sine
Arbejder til Salonen i en særskilt Bygning lige
uden for denne (med det betegnende Skilt:
»Realismen. G. C.«) lod udstille 40 af sine Arbejder.
Hans »Seine-Frøkenerne« (1857), der
fremstillede to parisiske Grisetter ved Seine-Bredden,
var nyt Tønder til Forargelsens Ild, medens
han derimod i Dyrebillederne (Hjorte) fandt et
neutralt Felt, hvor ogsaa et større Publikum
kunde beundre hans mesterlige energiske
Foredrag og maleriske Evne, ligesom ogsaa den
højrøstede Kritik ofte maatte forstumme over for
hans overlegent behandlede Landskaber (fra
Kunstnerens Fødeegn ell. fra Paris’ Omegn). Af
hans øvrige Produktion, der er ret fyldig
repræsenteret i Louvre-Samlingen (»Begravelsen i
Ornans«, »Selvportræt« etc.) og i Mus. i
Montpellier (endvidere i mange andre fr. Mus. og en
Del udenlandske), skal endnu anføres: det
meget omstridte »Hjem fra Konferencen« (1863), der
forestiller fulde Landsbypræster, »Damen med
Papegøjen« (1866; nøgen Kvinde, der leger med en
Papegøje) og fortrinlige Portrætter (Faderen
[1874] etc.). C.’s revolutionære Sindelag, der
særlig var kommet til Orde i en for hans uhyre
Selvfølelse karakteristisk motiveret Vægring ved
at bære Æreslegionens Kors, bragte ham
naturlig midt ind i Kommuneopstandens Virvar 1871.
Han udnævntes til Kunstkommissionens
Præsident, indvikledes i Affæren med
 |
| G. Courbet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
