Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cour permanente d'arbitrage er Navnet paa den staaende Voldgiftsdomstol i Haag - Courpière, By i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme, ved Alliers Biflod Dore - Courrières, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - cours, se Kurs. - Cours, By i det østlige Frankrig, Dept Rhone, ved Trambouze, Tilløb til Loires Biflod Rhin - Coursan, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude, 8 km NØ. f. Narbonne, ved Aude - Courseulles, C.-sur-Mer, Havnestad i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, nær ved Seulles' Udløb, 25 km NV. f. Caen - court (eng.) betyder Hof ell. i Retssproget: Domstol - Court, Antoine, den fr. reformerte Kirkes Genopretter, (1696-1760)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænsen mellem de to Landes Besiddelser paa
Øen Timor 1914. I de under 6) og 11) nævnte Sager
talte Voldgiftsretten ogsaa Medlemmer uden for
c. p. d’a. Hvilken Indflydelse den 1914 udbrudte
Krig vil have paa Domstolens fremtidige
Skæbne, kan endnu ikke vides. (Litt.:
Haag-Konventionerne er bl. a. trykte i Lovtidende 1900,
S. 516 [Konv. 1899] og 1910, S. 77 [Konv. 1907].
Oplysninger om Domstolens Medlemmer og dens
Virksomhed findes i de af det administrative
Raad aarlig udgivne Rapporter (Rapport du
conseil administratif de la c. p. d’a.). De afsagte
Kendelser publiceres særskilt af Bureauet og
trykkes i øvrigt mange Steder, f. Eks. i
Martens-Triepel, Nouveau recueil général de
traités og i Revue générale de droit
international public. Udførlig behandlede er de bl. a. i
W. Schücking, »Die Judicatur des ständigen
Schiedshof von 1899-1913«, af hvilket Værk
hidtil dog kun 3. Bd [1914] foreligger, omhandlende
de under 8-12 nævnte Sager. Jfr i øvrigt Litt.
til Haag-Konferencer og Voldgift).
P. J. J.
Courpière [kur’piæ.r], By i Mellemfrankrig,
Dept Puy-de-Dôme, Arrond. Thiers, ved Alliers
Biflod Dore, 358 m o. H. ved Lyon-Banen, har
c. 1500 Indb., en Jernkilde (Salet), Handel
med Bygningstømmer og Korn.
G. Ht.
Courrières [ku’riæ.r], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Pas-de-Calais, Arrond. Béthune,
ved Nordhanen, har en Kirke med Gravmæle
over Jean af Montmorency, Stenkulsgruber,
Roesukkerfabrikation og (1911) 5559 Indb. I
Kulgruberne ved C. indtraf 10. Marts 1906 en
Eksplosion, hvorved omkom over 1100 Mennesker,
og hvorefter der opstod alvorlige
Strejkeuroligheder.
G. Ht.
cours [ku.r], se Kurs.
Cours [ku.r], By i det østlige Frankrig, Dept
Rhône, Arrond. Villefranche, ved Trambouze,
Tilløb til Loires Biflod Rhin, 600 m o. H., ved
Banen St-Victor-C., har Fabrikker i Lærreds-
og Bomuldsvarer (beaujolaises). (1911) 6013 Indb.
G. Ht.
Coursan [kur’sã], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Aude, 8 km NØ. f. Narbonne, ved Aude,
Station paa Banen Bordeaux-Cette, har en
artesisk Mineralkilde (20°-30°),
Brændevinsbrænderi og c. 3500 Indb.
G. Ht.
Courseulles [kur’söl], C.-sur-Mer,
Havnestad i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados,
ved Seulles, nær ved dens Udløb, 25 km NV. f.
Caen, med hvilken By C. er forbundet ved en
Jernbane, har Kniplings- og Blondefabrikation,
Silde- og Makrelfiskeri, betydelig Østersfangst,
Søbade, Baadebyggeri og c. 1300 Indb.
G. Ht.
court [kå.ət] (eng.) betyder Hof ell. i
Retssproget: Domstol. - Ang. Sondringen mellem
common law c. og equity c., jfr equity. De eng.
Domstoles Organisation har siden 1873
undergaaet betydelig Forandring. Der forefindes nu
en Centraldomstol i London, Supreme c.
bestaaende af to Forgreninger: High c. of Justice og
C. of Appeal; den første har almindelig
Domsmyndighed for hele England i civile og
kriminelle Sager af større Vigtighed: og er desuden
Appelinstans for underordnede lokale Domstole
- den sidste er Appeldomstol for de af High c.
trufne Afgørelser. Fra C. of Appeal kan Appel
ske til en af de to øverste Domsmyndigheder,
nemlig Overhuset og Judicial committee of Privy
Council. High c. rummer forsk. Underafdelinger
(divisions, divisional c.), nemlig: Chancery
division, Kings Bench division, C. of
Admiralty (til Behandling af Søsager o. l.), C. of
Bankruptcy (til Behandling af Fallitboer), C. of
Divorce (til Behandling af Ægteskabssager) og C.
of Probate (til Behandling af Skiftesager).
Dommerne i High c. udøver deres Hverv ved
Rundrejser i de forsk. Retskredse, hvori England er
inddelt (smlg. circuit, commission). -
Ved Siden af Centraldomstolen i London findes
lokale Retter, nemlig Central criminal c. (s. d.),
der virker for London og Opland, samt
Grevskabsretterne, County c., der behandler civile
Smaasager, og C. of quarter sessions, der 4
Gange aarlig træder sammen til Paakendelse af
saadanne Straffesager, som ikke undergives
Paadømmelse af de rejsende Domstole og paa
den anden Side heller ikke er af saa ringe Bet.,
at de kan høre under commissions of peace ɔ:
Fredsdommere uden Jury (smlg.
commission). - C. of common Pleas og C. of
Exchequer var tidligere to selvstændige Afdelinger
af common law Retterne i London, af hvilke
Kings Bench udgjorde den tredie; den første
paadømte civile Sager mellem Private, den
sidste Sager af fiskal Natur, men begge Retter er
nu henlagte under Kings Bench.
K. Hch.
Court [ku.r], Antoine, den fr. reformerte
Kirkes Genopretter, f. 1696 i Villeneuve de Berg,
d. 15. Juni 1760 i Lausanme, blev allerede som
Barn grebet af Begejstring for de forfulgte
Hugenotter og af Had til de kat. Undertrykkere, og
fra 1714 drog han om i hele Sydfrankrig for at
opsøge dem, der endnu i Hemmelighed var
Protestanter, og prædike for dem. Han
færdedes i Cevennernes Kløfter og i Galejslavernes
Fangehuller, og ved sin mægtige Trosbegejstring,
sin ubøjelige Energi og sit enestaaende
Organisationstalent udførte han den Vidundergerning
at redde og genoplive den protestantiske Kirke
i Frankrig, som man troede udslettet for stedse.
Allerede 1715 vovede han at sammenkalde en
Synode, der efterfulgtes af mange andre, og
rundt omkr. indsatte han sine trofaste Hjælpere
til Præster. Det var intet Under, at man (for
øvrigt med Hentydning til Joh. Aab. 12, 6) kaldte
de spredte Menigheder for »Ørkenkirken«
(l’église du désert); thi kun paa de ødeste Steder
kunde man samles, og endda led mange
Martyrdøden. C. holdt dog Modet oppe hos alle,
og med Kraft modstod han det Sværmeri, som
begyndte at udbrede sig bl. de Forfulgte. 1729
forlod C. Frankrig og tog Ophold i Lausanne,
hvor unge fr. Protestanter uddannede sig til
Præster; men han stod i stadig og nøje
Forbindelse med »Ørkenkirken« og vovede sig
endog en kort Tid hjem til Fædrelandet. Trods
Forfølgelser, Henrettelser og Galejstraf voksede de
protestantiske Menigheder hurtig op, og deres
Kaar begyndte at bedres, da C. døde. Af hans
Skr maa fremhæves Skildringen af
Kamisardernes Kampe og Lidelser (1760). Hans Søn og
Navne (1728-84) var en anset Lærd, der stod
højt anskrevet hos Regeringen; han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
