- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
276

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cousinery, Marie, fr. Numismatiker (1747-1833) - Cousin-Montauban, Charles Guillaume Marie, Greve af Palikao, fr. General, (1796-1878) - Cousins, Samuel, eng. Kobberstikker, (1801-1887) - Coussemaker, Charles Edmond Henri de, fr. Musiker og Musikhistoriker (1805-76) - Cousser (Kusser), Johann Sigismund, tysk Musiker, (c. 1657-1727) - Coustou, fransk Billedhuggerfamilie, hvis Kunst er typisk for 18. Aarh.'s fr. »Parykstil« - 1) Nicolas, (1658-1733)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

især de gl-gr.; han skaffede sig en i Datiden
berømt Samling, hvoraf en stor Del nu findes
i Møntsamlingen i Bibl. nation., Paris. Medlem
af Académie des inscr. C. har bl. a. skrevet:
Essai sur les monnaies d’argent de la ligue
achéenne
(1825, det achaiske Forbunds Mønter);
Voyage dans la Macédoine (1831), Catalogue
raisonné des monnaies des princes croisés

(Korsfarerfyrsternes Mønter, 1822).
H. A. K.

Cousin-Montauban [ku’zæ-måto’bã],
Charles Guillaume Marie, Greve af Palikao,
fr. General, f. 24. Juni 1796 i Paris, d. 8. Jan.
1878 i Versailles. Han var kun 18 Aar gl, da
han traadte ind i Hæren, og naaede kun
langsomt op gennem de forsk. Grader. Han deltog i
Felttoget i Spanien 1823 og sendtes 1831 til
Algier, hvor han var uafbrudt tjenstgørende i
26 Aar. 1847 havde han naaet Oberstgraden, blev
Brigadegeneral 1851, Divisionsgeneral 1855 og
samtidig Guvernør i Oran. Fra denne Stilling
kaldtes han kort efter hjem til Frankrig og
overtog den 21. Division i Limoges. Den
offentlige Opmærksomhed henledtes egl. først paa
ham i Slutn. af 1859, da han sattes i Spidsen
for Ekspeditionskorpset mod Kina. Han landede
1860 i Pei-ho, fik Overkommandoen over de eng.
og fr. Tropper og slog den kin. Hær under
Sangko-lin-sin fuldstændig ved Palikao, holdt sit
Indtog i Peking og tvang den kin. Regering til
en ydmygende Fred. Som et mørkt Punkt i dette
Felttog staar Plyndringen af Kejseren af Kinas
herlige Sommerpalads Juën-ming-juën ved
Peking. Kejser Napoleon belønnede C. med
Æreslegionens Storkors, udnævnte ham til Senator
og gav ham 1862 Titel af Greve af Palikao. 1865
fik han 4. Armékorps i Lyon, som han endnu
kommanderede, da Krigen udbrød 1870. Han
havde ønsket at tjene mod Fjenden; men
Kejserinden hindrede ham i at nyde denne Ære.
Efter de første fr. Nederlag kaldtes han til
Paris for at danne et Forsvarsministerium, i
hvilket C. blev Krigsminister. Han arbejdede i
denne Stilling med megen Energi. I faa Uger
restitueredes Mac Mahon’s Hær ved Chalons, der
organiseredes 3 ny Armékorps, Trochu fik den
milit. Kommando i Paris, og der foretoges
omfattende Arbejder til Hovedstadens Forsyning
og Forsvar. Han var Hovedmanden for den
Plan, iflg. hvilken Mac Manon skulde søge at
undsætte Bazaine i St f. at gaa tilbage til Paris,
en Plan, der, da den sattes i Værk, førte til
Katastrofen ved Sedan. Efter Kejserdømmets Fald
tilbød Majoriteten af de kejserligsindede C.
Diktatur; men han veg tilbage for et saadant
Ansvar, blev tvunget til at forlade Frankrig og
undkom med Nød og næppe til Namur. Han
tilbød herfra to Gange forgæves Regeringen sin
Tjeneste. Efter Freden vendte han tilbage til
Paris og fremlagde for Nationalforsamlingens
Undersøgelseskommission et Skr. til Forsvar for
sin Administration (Un ministère de la guerre
de vingt quatre jours du 10 août au 4.
Septembre
1870).
B. P. B.

Cousins [’kazinz], Samuel, eng.
Kobberstikker, f. 9. Maj 1801 i Exeter, d. 7. Maj 1887
i London, Elev af S. W. Reynolds, er en af
Englands betydeligste Stikkere i Mezzotinto
(Sortekunst)-Maneren. Til hans
Ungdomsarbejder hører en Række fortrinlige Gengivelser
efter Th. Lawrence (i alt 24 Plader), hvoriblandt
Pragtbladet »Master Lambton« (1827). C. var
ivrig Arbejder lige til sin Alderdom, stærkt søgt
og paaskønnet og har derfor frembragt en stor
Række Blade, efter E. Landseer, Reynolds,
Wilkie, Millais, Long etc. I Brit. Mus. en fuldstændig
Samling af hans Værker. (Litt.: A.
Whitman
, S. C. [London 1904]).
A. Hk.

Coussemaker [kusma’kæ.r], Charles
Edmond Henri de
, fr. Musiker og
Musikhistoriker (1805-76), var af sin Fader bestemt til at
studere, men viste alt fra Barndommen
betydelige Anlæg for Musik og en levende Interesse
for denne Kunst. Da C. 1825 sendtes til Paris
for at studere Jura, benyttede han derfor ivrig
Lejligheden til at høre Musik og tage
Undervisning hos de bedste Lærere, navnlig i Teori og
Sang. Da han 1831 havde taget Ophold i Douai,
begyndte han at komponere, og i disse
Ungdomsaar frembragte han en ret betydelig
Række navnlig kirkelige Arbejder, der dog forblev
uudgivne, hvorimod en Samling Romancer
senere udkom. Det er imidlertid ikke som
Komponist, at C. erhvervede sig et fremragende
Navn, men som Musikhistoriker. Til denne
Virksomhed gav Fétis’ Revue musicale C. det første
Stød. Han beklædte de flg. Aar indtil sin Død
forsk. Dommerstillinger, saaledes i Dunkerque
og Lille; men ved Siden deraf arbejdede han
med utrættelig Flid, levende Interesse og stadig
stigende Held paa en Række ypperlige, til Dels
grundlæggende Værker over Middelalderens
Musik. De vigtigste af disse er: Mémoire sur
Huchald
(1841), Histoire de l’harmonie au moyen
age
(1852), Drames liturgiques du moyen age
(1860), Les harmonistes og L’art harmonique
aux XII & XIII siècles
og navnlig C.’s
Hovedværk: Scriptores de musica medii aevi (et 4 Bd
stort Samlerarbejde, en Forts. af Gerbert’s i
Slutn. af 18. Aarh. begyndte Værk Scriptores
ecclesiastici
).
W. B.

Cousser [’kusər] (Kusser), Johann
Sigismund
, tysk Musiker, f. c. 1657 i
Pressburg, d. 1727 i Dublin. Som ung studerede han
6 Aar Operaens Kunst hos Lully i Paris. Senere
besøgte han en Mængde forsk. Lande og Stæder
- de ældre Leksikografer kalder ham en
»urolig Aand« -, virkede bl. a. som Kapelmester i
Wolfenbüttel og (1693-97) i Hamburg, hvis
Opera under hans talentfulde Ledelse havde sine
bedste Aar. Han optraadte her baade som
Komponist (5 Operaer) og som Kapelmester og
opstilledes af sin Samtidige Mattheson som et
Mønster for en Dirigent. Efter at have virket i
lgn. Egenskab i Stuttgart (1698-1704) og efter
ny Rejser, bl. a. til Italien, kom han til
England og slog sig til Ro som Kapelmester ved
Katedralkirken i Dublin, hvor han højt anset
levede til sin Død. Foruden de omtalte Operaer
har han komponeret adskillige Teater- og
Lejlighedsarbejder, hvoraf dog kun en ringe Del
er udkommet.
A. H.

Coustou [ku’stu], fransk Billedhuggerfamilie,
hvis Kunst er typisk for 18. Aarh.’s fr.
»Parykstil«: dygtig, elegant og drevent udført, koket
og, hvor Emnerne fordrer en alvorligere Stil,
ofte bombastisk-patetisk. - 1) Nicolas, f. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free