- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
278

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - coutumes (fr.) er i den fr. Retshistorie Betegnelsen for den gl. fr. Sædvaneret - Couture, Thomas, fr. Maler, (1815-1879) - Couvade (af fr., couver, at ruge) kaldes den ejendommelige Skik, at Faderen ligger i Barselseng i St f. Moderen - Couvin, Flække i den belgiske Prov. Namur, ved Enoir - couvre-face, se Kontregarde. - Couvreur, Jessie, australsk Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

genoptaget i Italien og senere i Frankrig, blev
Corpus juris civilis efterhaanden gennem Praksis
reciperet som gældende Lovbog i de sydlige
Dele af Landet, hvor de gl. c. som Følge deraf
mistede deres Bet. og kun hist og her bevaredes
som Lapper paa det fremmede Retssystem.
Derimod holdt Sædvaneretten sig i Midt- og
Nordfrankrig, der senere kaldtes pays de c. i
Modsætning til det sydligere pays de droit écrit;
dog maatte den ogsaa her føre en Kamp med
rom. og kanonisk Ret, der dog, som ndf.
udviklet, aldrig helt fortrængte den.
Sædvaneretten blev gennem fl. Aarh. kun overleveret
mundtligt. Først i 13. Aarh. begyndte forsk.
private Personer (Dommere ell. andre, som
gennem Praksis havde erhvervet Kendskab til den
hjemlige Ret) at optegne de c., som var
gældende i vedk. Landsdel. Disse Samlinger
(coutumiers), der svarer til vore Retsbøger, havde
som nævnt ingen officiel Karakter, men fl. af
dem blev dog i Retsbrugen reciperede som Love.
Til de bekendteste hører Conseil de Pierre de
Fontaines
, Livre de jostice et de plet,
Etablissements de Saint-Louis og navnlig Coutumes de
Beauvoisis
(et fremragende jur. Værk, forfattet
af Philippe de Beaumanoir) og Grand coutumier
de Normandie
(ligeledes af høj jur. Værd), alle
fra 13. Aarh., samt Somme rurale af Jean
Boutillier og Très ancienne coutume de Bretagne
fra 14. Aarh. De hernævnte Privatarbejder
afløstes senere af officielle Redaktioner, hvis
Tilvejebringelse allerede paabødes af Karl VII 1453,
men som for største Delen først blev bragt til
Udførelse i 16. Aarh., navnlig under Ludvig
XII. Gennem disse officielle Redaktioner blev
Sædvaneretten omdannet til Lov, hvorved dens
videre Udvikling gennem Praksis vel blev
vanskeliggjort, men dens Modstandskraft mod
Romerretten til Gengæld stærkt forøget. Takket
være dem blev Romerretten aldrig reciperet en
bloc i det midterste og nordlige Frankrig, og da
den der gældende Ret ell. rettere sagt de fælles
Regler og Principper, som Videnskaben i 17. og
18. Aarh., særlig Pothier, havde abstraheret af
de ofte stærkt varierende lokale c., fik stor Bet.
ved Udarbejdelsen af code civil, har den
moderne fr. Civilret bevaret fl. Minder om gl
germansk Retsopfattelse end den tilsvarende tyske
Ret. (Litt.: Paul Viollet, Histoire du
droit civil français
[2. Udg., 1893, S. 135 ff.]; A.
Esmein
, Cour élémentaire d’histoire du droit
français
[11. Udg., 1912, S. 779 ff.]).
P. J. J.

Couture [ku’ty.r], Thomas, fr. Maler, f.
21. Decbr 1815 i Senlis, d. 30. Marts 1879 i
Villers-le-Bel ved Paris. C. var Elev af Gros og
P. Delaroche. Han optraadte først med Billeder
som »Den fortabte Søn« (Mus. i Havre),
»Kærlighed til Guldet« (1844, Mus. i Toulouse), der
gjorde megen Lykke, og naaede Højdepunktet
med: »Romere fra Forfaldstiden«, et stort,
figurrigt Billede med halvnøgne Kvinder og Mænd,
sløve og overmætte af Orgiets Vellyst. Dette
Arbejde, der, udstillet paa Salonen 1847, vakte
en ganske overordentlig Opsigt (købt til
Luxembourg-Saml.), viser en ypperlig Teknik, baade
ved sikker Formgivning og en rig og original
Farvevirkning, hvis Toner er stemte godt
sammen med Emnets Karakter. Hans senere
Værker betegner en tydelig Nedgang i Kunstværdi;
i Slutn. af sit Liv var denne »Klassicismens
Dekadent« en glemt Mand; hans tekn.
Mesterskab, som ikke kan dække over Billedernes
Mangel paa dybere Indhold, anviste ham
imidlertid en Plads som en meget søgt Lærer, til
hvem Kunstneremner alle Vegne fra (saaledes
ogsaa fra Norden, særlig Sverige: Boklund,
Fagerlin, Salomon, A. Jernberg etc.) strømmede
hen (i 1850’erne), og hans kunsthistoriske Bet. i
denne Henseende strækker sig derfor vidt. Af
hans senere Arbejder skal nævnes det
virtuosmæssig udførte »Falkejægeren« (1855) og
Vægmalerierne i Kirken St Eustache med
Fremstillinger af Maria’s Liv. C. har skrevet Entretiens
d’atelier
og Paysage (1868-69), der skaffede
ham mange Fjender bl. hans Kunstfæller. Paa
den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1914 saas bl. a.
»Ærkebiskop Sibour«, Studie til »Kejserprinsens
Daab«, et af de af Napoleon III bestilte (delvis
ufuldendte) Historiemalerier. I Kria Mus. et
Portræt.
A. Hk.

Couvade [dansk ku’vaðə, fr. -’vad] (af fr.,
couver, at ruge) kaldes den ejendommelige Skik
hos mange primitive og halvciviliserede
Folkeslag, at Faderen ligger i Barselseng i St f.
Moderen. I sin mest udviklede Form forekommer
C. i det tropiske Sydamerika, hvor Moderen
straks efter den sædvanligvis lette Forløsning
genoptager sin daglige Gerning, medens
Faderen lægger sig hen som syg, holder Diæt og
bliver plejet under Iagttagelse af forsk. ofte ret
strenge Forskrifter. Af de Indianere, der holder
C., betragtes den som et nødvendigt Middel til
at sikre det nyfødte Barns Velfærd, og herefter
synes Skikken at kunne forklares derved, at
Faderen opr. - som endnu hos adskillige
Stammer i Guyana - holdt sig i Ro samtidig med
Moderen for at forøge den gavnlige Virkning
af dennes naturlige Barselseng; senere blev
Moderen saa tvunget til at staa op for at forrette
det nødvendige Arbejde, medens Faderen blev
liggende. Nyere Etnologer har tillagt C. en
dybere symbolsk Bet. som Udtryk for, at Faderen
derved erhvervede sig den Ret til Barnet, som
i det primitive Samfund alene tilkom Moderen.
For denne Formodning taler navnlig den
Omstændighed, at ganske tilsvarende Skikke
tidligere har været knyttede til Adoption. I det
gl. Testamente og i den gr. Mytologi foreligger
der saaledes en Rk. Eksempler paa, at Kvinder
har antaget sig andres Børn ved en Skinfødsel,
idet de (som Jakobs Hustru Rachel) lod den
virkelige Moder føde over deres Knæ. C. kendes
for øvrigt i mange forsk., ofte ganske
rudimentære Former, bl. a. i Sydfrankrig, hvorfra
Navnet stammer.
S. H.

Couvin [ku’væ], Flække i den belgiske Prov.
Namur, Arrond. Dinant, ved Enoir, har (1911)
3238 Indb., Industri i Staal- og Jernvarer
(Kakkelovne, Gryder o. s. v.) og Stenbrud. C.
(Cuvinium) var tidligere en af de 23 Byer, der var
afhængige af Fyrstbispedømmet Liège, og
Hovedstad for et Grevskab.
G. Ht.

couvre-face [’kuvrö-’fas], se Kontregarde.

Couvreur [ku’vrə.], Jessie, australsk
Forfatterinde, født i London. Da hun var ganske
ung, drog hun med Faderen til Tasmanien, 1879

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free