- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
279

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Couvreur, Jessie, australsk Forfatterinde - Couyba, Charles Maurice, fr. Digter, (1866- ) Pseudonym Maurice Boukay - Covado (portug.), Underarm, dernæst gammelt Alenmaal i Portugal - Covellin (Blaakobber, Kobberindigo), Mineral, som bestaar af Svovlkobber (CuS) - Covenant er Navnet paa de Forbund, som de skotske Presbyterianere sluttede i 16. og 17. Aarh. - Covent Garden, se London. - Covent Garden Theatre, en af de ældste og største Teaterbygninger i London, aabnede 1732 - Coventry, By i Mellemengland, Warwickshire, SØ. f. Birmingham ved Floden Sherbourne - Coventry, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 26 km V. f. Providence - Cove of Cork, se Queenstown. - Coverdale, Miles, eng. Gejstlig og Bibeloversætter (1488-1567) - Covid, i Nord- og Vestafrika det samme som Covado - Covilhâo, By i den portug. Prov. Beira - Covington, By i U. S, A., Stat Kentucky, ved Lickings Udløb i Ohio lige over for Cincinnati - Covolo, Kofel, Pas i Norditalien, Prov. Belluno, fører langs Brenta ind i Val Sugara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom hun til Europa, hvor hun 1880 holdt
Foredrag for det geografiske Selskab i Paris om
Australien. Under Mærket Tasma har hun
skrevet: Uncle Piper of Piper’s Hill, In her
earliest Youth
, A Sydney Sovereign, a Collection
of Short Stories
.
I. O.

Couyba [kwi’ba], Charles Maurice, fr.
Digter, f. i Dampierre-sur-Salon 1866. Under
Pseudonymet Maurice Boukay udgav han
1893, med Forord af Paul Verlaine, Digtene
Chansons d’amour, der 1899 udkom paa ny
under Titlen Stances à Manon. Sully-Prudhomme
skrev Forord til Nouvelles chansons (1895). 1897
udkom Chansons rouges med Musik af Marcel
Legay og illustreret af Steinlen. C., der er
Lærer og Senator, har tillige udgivet: Classiques
et modernes
. La réforme de l’enseignement
secondaire
(1901), L’art et la démocratie (1902),
Les beaux-arts et la nature (1908) o. fl.
S. Ms.

Côvado [’kovəðu] (portug.), Underarm,
dernæst gammelt Alenmaal i Portugal. Den store
C. Var = 0,681 m, den lille C. = 0,660 m. I det
vestlige og nordlige Afrika bruges C., ogsaa
kaldet Cobido ell. Covid, ligeledes som Benævnelse
for et Alenmaal, af forsk. Størrelse i de forsk.
Egne. Saaledes er i Marokko 1 C. = 0,533 m, i
Guinea = 0,577 m, i Senegambien - 0,487 m. C.
svarer til det fr. Coudée. - Se ogsaa Covid.
(C. V. S.). Th. O.

Covellin (Blaakobber, Kobberindigo),
Mineral, som bestaar af Svovlkobber (CuS).
Krystalformen er heksagonal, Farven blaasort,
Pulveret næsten sort. Forekommer sammen med
andre Kobbermalme bl. a. ved Badenweiler i
Baden, Leogang i Salzburg, mange Steder i
Chile. Findes ogsaa afsat paa Lava ved Vesuv.
(N. V. U.). O. B. B.

Covenant [’kavinənt] er Navnet paa de
Forbund, som de skotske Presbyterianere sluttede
i 16. og 17. Aarh. til Forsvar mod Papisme og
Episkopalisme. Den evangeliske Kirke med
presbyteriansk Kirkeforfatning var indført 1560 i
Skotland; Kong Jakob VI (I) ønskede denne
Forfatning ændret, men blev nødt til 1580 at
slutte en C. med sit Folk mod alle rom.
Bestræbelser. Som Konge i England mente Jakob
lettere at kunne faa sin Villie, og Karl I fortsatte
med at indføre Common Prayer Book, hvorfor
det skotske Folk rejste sig og fornyede C. af
1580 1. Marts 1638, den store C. Kongen
betragtede det som Oprør, og Krigen mod
Covenanterne begyndte. Mellem Modstanderne af
Episkopalismen i England og Skotland oprettedes en
Solemn league and Covenant, som affødte
Westminster Assembly 1643-49. Under Karl II og
Jakob II førtes næsten hele Tiden Krig mod
Covenanterne, der ikke vilde finde sig i disse
Kongers fornyede Forsøg paa at afskaffe den
presbyterianske Kirkeforfatning. 1688 indtraadte
roligere Tilstande, uden at dog Covenanternes
strenge Grundsætninger trængte igennem;
Covenanterne dannede derfor siden 1743 et særligt
Kirkesamfund, kaldet Cameronierne efter
Richard Cameron, som var en af de
yderligstgaaende Førere i Kampens Dage. Dette »reformerte
Presbyterium« blev dog 1876 forenet med den
skotske Frikirke.
(H. O-d.). A. Th. J.

Covent Garden [’kavənt-’ga.ədən ell. ’kåvənt-],
se London.

Covent Garden Theatre [’kavənt-’ga.ədən-
’þi.ətə. eller ’kå-], en af de ældste og største
Teaterbygninger i London, aabnede 1732,
nedbrændte 1808 og 1856, men genopbyggedes og
udvidedes hver Gang, saa at den nu rummer
3500 Tilskuere. Opr. gav C. Plads for alle
mulige Slags dram. Opførelser, deriblandt ogsaa
Operaer - Weber’s »Oberon« er skrevet for
denne Scene og opførtes der første Gang 1826
- men fra 1847, da den med Michael Costa
som musikalsk Leder genaabnedes under
Navnet Royal Italian Opera, har den udelukkende
været anvendt som Operahus, og Verdens
største Sangere og Sangerinder har givet den Glans.
S. L.

Coventry [’kåvəntri ell. ’kå-], By i
Mellemengland, Warwickshire, SØ. f. Birmingham ved
Floden Sherbourne, ved London- & North
Western-Jernbanen og ved C.-Kanalen, der fører
til Trent og Mersey, har betydelig Industri i
Automobiler og Cykler samt Symaskiner og
Urmageri. (1911) 106349 Indb. Tidligere var C.
berømt for sin Uldindustri og sine Farverier.
Allerede i Middelalderen var C. en betydelig By;
derpaa tyder de talrige gl. Kirker, f. Eks. den
af røde Sandsten byggede St Michaelskirke (fra
1133) med et 95 m højt Taarn, og et Raadhus
(St Mary’s Hall) fra 15. Aarh. Sagnet om Lady
Godiva (s. d.) fejres her aarlig med en
Folkefest.
G. Ht.

Coventry [’kåvəntri ell. ’ka-], By i U. S. A.,
Stat Rhode Island, ligger 26 km V. f. Providence
ved en lille Flod, der yder Byen Drivkraft.
(1910) 5848 Indb. C. har betydelig
Tekstilindustri.
H. P. S.

Cove of Cork [’kouv-əv-’kå.ək], se
Queenstown.

Coverdale [’kåvədei£ ell. ’ka-], Miles, eng.
Gejstlig og Bibeloversætter (1488-1567). Hans
Overs. af Biblen udkom 1535, trykt sandsynligvis
i Köln, men blev først Aaret efter indført i
England. Han har ogsaa skrevet en Del andre
Værker, af hvilke et Udvalg i 2 Bd blev trykt
af Parker-Selskabet 1844-46.
(C. K.). I. O.

Covid, i Nord- og Vestafrika det samme
som Covado. Ogsaa Benævnelse for et
Alenmaal i forsk. Egne i Asien. I Arabien = 0,483
m. paa Molukkerne = 0,461 m, i Singapore =
0,457 m.
(C. V. S.). Th. O.

Covilhão [kuvi’ljåu], By i den portug. Prov.
Beira, (1901) 17500 Indb. Den ligger ved den
østlige Skraaning af Estrella-Bjergene, har et
Kastel og driver betydelig Klædefabrikation. I
Nærheden findes varme Mineralkilder.
H. P. S.

Covington [’kaviŋtən ell. ’kå-], By i U. S, A.,
Stat Kentucky, ved Lickings Udløb i Ohio lige
over for Cincinnati, hvortil fører en Hængebro
og en Jernbanebro. (1910) 53270 Indb. C. har et
Baptistseminarium og driver betydelig Industri.
H. P. S.

Covolo [’kåvolo], Kofel, Pas i Norditalien,
Prov. Belluno, fører langs Brenta ind i Val
Sugara og havde den nu ødelagte
Grænsefæstning C., der 1509 indtoges af Kejser Maximilian.
H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free