Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cowley, Abraham, eng. Digter (1618-67) - Cowley, - 1) Henry Wellesley, Lord, eng. Diplomat (1773-1847) - 2) Henry Rich. Ch., Lord, eng. Diplomat (1804-84) - Cowpen, By i Nordengland, Grevskab Northumberland - Cowper, William, eng. Statsmand (1664-1723) - Cowper, William, eng. Anatom og Kirurg (1666-1705) - Cowper, William, eng. Digter (1731-1800)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronningen. 1647 udgav han en Samling
Kærlighedsdigte, The Mistress i den metafysiske Skoles
mest affekterede Stil. 1656 vendte han tilbage
til England, hvor han s. A. udgav sine Works,
og Aaret efter fik han Doktorgraden i Medicin
i Oxford, hvorefter han med Iver kastede sig
over Studiet af Botanik. Efter Restaurationen
blev han forsømt af Hoffet. Han skrev en
Komedie Cutter of Coleman Street (en
Omarbejdelse af et Ungdomsarbejde The Guardian), der
med Urette blev opfattet som en Satire mod
det kgl. Parti. Han oversatte to af Pindar’s
Oder og digtede selv Oder i Efterligning af
disse, men uden virkelig Forstaaelse af de gl.
Forbilleder; i lang Tid blev »pindariske Oder«
derefter moderne i England. Medens C.’s Digte
er uklare, tunge og affekterede, er hans Prosa
klar og simpel. Hans Complete Works med
Biografi blev udg. af Sprat 1688 og senere ofte
optrykt; Select Works med Noter af Hurd 1772
-77; Prose Works including his Essays in
Prose and Verse 1826. Af nyere Udg. maa
nævnes Grosart’s (1881). (Litt.: Johnson,
Lives of the Poets).
(C. K.). I. O.
Cowley [’ka^u£i], 1) Henry Wellesley,
Lord, eng. Diplomat (1773-1847), yngre Broder
til Hertugen af Wellington. C. fulgte denne 1797
som Privatsekretær til Indien og var 1800 en
af Regeringskommissærerne i Mysore, samt
førte 1801 Underhandlingerne med Fyrsten af
Audh, som derved bragtes under eng.
Indflydelse. 1803 vendte han tilbage til England,
valgtes 1807 til Underhuset og blev
Skatkammersekretær, indtil han 1809 sendtes som
diplomatisk Agent til Spanien. Han tog virksom Del
i Forholdenes Udvikling og forblev her efter
1814 som eng. Sendemand indtil Marts 1822;
sendtes Maj 1823 til Wien. 1828 ophøjedes han
til Peer som Baron C. - hed tidligere Mr.
Wellesley - men hjemkaldtes 1831 af det ny
Whig-Ministerium. 1841-46 var han Sendemand
i Paris og virkede meget til at udvikle god
Forstaaelse mellem de to Lande.
2) Henry Rich. Ch., Lord, eng. Diplomat
(1804-84), foreg.’s Søn, blev 1832 som Mr.
Wellesley Legationssekretær i Stuttgart og 1843 i
Konstantinopel, hvor han viste stor diplomatisk
Dygtighed og i et helt Aar 1846-47 var
Englands Repræsentant i Stratford Canning’s
Fraværelse. Efter Faderens Død 1847 vendte han
tilbage til England, men fik 1848 den vigtige
Post som Sendemand i Schweiz og 1850 i
Frankfurt, hvor han nedlagde Indsigelse imod, at hele
det østerr. Monarki optoges i det tyske
Forbund. Decbr 1852 forflyttedes han til Paris og
virkede her under de skiftende Regeringer
hjemme indtil 1867, ligesom Faderen tidligere,
for at vedligeholde den gode Forstaaelse
mellem Vestmagterne. C. var 1856 Englands anden
Repræsentant paa Paris-Kongressen, afsluttede
1857 i Paris Freden med Persien og blev til
Løn ophøjet til Jarl C. Foraaret 1859 sendtes
han i særligt Hverv til Wien for at hindre
Fredsbrudet, men uden Held.
E. E.
Cowpen [’ka^upən], By i Nordengland,
Grevskab Northumberland med Stenkulsgruber og
(1911) 21295 Indb., hører siden 1. Apr. 1907
under Staden Blyth.
G. Ht.
Cowper [’ka^upə, ’ku.pə ell. ’kupə], William,
eng. Statsmand (1664-1723) blev 1688 Sagfører
og 1695 valgt til Underhuset; 1705
Storseglbevarer og n. A. ophøjet til Peer. Han
medvirkede til Unionen med Skotland 1707 og blev
derefter Storbritanniens første Lordkansler;
opgav dette Embede 1710, da Tory’erne kom til
Magten, men fik det igen Septbr 1714 under
Kong Georg I og viste stor Strenghed i Sagen
mod de jakobitiske Peerer 1716; ogsaa skrev
han 1714 et mærkeligt Skrift om de politiske
Partier til Oplysning for den ny Konge. 1718
forfremmedes han til Jarl C. og tog kort efter
Afsked, men vedblev at øve stor Indflydelse i
Overhuset og var 1721 den, der rettede den
første Forespørgsel til Ministeriet og saaledes
indførte en ny parlamentarisk Skik.
E. E.
Cowper [’ka^upə, ’ku.pə ell. ’kupə], William,
eng. Anatom og Kirurg (1666-1705). Hans
Hovedværk Myotomia reformata, or a new
administration of all the muscles of the human body
(1694, 1724) udmærkede sig ved fortrinlige
Oplysninger og mange ny Opdagelser.
Mærkeligt nok udgav han et stort Værk (The
anatomy of human bodies, 1697) af Bidloo under
sit eget Navn, idet han kun tilføjede nogle
temmelig ubetydelige Kobbertavler, og endelig
udgav han Glandularum quarundam, nuper
detectarum ductumque excretiorum descriptio (1702),
hvorfor de Cowper’ske Kirtler i Urinrøret er
opkaldte efter ham, skønt de allerede var sete
tidligere af Mery.
G. N.
Cowper [’ka^upə, ’ku.pə ell. ’kupə], William,
eng. Digter (1731-1800), stammer fra en
Familie af ansete Whig-Jurister, men Faderen var
Præst. Da han var 6 Aar gl, døde hans Moder.
Straks derefter blev han sendt paa en
Kostskole, hvor han med sine sarte Nerver og sit
ret skrøbelige Legeme led haardt under de
andre Drenges hensynsløse Behandling. Hans
Erfaringer fra denne og Westminster-school,
hvortil han flyttedes i 10 Aars Alderen, og hvor han
havde det noget bedre, har han givet Udtryk i
Satiren Tirocinium (1785). I Westminster var
Warren Hastings og Digteren Churchill bl. hans
Kammerater. Efter endt Skolegang blev han sat
i Lære hos en Sagfører og studerede Jura i
Middle Temple. 1754 fik han selv
Sagførerbestalling, men praktiserede aldrig. 1763 skaffede
Familien ham en Stilling som Sekretær i
Overhuset, men Tanken om personlig Fremtræden og
Ansvar virkede med en saadan Rædsel paa hans
i Forvejen nedtrykte Sindsstemning, at han
forsøgte at hænge sig. Forsøget mislykkedes,
men resulterede i et Anfald af religiøs
Sindssyge. Familien lod ham anbringe paa et privat
Asyl, hvorfra han i nogenlunde helbredet
Tilstand flyttede til Huntingdon, hvor han blev
optaget i Præsten Unwin’s Hus. Efter Præstens
Død flyttede han med Mrs. Unwin til Olney,
hvor han kom under Indflydelse af Præsten
John Newton, der tidligere havde været
Kaptajn paa et Slavehandler skib, men var blevet
»vakt« ved det religiøse Gennembrud, der
skyldtes Wesley og Whitefield. Newton’s
Voldsomhed virkede saa stærkt paa C., at han faldt
tilbage i sin gl. Melankoli; for at adsprede
ham, fik Newton ham til at skrive Salmer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
