- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Craon (lat Credonium), By i det vestlige Frankrig, Dept Mayenne, ved Mayennes Biflod Oudon - Craonne, Flække i det franske Dept Aisne - crapaud (fr.), Padde, Skrubtudse, tillige brugt som Skældsord - Craquelure (Craquelering) er en Glasur, særlig Porcelænsglasur, der brændt viser sig som gennemkrydset af fine Haarridser - Crashaw, Richard, eng. Digter (1616-50) - Craspedota, se Gopler. - Crassilinguia, de Tyktungede, en forældet Betegnelse for Gekkoer og Leguaner. - Crassula L., Slægt af Tykbladede, en- eller hyppigst fleraarige Urter, Halvbuske ell. Buske - Crassulaceæ, se Tykbladede. - Crassus (lat. *c: den fede, tykke), Familienavn inden for den rom. plebejiske Slægt Licinius: - 1) Lucius Licinius C., Taler og Politiker, (140-91 f. Kr.) - 2) Marcus Licinius C., (f.115-53 f. Kr.) - Crater (astron.), se Bægeret. - Craterellus Fr., Slægt af Barksvampe, med stilket, tragtformet ell. trompetformet, kødet ell. hudagtigt Frugtlegeme - Crati, Flod paa Halvøen Kalabrien i Syditalien, udspringer paa Silabjerget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Craonne [kran], Flække i det franske Dept
Aisne, Arrond. Laon. Her stod et Slag 7. Marts
1814 mellem Napoleon I og de Allieredes
Nordarmé.

crapaud [kra’po] (fr.), Padde, Skrubtudse,
tillige brugt som Skældsord; c. du marais
[-dy-ma’ræ], »Sumpskildpadde«, et Øgenavn,
som »Bjerget« under den fr. Revolution gav
Girondinerne.

Craquelure [kra’kly.r] (Craquelering)
er en Glasur, særlig Porcelænsglasur, der brændt
viser sig som gennemkrydset af fine Haarridser,
saaledes at disse, naar de farves, danner en
Art Netdekoration paa Genstanden. Kineserne
var særlig Mestre i Anvendelsen heraf. De
ældste og fineste Stykker Porcelæn af denne Art
fremviser ganske smaa og en væsentlig 6-kantet
C. kaldet: truité (skælagtig) i Modsætning til
mere moderne Ting; der har større, mere eller
mindre regelmæssige 4-5-kantede C. Størrelsen
af C. fremkommer ved Glasurens større eller
mindre Tykkelse.
Arn. K.

Crashaw [’krä∫å], Richard, eng. Digter
(1616-50), var Søn af en protestantisk Gejstlig.
Han blev opdraget i Charterhouse, hvorfra han
blev sendt til Cambridge. Under Borgerkrigen
maatte han forlade Landet; han rejste til Paris
og derfra til Rom, blev Katolik, Sekretær hos
Kardinal Palotta, ved hvis Protektion han blev
Kannik i Loretto, og døde her. Hans religiøse
Digte fremkom under Titlen Steps to the Temple,
de verdslige under Titlen Delights of the Muses;
han skrev ogsaa lat. Vers og efterlod ved sin
Død en Del Poesier, der er blevne trykte i
moderne Udgaver. De bedste af disse er
Turnbull’s (1858) og Grosart’s (2 Bd, 1872).
(C. K.). I. O.

Craspedota, se Gopler.

Crassilinguia [-gvia], de Tyktungede, en
forældet Betegnelse for Gekkoer og Leguaner.
R. H. S.

Crassula L., Slægt af Tykbladede, en- eller
hyppigst fleraarige Urter, Halvbuske ell. Buske
med modsatte, helrandede og ofte parvis
sammenvoksede Blade. Blomsterne, der sidder i
kvastformede Stande, er mest femtallige gennem
alle Kranse og hvide ell. rødlige. 120 Arter; de
fleste vokser i Kaplandet. Nogle dyrkes som
Prydplanter.
A. M.

C. coccinea L. er en Koldhusplante med
skarlagenrøde Blomster samlede i en
halvskærmformet Blomsterstand i Spidsen af Grenene. C.
falcata
Willd. (Syn. Rochea falcata) har gullig
skarlagenrøde Blomster og større
Blomsterstande end foregaaende. C. overvintres ved 5-10°
paa en lys og solaaben Plads og med meget
sparsom Vanding. Efter Blomstringen, som
indtræder i Juli-August, skæres Planterne noget
tilbage og holdes i den første Tid derefter
temmelig tørt. En Jordblanding af Varmebedsjord
og sandblandet Bladjord er dem tjenligst; de
fordrer rigeligt Vandaftræk i Bunden af
Potterne og formeres ved Stiklinger i Juni ell. Juli.
(Illustr., se farvetrykt Tavle »Kaktus«, Fig. 8).
L. H.

Crassulaceæ, se Tykbladede.

Crassus (lat. ɔ: den fede, tykke),
Familienavn inden for den rom. plebejiske Slægt
Licinius: De betydeligste af Familiens Medlemmer
var:

1) Lucius Licinius C., Taler og
Politiker, f. 140, d. 91 f. Kr. Allerede i en ung Alder
optraadte han som Taler i politiske Sager. Han
var en fint dannet Mand, der som Kvæstor i
Asien fik Lejlighed til at stifte Bekendtskab med
græsk Retorik og Filosofi. Han tilhørte
Optimatpartiet og gennemførte som Konsul (95) en Lov,
der skulde hindre, at Ikke-Borgere tilsneg sig
rom. Borgerret. Dog støttede han 91 Tribunen
Drusus’ Forslag om at give Italiens Beboere
Borgerret, men døde s. A.

2) Marcus Licinius C., f. før 115, d.
53 f. Kr. Under Folkepartiets Herredømme i
Rom flygtede han til Spanien (85), men vendte
83 tilbage til Italien, hvor han i Borgerkrigen
kæmpede tappert for Sulla, navnlig i Kampen
mod Samniterne uden for Roms Porte. Ved
Sulla’s Proskriptioner vandt han store
Rigdomme og forøgede ogsaa senere stadig sin Formue.
Ved Slaveopstanden 71 udmærkede C., der da
var Prætor, sig i høj Grad, og Aaret efter blev
han Konsul sammen med Pompejus. Han
støttede denne i hans Bestræbelser for at vinde
Folket, og selv paavirkede han Stemningen til
sin Fordel ved store Gaveuddelinger, og der
opstod snart Rivalitet mellem de to Kolleger.
C. nærmede sig Demokraternes Førere, navnlig
Cæsar, og medens Pompejus kæmpede i Asien,
synes han ogsaa at have knyttet Forbindelser
med Catilina, fra hvem han dog trak sig tilbage,
inden denne begyndte at iværksætte sine
revolutionære Planer. Imidlertid lykkedes det
Cæsar, for hvis Gæld C. var gaaet i Kaution, at
udsone C. med Pompejus, efter at denne var
vendt tilbage til Italien, og de tre Mænd indgik
et Forbund, det saakaldte første Triumvirat,
med det Formaal at knække Senatets Magt. Dog
opstod der snart igen Uenighed mellem C. og
Pompejus, men ved Mødet i Lucca (56)
forsonede Cæsar dem paa ny med hinanden, og de
blev for anden Gang Konsuler sammen (55).
Efter sit Konsulat gik C. som Statholder til
Syrien, hvor han indlod sig i en Krig med
Partnerne i Haab om at vinde baade Ære og
rigt Bytte. Han rykkede ind i Mesopotamien,
men blev her slaaet af Partnerne, mod hvis
Ryttere og Bueskytter de romerske Legioner
havde svært ved at værge sig. Efter Nederlaget
ved Karrhai, hvor C.’s Søn faldt, blev C. selv
lokket til et Møde og dræbt.
H. H. R.

Crater (astron.), se Bægeret.

Craterellus Fr., Slægt af Barksvampe, med
stilket, tragtformet ell. trompetformet, kødet
ell. hudagtigt Frugtlegeme, paa hvis jævne eller
rynkede Underside det voksagtige Sporeleje,
Hymeniet, er udbredt. Temmelig store Svampe,
af hvilke der i Europa findes ca. 10 Arter. Den
almindeligste og tillige en af de største Arter
er C. cornucopioides Pers.,
(Trompetsvamp), der vokser gruppevis paa Jord i
Skove; den er trompetformet, foroven 5-10 cm
bred, bliver nedefter smallere og gaar jævnt
over i den hule Fod (Stok); den er hudagtig,
brunsort, noget skællet, med bølget ell.
indskaaret Rand; Sporelejet er askegraat.
F. K. R.

Crati, Flod paa Halvøen Kalabrien i
Syditalien, udspringer paa Silabjerget, strømmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:20 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free