Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crelinger, Augusta, f. During, tysk Skuespillerinde (1795-1865) - Crell, Nicolaus, sachsisk Statsmand, (1550-1601) - Crelle, August Leopold, tysk Matematiker og Bygmester (1780-1855) - Crema, By i Norditalien, Provins Cremona, ligger 16 km ØNØ. f. Lodi - crémiaillère. I Befæstningskunsten: en savdannet Linie, den créinallierede Linie - Crêmant, se Champagnevine. - Crême (fr.), Fløde, Betegnelse for adskillige Stoffer af tyk, flødeagtig ell. salveagtig Konsistens - Cremer, August Hermann, tysk protestantisk Teolog (1834-1903) - Cremer, Camille, fr. General, (1840-1876) - Cremer, Jacobus Jan, hollandsk Forf. (1827-80)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klangfulde Stemme, sit udtryksfulde Minespil og
sin psykologiske Indtrængen i Rollen.
A. A.
Crell [kræl], Nicolaus, sachsisk
Statsmand, f. 1550 i Leipzig, d. 9. Oktbr 1601 i
Dresden. Han var fra første Færd Advokat i sin
Fødeby, men blev 1580 Hofraad hos Kurfyrst
August. Efter dennes Død (1586) blev han
hurtig Hovedlederen af Sachsens Politik, og 1589
gjorde Kurfyrst Christian ham til Kansler.
Indadtil benyttede C., der var en Tilhænger af
Melanchthon, sin Magt til at skride ind mod den
lutherske Ortodoksi, der særlig efter
Konkordieformlens Indførelse var den eneraadende i
Sachsen. Han forbød personlige Angreb fra
Prædikestolen, foranstaltede en Bibeloversættelse
i Calvin’sk Aand og afskaffede Djævleuddrivelsen
ved Daabshandlingen, hvad der vakte megen
Forbitrelse. I Overensstemmelse hermed
nærmede han sig i sin ydre Politik det calvinske
Pfalz, understøttede Henrik IV mod Spanien og
Liga’en og arbejdede paa en Sammenslutning
af de protestantiske Stænder i Tyskland. Hans
Stilling var dog langtfra sikker. Gejstligheden
hadede ham, og Adelen saa ned paa ham som
borgerlig født. Da hans Støtte, Kurfyrsten, døde
1591, blev han fængslet og efter en 10-aarig
uretfærdig Proces domfældt og henrettet for at
have villet indføre Calvinismen og understøtte
Frankrig. (Litt.: Richard, »Der
kurfürstliche sächs. Kanzler N. C.« [Dresden 1859];
Brandes, »Der Kanzler C., ein Opfer des
Orthodoxismus« [Leipzig 1873]).
(M. M.). A. Th. J.
Crelle [’krælə], August Leopold, tysk
Matematiker og Bygmester (1780-1855), har
forfattet fl. Skr om Matematik og Landmaaling,
men er især bekendt som Stifter af »Journal für
die reine und angewandte Mathematik«, alm.
kaldet »C.’s Journal«, hvis Udgiver han var fra
Oprettelsen 1826 til sin Død (se Abel, N. H.).
De fleste mellem 1816 og 1820 i Preussen
anlagte Chausseer er byggede under hans Ledelse.
Chr. C.
Crema [’kræma], By i Norditalien, Provins
Cremona, ligger 16 km ØNØ. f. Lodi i en
fortrinlig dyrket Egn. (1911) 11208 Indb. C. har
en Domkirke fra Midten af 14. Aarh. og et gl.
Kastel og er Bispesæde. Byen driver Avl af Ris,
Hør og Silke og har Hørspinderier,
Klokkestøberier og ikke ubetydelig Handel.
H. P. S.
crémaillêre [krema’jæ.r]. I
Befæstningskunsten anvendes undertiden en savdannet
Linie, den crémallierede Linie, som
Grundrids for en længere Forsvarslinie, der er
udsat for Beskydning paa langs (Enfilering).
Herved opnaas, at de enfilerede Stykker bliver
kortere, og at der fra Savsnittets
(Crémaillen’s) korte Side kan tilvejebringes
Beskydning paa langs (Flankering) ad dets lange Side.
Ogsaa lange Hindringsbælter føres undertiden
en crémaillère, og der lægges da
Flankeringskonstruktioner i Savsnittenes korte Sider.
Sch. P.
Crêmant [kræ’mã], se Champagnevine.
Crême [dansk kræ’m, fr. kræ.m] (fr.), Fløde,
Betegnelse for adskillige Stoffer af tyk, flødeagtig
ell. salveagtig Konsistens, saasom forsk.
Dessertretter, sukkerholdige Kompositioner,
navnlig til Fyld i Konfiturer og Kager, Pomader,
Skosværter, meget sukkerrige Likører o. a. I
overført Bet. betegner C., oftest la C., det
fineste af en bestemt Art, forstærket i Udtrykket
C. de la C.
K. M.
Cremer, August Hermann, tysk
protestantisk Teolog (1834-1903), studerede 1853-
59 i Halle og Tübingen og blev 1859 Præst i
Ostönnen ved Soest; fra 1870 til sin Død
virkede han som Prof. i systematisk Teologi og
Præst ved Mariakirken i Greifswald. Ved Univ.
her gjorde hans betydelige Personlighed sig
snart stærkt gældende, og paa hele Tysklands
kirkelige Liv har han øvet en meget betydelig
Indflydelse i afgjort konservativ Retning. Hans
mest bekendte vidensk. Arbejde er:
»Biblischtheologisches Wörterbuch der
neutestamentlichen Gräcität« (1867), hvoraf 10. Opl. udkom
1915. 1892 fremkom han med et Indlæg i
Striden om den apostolske Trosbekendelse (»Zum
Kampf um das Apostolikum« [7. Opl. 1893]), og
meget læste var ogsaa hans Prædikensamlinger
(»Das Wort vom Kreuz« [1891, 3. Opl. 1900];
»Christus ist mein Leben« [1906] o. fl.).
H. M.
Crémer [kre’mæ.r], Camille, fr. General,
f. i Sarreguemines 6. Aug. 1840, d. i Paris 2.
Apr. 1876. Han udgik fra Generalstabsskolen
1861 og deltog i det meksikanske Felttog. 1866
forfremmedes han til Kaptajn i Generalstaben
og ansattes 1870 som Adjutant hos General
Clinchant. Ved Metz’ Kapitulation kom han i
Fangenskab, men løslodes iflg. tyske
Meddelelser efter at have givet sit Ord paa ikke at ville
tjene mod Tyskerne. Han stillede sig imidlertid
senere til Disposition for den fr. Regering,
udnævntes af Gambetta til General og fik
Kommandoen over et næsten udelukkende af
Mobilgardister dannet Korps paa c. 10000 Mand. Han
angreb uforfærdet den badensiske Brigade paa
dens March fra Autun til Dijon og viste 18.
Decbr ved Nuits megen Tapperhed og
Førerdygtighed. Han sluttede sig til Bourbaki’s Hær
og forsagte i Slaget ved Belfort 15. Jan. at
omgaa den tyske højre Fløj. Med Behændighed
undgik han tillige med sit Rytteri at dele
Skæbne med Østarmeen, da den trængtes ind i
Schweiz. C. kom senere til Paris, hvor han
afslog Paris-Kommunens Tilbud om Kommando.
Den Kommission, der efter Krigen nedsattes for
at revidere de efter 4. Septbr 1870 uddelte
Officerstitler, reducerede ham fra General til Chef
d’escadron, i hvilken Anledning han fortørnet
tog sin Afsked. 1872 stilledes han for en
Krigsret i Lyon som anklaget for under Krigen at
have ladet en for Spioneri mistænkt Borger i
Dijon skyde. Retten dømte ham til en Maaneds
Fængsel. C. har udg. et interessant Værk om
Meksiko, Quelques hommes et quelques
institutions militaires. (Litt.: Poullet, La
campagne de l’Est et l’armée de Bourbaki [1879]).
B. P. B.
Cremer, Jacobus Jan, hollandsk Forf.
(1827-80). Efter først at have dyrket
Malerkunsten med Held vendte han sig til Litt., hvor
han vandt sig stort Ry som Folkelivsskildrer og
Forf. af Bondenoveller. Modellerne til disse
søgte han i sin Hjemegn i Betuwe. Hans første
Arbejde, »Betuwsche Novellen«, udkom 1856.
Det udmærkede sig baade ved Iagttagelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
