Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 297 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cremer, Jacobus Jan, hollandsk Forf. (1827-80) - Cremer, William Randal, eng. Arbejderfører og Fredsven (1838-1908) - Crémieu, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére, nær ved Rhones venstre Bred - Crémieux, Hector, fr. dram. Forf. (1S28-92) - Crémieux, Isaac Moïse, kaldet Adolphe, fr. Statsmand af jød. Byrd, (1796-1880) - Cremona, - 1) Prov. i Norditalien, udgør en Del af den lombardiske Slette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oprindelighed og ved elskværdigt Humør. Ogsaa
Romaner og Skuespil skrev C. i Mængde, hvoraf
adskillige er oversatte paa Tysk; men han var
heldigst, naar han optraadte som
Landsbyskildrer. Hans samlede Værker er under
Fællestitlen »Romantische Werken«, 14 Bd, udkomne
i Leyden (1877-81).
A. I.

Cremer [’kri.mə], William Randal,
eng. Arbejderfører og Fredsven (1838-1908),
nød kun Undervisning i Folkeskolen og blev
senere Tømrersvend. Han var tidlig Stifter af
en stor Sammenslutning af Tømrersvende,
og ledede 1859 Kampen for 9 Timers
Arbejdsdag. 1864 var han Medstifter af
Internationale og blev dets
Generalsekretær, samt efter dets
Sprængning Marts 1872 Sekretær for den
ny International arbitration league og Udgiver af
dens Maanedsskrift The Arbitrator. Siden viede
han Tanken om at indføre fast Voldgift mellem
Staterne alle sine Kræfter, først og fremmest
mellem de to stammebeslægtede Stater England
og Nordamerika. 3 Gange rejste han til
Nordamerika for at paavirke Statsmænd og
Folkestemning i dette Øjemed. Ligeledes fik han 1893
det eng. Underhus til en enstemmig Beslutning
til Gunst derfor og samlede senere gennem
Fagforeningerne 2 Mill. Underskrifter paa en
Adresse, som gav et godt Stød til Afslutningen af
Traktaten 1897 mellem de to Lande. 1888
grundlagde han sammen med Fred. Passy den
interparlamentariske Konference og var siden et fast
Medlem af disse, og da han 1903 fik
Fredspræmien fra Nobel-Stiftelsen, gav han største
Delen af Summen til et Fond for Sagens videre
Fremme. Medens han forgæves havde søgt Valg
til Underhuset 1868 og 1874, var han Medlem
heraf 1885-95 og siden 1900. Endelig blev han
1907 ophøjet til Ridder (Sir).
E. E.

W. R. Cremer.

Crémieu [kre’m_iø], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Isère, Arrond. La-Tour-du-Pin
(Dauphiné), nær ved Rhônes venstre Bred, ved
Lyon-Banen, er omgivet af en velvedligeholdt Mur
med Taarne, har en Kirke fra 14. og et Slot
fra 13. Aarh., nogen Industri (Lærred,
Handsker), Mineralkilder og c. 1800 Indb.
G. Ht.

Crémieux [kre’m_iø], Hector, fr. dram.
Forf. (1828-92). Sammen med sin Broder skrev
han 1852 en stor Tragedie, Fiesque, efter
Schiller; men siden lagde han sig efter den komiske
Opera og Operetten, forfattede med forsk.
Medarbejdere talrige Stykker, der af og til blev store
Kassestykker, som »Orpheus i Underverdenen«
(1856), hvortil Offenbach komponerede Musik.
Fremdeles kan nævnes: Le petit Faust (1869),
La belle poule (1876), La foire Saint-Laurent
(1877, Musik af Offenbach) og L’abbé
Constantin (1887), Komedie efter Ludovic Halévy’s
Roman.
S. Ms.

Crémieux [kre’m_iø], Isaac Moïse, kaldet
Adolphe, fr. Statsmand af jød. Byrd, f. 30.
Apr. 1796, d. 10. Febr 1880. Han blev 1817
Sagfører i sin Fødeby Nîmes og udmærkede sig
tidlig ved sin Veltalenhed og sit Mod i politiske
Retssager. 1830 flyttede han til Paris, hvor han
ligeledes snart vandt Ry, især som Forsvarer i
Pressesager. Ogsaa optraadte han 1840 til
Forsvar for nogle Jøder i Damascus, der var
anklagede for at have myrdet kat. Præster, og
rejste med Montefiore til Ægypten for at
udvirke deres Frigivelse. 1842 valgtes C. til
Deputeretkamret, sluttede sig til Venstre og
arbejdede for Valgreformen. 24. Febr 1848, da
Revolutionen var udbrudt, søgte han at redde
Kongedømmet ved at overtale Kongen til at tage
Odilon Barrot til Førsteminister fremfor Thiers
og fulgte senere med for at dække Kongens
Flugt. Men skønt han havde billiget Tanken om
at overdrage Regentskabet til Hertuginden af
Orléans, tog han dog i Deputeretkamret Ordet
for en foreløbig Regering og indtog Sæde deri
samt overtog Justitsministeriet. I denne Stilling
udvirkede han Afskaffelse af politisk Ed og af
Dødsstraf for politiske Forbrydelser; men hans
vaklende Holdning i Spørgsmaalet om Anklage
imod Louis Blanc medførte hans Afgang 5. Juni.
I Nationalforsamlingens Forhandlinger tog han
livlig Del og modarbejdede Cavaignac’s Valg til
Republikkens Præsident, men indsaa snart dette
Fejlgreb og sluttede sig til Oppositionen imod
Louis Napoleon. Han blev derfor ogsaa ved
Statskuppet Decbr 1851 holdt fængslet en Tid
lang. C. ofrede sig nu igen for sin
Sagførervirksomhed og var Decbr 1868 en af Forsvarerne
i den Baudin’ske Sag. Novbr 1869 valgtes han
i Paris til den lovgivende Forsamling og blev
Septbr 1870 Medlem af Forsvarsregeringen. Han
afgik 12. Septbr til Tours for at lede Forsvaret
i Provinserne, men traadte senere aldeles i
Skyggen for Gambetta og lod sig af denne rive med
til meget yderliggaaende Beslutninger. Tanken
om at vælge en Nationalforsamling i Oktbr
opgav han af Hensyn til Uvillien hos
Forsvarsregeringens Medlemmer i Paris. C. brugte sin
overordentlige Myndighed til at give Jøderne i
Algier fr. Borgerret og til at genindføre
Ægteskabsskilsmisse; men den sidste Foranstaltning
blev senere omstødt af Nationalforsamlingen og
først sat i Kraft paa ny 1885. C. opnaaede ikke
Valg Febr 1871, men fik først Sæde i
Nationalforsamlingen Oktbr 1872 og valgtes 1875 til
livsvarig Senator. Han var 1860 med at grundlægge
Alliance Israëlite og blev 1863 dens Formand,
samt virkede utrættelig for sine Trosfællers Sag,
især paa Balkan-Halvøen og i Østerland.
Derimod lod han sine egne Døtre døbe. Et Udvalg
af hans Forsvarstaler udkom 1869 under Titlen
Libérté.
E. E.

Cremona, 1) Prov. i Norditalien, udgør den
Del af den lombardiske Slette, som indesluttes
af Adda, Oglio og Po, og begrænses af Prov.
Bergamo, Brescia, Mantova, Reggio, Parma,
Piacenza og Milano. Arealet er 1799 km² med (1901)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>