Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cri ell. Lakshmi (»Herlighed, Lykke«), i Indien Personifikation af Lykken nærmest som Skønhed, Glans, Anseelse og Magt - Cribrilinidæ, se Mosdyr. - Cricetus, se Hamster. - Crichton, James, britisk Lærd, (1560-1585/91) - Crichtonit, d. s. s. Titanjern. - Cricket (eng.), se Kriket. - Cricklade, gl By i det sydvestlige England, Wiltshire, ved Themsen - Cricotomi, se Laryngotomi. - Cridola, Monte, Bjerg i de venetianske Alper, hæver sig over Piave-Dalen Ø. f. Piave di Cadore til en Højde af 2582 m. - Crieff, By i Skotland, Perthshire, malerisk liggende ved Earn og ved Foden af Grampians-Bjergene - Crillon, Louis de Balbes de Berton d e, berømt fr. Hærfører (1543-1615) - Crillon, - 1) Francois Felix Dorothée des Balbes, fr. General (1748-1820) - 2) Louis Antoine François de Paule, Hertug af Manon, sp. General, (1775-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gavmildhed, Overholdelse af religiøse Forpligtelser
(vratam), Spægelse (tapas), Mod og
Retfærdighed og identificeres med alt godt og
ønskeligt (se Mahabharata, navnlig XII,
Kap. 225 og 228). I Brahmanismens udviklede
genealogiske System gøres hun til Datter af
Bhrigu og Khyati (»Berømmelse«), idet
hun bliver Søster til Dhatri og Vidhatri
og Vishnu’s Hustru, - ell. hun er Datter
af Daksha og gift med Dharma
(»Retfærdighed«) og ved ham Moder til Kama
(»Kærlighed«) ell. til Darpa (»Stolthed«). I den
udprægede Vishnuisme er hun et
universelt filos. Princip og dog paa samme Tid mere
personlig. Hun er Vishnu’s Hustru og henh.
tillige hans çakti (se Çäkta) og maya
(»Blændværk«) eller prakriti (»Naturen«).
Naar Vishnu inkarneres (se avatara),
inkarneres hun ogsaa som hans Hustru. Mange
Vishnuitter dyrker fortrinsvis Lakshmi, selv om
de ikke er egentlige Çakta’er. Çivaïtterne
og de fleste Çakta’er underordner hende under
Durga, men opfatter hende i øvrigt analogt
med Vishnuitterne; selv Vamacarin’erne
giver hende Andel i deres Dyrkelse. Endog
Jaina’erne har en »Lakshmi-stotra« (»Hymne
til Lakshmi«). - Lampefesten (Dipa[va]li,
i Oktober), fejres af nogle mest til Ære for
Lakshmi, af andre for Durga. Koen er særlig
helliget Lakshmi, og hendes Symbol er
Lotusblomsten. - Ordet C. sættes ofte foran Navne
paa Personer (ogsaa Guder), Bøger, Steder
o. s. v., for at betegne deres høje Stilling. -
(Litt.: se Çiva).
(S. S.). D. A.
Cribrilinidæ, se Mosdyr.
Cricetus, se Hamster.
Crichton [’kra^itən ell. ’kriktən], James,
britisk Lærd, f. 1560 i Skotland, d. mellem 1585
og 1591. C., som opdroges sammen med Jakob
VI af Buchanan, vandt Tilnavnet »Den
Beundringsværdige« for sine forbavsende store
Kundskaber; i 20 Aars Alderen kunde han tale og
skrive 20 Sprog; i Paris m. fl. St. glimrede han
i Disputatser, som han havde udfordret til i de
forskelligste Sprog og Videnskaber. Dertil var
han en dygtig og udøvende Musiker og
udmærkede sig i alle ridderlige Kunster. Da han i
Mantua havde dræbt sin Tids mest frygtede
Slagsbroder i Tvekamp, blev han af Hertugen
udnævnt til Opdrager for Sønnen, Vincenzo af
Gonzaga, der imidlertid skal have myrdet ham.
Beretningen om denne Begivenhed er dog
tvivlsom.
Crichtonit [kra^i- ell. krik-] d. s. s. Titanjern.
Cricket [’krikit ell. -kət] (eng.), se Kriket.
Cricklade [’krik£eid], gl By i det sydvestlige
England, Wiltshire, ved Themsen og nær
Themsen-Severn-Kanalen, havde i den angelsachsiske
Tid Bet., fordi den laa ved et Vadested over
Themsen. 1295-1885 sendte C. to Medlemmer
til Parlamentet. (1911) 1521 Indb.
G. Ht.
Cricotomi, se Laryngotomi.
Cridola, Monte, Bjerg i de venetianske
Alper, hæver sig over Piave-Dalen Ø. f. Piave
di Cadore til en Højde af 2582 m.
H. P. S.
Crieff [kri.f], By i Skotland, Perthshire,
malerisk liggende ved Earn og ved Foden af
Grampians-Bjergene, er Station paa den caledoniske
Jernbane og har en Vandkuranstalt, Lærreds-
og Uldvarefabrikation og c. 5200 Indb. Det
nærliggende Drummond Castle er berømt for sine
Haveanlæg.
G. Ht.
Crillon [kri’jå], Louis de Balbes de
Berton de, berømt fr. Hærfører (1543-1615),
tilhørte en opr. piemontesisk Slægt, Balbes,
og optog Navnet C., der senere blev det gængse
Familienavn, efter et af sine Godser. Som 16-
17-aarig traadte han ind i Frants af Guise’s
Tjeneste og deltog i den flg. Tids Kampe mod
Hugenotterne. Efter Freden i St Germain
kæmpede han mod Tyrkerne ved Lepanto, om
hvilken Sejr han, der fra Barndommen var
Malteserridder, bragte Paven Budskab. I Paris
overværede han Bartholomæus-Natten, som han
i høj Grad misbilligede. Han ledsagede derpaa
Henrik III til Polen og tjente ham senere
trofast mod den kat. Liga; men da Kongen
opfordrede ham til at rydde Hertugen af Guise af
Vejen, vægrede han sig ved at opfylde hans
Ønske. Efter Henrik III’s Død sluttede han sig
til Henrik IV, hvem han alt i nogen Tid havde
staaet personlig nær, og tjente ham med saa
megen Tapperhed mod indre og ydre Fjender,
at Kongen gav ham Tilnavnet le brave des
braves. Sine sidste Aar tilbragte han paa sine
Godser i Sydfrankrig. Slægten C. fik 1725
Hertugtitel og uddøde 1870 (se ndf.). (Litt.:
Montrond, Histoire du brave C. [5. Opl., Lille
1874]).
(M. M.). J. L.
Crillon [kri’jå], 1) François Felix
Dorothée des Balbes, Søn af nedenn. L.
B. C., fr. General (1748-1820), tjente under
sin Fader ved Ekspeditionen til Minorca og
mod Gibraltar og blev udnævnt til Marskal kort
før Revolutionen. Han var Adelens Deputerede
i Nationalforsamlingen og sluttede sig 1789 til de
Liberale, men søgte samtidig at bevare
Monarkiet for fuldstændig Ødelæggelse. 1792
forfremmedes han til Generalløjtnant og tjente under
Luckner ved Nordhæren. Under Terrorismen
fængsledes han, men fik sin Frihed igen 1794
og levede nu under Direktoriet, Konsulatet og
Kejserdømmet et tilbagetrukket Liv paa sine
Godser. 1815 udnævntes han af Ludvig XVIII til
Pair af Frankrig.
2) Louis Antoine François de
Paule, Hertug af Manon, sp. General, foreg.’s
Broder (1775-1832). 9 Aar gl blev han Kadet
og var Oberst i sp. Tjeneste, da han var 18 Aar.
Han udmærkede sig i Felttoget 1793-94, men
toges i dette til Fange med sit Regiment. Af
Hensyn til sit Venskab med Augereau løslodes
han paa Æresord og frigaves senere af den fr.
Regering uden Betingelser. Han fik kort efter
Tilladelse til at tjene som Frivillig i Rhin-Hæren
under Moreau; men Freden i Campo Formio
standsede Operationerne, inden C. havde faaet
Lejlighed til at udmærke sig. I det korte Felttog
mod Portugal 1801 førte C. en Division, blev
1803 Guvernør i Tortosa og 1808
Generalkaptajn i de baskiske Provinser. Han støttede af
al Magt Ferdinand VII; men da denne gav
Afkald paa Tronen, sluttede C. sig efter Kongens
Ønske til Josef Bonaparte, der udnævnte ham
til Generalløjtnant og senere betroede ham
Bestyrelsen af Navarra, Toledo og Cuença. 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
